Foto: DTU

Brand på Lindholm er under kontrol

Ingen meldinger om personskade på øen Lindholm, hvor der udbrød brand i morges.

Tirsdag morgen udbrød der brand i en bygning på Lindholm, hvor DTU Veterinærinstituttet tidligere har forsket i smitsomme sygdomme hos dyr. Der pågår nu efterslukning samt sanering af beredskabets personel og udstyr. Det er vurderingen, at der ikke er fare for udslip af biologisk materiale. Der er ingen meldinger om personskade.

Branden opstod i en bygning under en kontrolleret opvarmning i forbindelse med dekommissionering af bygningerne på øen. Der er konstateret alvorlig brandskade af to bygninger (B24 og B28). Branden blev stoppet, inden den ramte andre bygninger.