Bedre planlægning af havvindmølleparker

Selv om havvindmølleparker er uhyre kostbare, og der bruges meget tid på at planlægge dem, er projektudviklerne ikke altid lige gode til at tale sammen. Groft sagt ved den ene ekspert ikke altid, hvad den anden laver, og det koster tid og penge i stor stil. Men med et nyt redskab, udviklet på DTU Vindenergi i Roskilde, er det snart fortid.

Seniorforsker Charlotte Bay Hasager har været projektleder i udviklingen af det nye værktøj, som i marts i år blev præsenteret på en messe for offshore vindenergi i Bella Center.
I projektet, der har fået det lidt snørklede navn EERA-DTOC (European Energy Research Alliance - Design Tool for Offshore Wind Farm Cluster), har man samlet de mange forskellige modeller, der på hver sin måde regner ud, hvor og hvordan en vindmøllepark bedst opføres til havs.

I alt har 10 forskellige videnskabelige partnere bidraget med 20 forskellige modeller, som nu er samkørt, således at udviklerne af havmølleparker kan lave samlede udregninger af alt fra beliggenhed til afstande mellem møllerne.

Seniorforsker Charlotte Bay Hasager, DTU Vindenergi, har været projektleder på at samkøre flere modeller, som kan forbedre planlægningen af havvindmølleparker. Foto: Bertel Henning Jensen. 

”Det er nogle meget store firmaer, der laver havmølleparker, og her vil der tit for eksempel være meteorologer, som sidder i en afdeling og anskuer verden på en måde – og i en helt anden afdeling sidder så folk, der regner på, hvad de strømførende kabler koster, og de ser tingene helt anderledes,” forklarer Charlotte Bay Hasager.

Udfordring at finde den rette placering af vindmøllerne 

Der har til alle tider været modeller, som regner forskellige dele af processen ud og finder de bedste løsninger – men ud fra hver deres ’verdenssyn’. Det er disse kommunikationsproblemer, den nye model tager højde for. Charlotte Bay Hasager giver et eksempel:

”Bag en vindmølle opstår der en læ-virkning, som hindrer den næste mølle i at producere lige så meget energi som den foran. På baggrund af den effekt kan man lave modeller, der regner ud hvor møllerne skal placeres i forhold til hinanden. Men så er der jo også en helt anden model, der beregner, hvad det koster at trække kabler mellem møllerne. Den trækker i en anden retning, for her giver det bedre mening at placere møllerne tættere. Med vores værktøj har vi egentlig ikke skabt nye modeller, men samkørt de eksisterende og samlet dem i en database, som alle kan bruge.”

Flere troede, at det ikke kunne lade sig gøre

”Det er et godt redskab, vi har skabt. Nu er næste skridt at se, om det får resonans i branchen, og det glæder vi os til, for da vi begyndte på projektet, var der mange, som ikke troede på, at det overhovedet kunne lade sig gøre,” siger Hans-Peter Waldl fra den tyske virksomhed Overspeed, der har overtaget den kommercielle drift af værktøjet.
Årsagen til den indledende skepsis var blandt andet, at de systemer, der er koblet sammen, varierer fra moderne højteknologiske modeller til værktøjer, der er programmeret på en gammel IBM 80286-pc.

Men folkene bag projektet bakkes op af Jan Matthiesen, der er innovationsdirektør i Carbon Trust, en britisk fond, som støtter grønne virksomheder og tiltag. ”Jo, det skal stadig ud at bevise sit værd, men der er ingen tvivl om, at der er et behov i industrien. Og processen er gået glat, og alle har været ret enige om retningen, så jeg tror, det kommer til at gå godt,” siger han.

Rentable vindmølleparker giver billigere strøm 

Han bakkes op af Peter Hauge Madsen, institutdirektør i DTU Vindenergi og koordinator af projektet:
”Det her er første skridt i retning af at få hele den europæiske offshore-industri til at anvende de samme redskaber,” siger han forventningsfuldt.

For Charlotte Bay Hasager handler det frem for alt om at skabe billigere strøm til forbrugerne:
”Prisen skal ned på havmølleparker, førend de bliver helt rentable, og det hjælper vi nu industrien med at nå frem til, fordi de har mulighed for bedre planlægning. Det hjælper jo os alle sammen,” siger hun.