Berigelse af fødevarer med D-vitamin virker

Ved at drikke mælk og spise brød beriget med D-vitamin er det muligt for danskere at få nok af vitaminet om vinteren.

D-vitamin fås normalt gennem kosten og dannes også i huden i sommerhalvåret. Men danskerne får generelt for lidt D-vitamin gennem kosten, og vores D-vitaminniveau falder om vinteren, hvor vi ikke får D-vitamin gennem solen.

  

DTU Fødevareinstituttet har derfor i et forsøg blandt cirka 200 familier undersøgt, om det er muligt at undgå det sædvanlige fald i D-vitaminniveauet om vinteren ved at drikke mælk og spise brød beriget med D-vitamin. Forsøget viser, berigelsen af fødevarerne havde den ønskede effekt.

 

Læs mere i pressemeddelelsen fra DTU Fødevareinstituttet