Med lidt fantasi og god kontakt til erhvervslivet har en idé til polering af sprøjtestøbeforme udviklet sig til et produkt med store perspektiver for sundhed og klima.
Selv om en overflade af stål med det blotte øje ser helt jævn og glat ud, har den normalt ganske små ujævnheder, hvor bakterier og kalk kan sætte sig fast, og det koster på energiregningen.
Man kan ikke polere sig ud af problemet, men ujævnhederne kan dækkes med en coating. I sit ph.d.-projekt fandt Henrik Pranov en metode til at lave en coating, som både var supertynd, meget glat og korrosionsbestandig: Ved at transformere siliciumoxid-molekyler til en fast netværksstruktur kunne han minimere ruheden til nogle få nanometer.
"Vi udviklede oprindelig idéen til brug for polering af sprøjtestøbeforme, men tænkte, at den måtte kunne anvendes mange andre steder. Det mest oplagte var varmevekslere, for vores coating er netop så tynd, at den ikke nedsætter varmeledningen nævneværdigt,“ fortæller Henrik Pranov, som i 2007 på baggrund af sit patent grundlagde virksomheden Inmold med ekspertise inden overfladebehandling.
Men der var altså flere muligheder i patentet. Så i 2013 så firmaet SiOx dagens lys, og det er nu ved at tage form med to DTU-forskere ved roret, Annemette Hindhede Jensen (ph.d. fra DTU Energi) og Alexander Bruun Christiansen (ph.d. fra DTU Nanotech). Virksomheden samarbejder med Alfa Laval, der producerer varmevekslere, i et Innovationsfond-projekt omkring udviklingen af SiOx- coatingen.
"Materialet siliciumoxid, også kaldet silica eller kisel, udmærker sig ikke kun ved sine egenskaber som coating-materiale, men også ved at være både simpelt og rent. Det findes i naturen og bruges endda som kosttilskud. Derfor kan det også anvendes i forbindelse med fødevarer, f.eks. ved pasteurisering af mælk, hvor bakterierne sætter sig fast i karrene, og der skal enorme mængder af vand til for at få dem skyllet rene,“ fortæller Annemette.
På længere sigt forestiller hun sig ligeledes, at SiOx-belægningen vil kunne bruges på stegepander og andre køkkenredskaber. Så der er mange spændende perspektiver ved den udglattende teknologi