To specialestuderende har simuleret flowet af varebure i en kommende laboratorie- og logistikbygning på det nye Bispebjerg Hospital. Det har givet værdifuld viden om flaskehalse og muligheder for at optimere kvadratmetrene.
Simulering er et velegnet værktøj til at vise effekten af forskellige scenarier. Det arbejder studerende på DTU’s kandidatuddannelse i Planlægning, Innovation og Ledelse med. Og de har i forbindelse med deres speciale arbejdet med en case om en kommende laboratorie- og logistikbygning på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Værktøj til strategiske beslutninger
”Dette er en win-win-situation: Vi hjælper uddannelsesinstitutionen med en relevant case, og til gengæld får vi ny viden baseret på simulering, som er et rigtig godt værktøj til at træffe strategiske beslutninger om logistik,” siger projektleder Kristian Kiørboe fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, der arbejder med logistikplanlægning.
De studerende, Simon Bilde Amossen og Nikolai Lynge Andersen, har opstillet 15 scenarier, hvor de har ændret på forskellige faktorer og simuleret, hvilke konsekvenser det vil have.
”Vi har for eksempel set på, hvad der sker, hvis man ændrer på størrelsen af elevatorerne, hvis man tilføjer flere AGV’er, som er små robotter der kan køre vareburene, eller i hvilket omfang lastbilerne tager tomme bure med retur, når de leverer varer,” fortæller Simon Bilde Amossen.
En øjenåbner
Og simuleringen har været lidt af en øjenåbner for både de studerende og for byggeorganisationen:
”Vi havde regnet med, at elevatorerne spillede en vigtig rolle som flaskehals, og at størrelsen af elevatorerne havde stor effekt. Men faktisk tager det så kort tid at køre med elevatoren, at de store elevatorer trækker i negativ retning, fordi den ekstra tid man bruger på at læsse bure ind og ud af elevatoren, stopper det jævne flow,” forklarer Nikolai Lynge Andersen.
Omvendt har det vist sig, at hvis lastbiler, som det er tilfældet i dag, ikke altid tager tomme varebure med tilbage, når de leverer varer vil der stå 932 bure i logistikbygningen i spidsbelastningsperioder. Det kræver rigtig megen plads.
”Hvis man kræver, at lastbiler skal tage ligeså mange bure med retur, som de afleverer, kan man spare 304 kvadratmeter i logistikbygningen,” påpeger Nikolai Lynge Andersen.
Sparer dyre kvadratmetre
Og det er nyttig viden i planlægningen af Laboratorie- og Logistikbygningen, der skal modtage varer og fordele dem ud til hele hospitalet.
”Hvis vi skal kræve, at lastbiler tager bure med retur, har det store konsekvenser for regionslageret i Glostrup og for størrelsen og omfanget af lastbiler. Men der bygges jo flere hospitaler i Region Hovedstaden i disse år, så det er i hvert fald en overvejelse værd, om det kan betale sig at flytte nogle af Bispebjergs dyre kvadratmetre til et billigere sted, og om man ved at ændre på lastbilernes adfærd kan optimere kvadratmetre på alle hospitalerne,” fastslår Kristian Kiørboe.
Simon Bilde Amossen og Nikolai Lynge Andersen afleverer deres speciale den 1. februar og bliver herefter færdiguddannede civilingeniører inden for logistik og produktionsoptimering.
”Det har været spændende at regne på noget, som faktisk kan bruges i virkeligheden i stedet for bare at arbejde med teorier. Vi bliver samtidig bedre rustet til virkeligheden, så det er dejligt, at vores simulering også er til gavn for byggeprojektet,” konstaterer Simon Bilde Amossen.
Yderligere oplysninger
Projektleder Kristian Kiørboe, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, tlf. 23 29 02 74
Simon Bilde Amossen, DTU-studerende, tlf. 51 30 12 22
Nikolai Lynge Andersen, DTU-studerende, tlf. 51 58 25 99
Tekst og foto Karen Grønkjær.
• Der er beregnet på bure med hjul til transport af varer. Dimensioner: 72 x 94 x 160 cm. Fodaftryk: 0,7 kvm.
• Der er bl.a. simuleret efter antal elevatorer, antal porte, antal AGV’er (lagerrobotter), antal medarbejdere og antal bure retur med lastbiler.