Irina Borodina arbejder med en ny, ugiftig teknologi, som kan hindre skadelige insekter i at formere sig og formindske brugen af pesticider i landbruget.
Haninsekterne skal forvirres med duftstoffer, så de ikke kan finde huninsekterne og parre sig. Det er idéen bag opstartvirksomheden BioPhero. Det unge firma udvikler feromon-baserede produkter, som kan bruges i stedet for kemiske sprøjtemidler til at bekæmpe skadeinsekter i landbruget. Teknologien er udviklet på DTU Biosustain i samarbejde med forskere fra Lund Universitet.
Feromoner er signalstoffer, som udsendes af organismer til andre individer af samme art. Den miljøvenlige insektbekæmpelse er baseret på fermentering af gærceller og skal være med til at skabe et bæredygtigt landbrug til gavn for miljøet og vores helbred.
”Jeg mener, at alle bør være med til at gøre vores samfund mere bæredygtigt. Det bliver man specielt opmærksom på, når man har børn, der spørger: ’Hvor får vi olien fra’, ’hvorfor er der plastik i havet’, og ’hvorfor er frugterne oversprøjtet’? siger Irina Borodina, der er direktør for BioPhero og kom til DTU som udvekslingsstuderende fra Litauen.
Første feltundersøgelser
Irina Borodina er en af de kvindelige frontløbere i virksomheden BioPhero. Sammen med resten af teamet har hun udviklet teknologien på DTU Biosustain i samarbejde med forskere fra Lund Universitet. I dag har BioPhero fået investeringer fra Syddansk Innovation og lejer sig ind hos DTU Science Park. Og nu skal forskerne i gang med at udføre de første feltundersøgelser.
”Vores teknologi går ud på at producere biologiske feromoner. De feromoner, der findes i dag, er kemiske og dyre at producere. Det betyder, at de hovedsagelig bliver brugt til at bekæmpe skadedyr i økologisk frugt med høj værdi som vindruer, æbler, blommer og citrusfrugter. Når vores teknologi er fuldt udviklet, håber vi at kunne konkurrere prismæssigt med insekticider,” siger hun.
I stedet for at bruge kemisk syntese kopierer forskerne huninsekternes biosyntese ind i gærceller og får dem til at gro. På den måde kan gærcellerne producere et sex-feromon, som er fuldstændig identisk med det feromon, som huninsekterne bruger for at tiltrække hannerne.
De biologiske feromoner bliver herefter blandet med en vokslignende nedbrydelig masse, der spredes med almindeligt sprøjteudstyr på markerne. Når massen lander på afgrøderne, danner den en lille klump, der hurtigt tørrer på overfladen. Det betyder, at stoffet er beskyttet mod UV-belysning og regn, samtidig med at det frigiver feromon over flere uger.
Udskillelsen af feromonerne betyder, at haninsekterne bliver forvirrede og ikke kan finde huninsekterne og parre sig. Dermed bliver der ikke skabt larver nok til at ødelægge planterne.
Ender på vores spisebord
BioPhero vil bl.a. anvende teknologien til at beskytte rismarker i Asien mod skadedyr. Insekterne æder de spæde risplanter indefra og ødelægger rishøsten.
”Set fra et biodiversitets-perspektiv er det bedre at anvende feromoner end insekticider. Feromoner virker kun på insekter af en bestemt art og påvirker ikke andre insekter. Insekticider dræber derimod alle insekter og deres naturlige fjender. Jo mere man sprøjter, jo sværere er det at opretholde en balance i naturen. Hvis du kun forstyrrer få skadedyr, forplanter de sig ikke særlig meget,” siger Irina Borodina.
Hun mener, at man har udtømt paletten af kemikalier, der virker på insekter:
”Skadeinsekter udvikler sig hurtigt og bliver immune over for insekticider. Det ser man bl.a. med hærlarver, der har invaderet 28 afrikanske lande på to år og nu er på vej til Europa. Resultatet er, at landmænd bliver nødt til at bruge dobbelte og tredobbelte doser af giftige insekticider, som til sidst ender på vores spisebord.”