Grøn forskning er andet og mere end teknologi og naturvidenskab. Og der skal fokus på studerendes trivsel. Sådan lød det fra politikerne på det årlige topmøde på DTU om uddannelses- og forskningspolitik.
Øget forskning i nye teknologier er et uomgængeligt led, hvis den grønne omstilling af samfundet og ambitionen om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 skal indfries. Det fastslog uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da DTU den 2. oktober for femte gang holdt Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde.
Til stede var også ordførerne fra størstedelen af partierne i Folketinget. Og de fik blandt andet lejlighed til at give deres bud på, hvordan en ekstra milliard til grøn forskning i forbindelse med Finansloven 2020 skal prioriteres og fordeles.
Skal man sammenfatte såvel ministerens som majoriteten af partiernes holdning, lød det, at der er brug for nye teknologiske løsninger for at nå i mål med 70 procent-målsætningen. Og det forudsætter øgede investeringer i forskning. Teknologi kan dog ikke gøre det alene. Dertil er opgaven for kompleks og krævende. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, må en bredere vifte af forskningsfelter og fagdiscipliner inddrages, og man må fremme en tværgående tænkning i helhedsorienterede løsninger.
Den aktuelle ekstra milliard kan eventuelt se frem til følgeskab, da der er politisk opbakning fra flere af de politiske partier til at øge forskningsbevillingerne fra det nuværende niveau på 1 procent af BNP til 1,5 procent.
Også DTU’s forskningsdekan, Katrine Krogh Andersen, der deltog i konferencens ekspertpanel, understregede nødvendigheden af, at politikerne undgår silotænkning, når regeringens nye udvalg for grøn omstilling sætter sig til forhandlingsbordet. Nye teknologier skal kobles med transformationen i samfundet i bred forstand for at opnå den optimale effekt.
Blandt de deltagende ordførere var der lydhørhed for at sætte ind med betragtelige investeringer i klimaløsninger og undgå detailstyring af forskningen. Politikerne skal prioritere og pege på, hvilke problemer, der skal løses i et langsigtet perspektiv, men de skal respektere forskningsfriheden. Og da ingen endnu kender alle de løsninger, som skal understøtte den grønne omstilling, er forskningen af vital betydning, pointerede Katrine Krogh Andersen.
Fra DTU’s side er der grund til at hæfte sig ved, at der blandt politikerne var opmærksomhed på uhensigtsmæssigheder i finansieringen af forskning. Netop DTU har de senere år i stigende grad satset på og haft succes med at hjemtage forskningsmidler fra internationale programmer især i EU-regi. Men glæden mindskes betydeligt, når midlerne efterfølgende fratrækkes i de hjemlige bevillinger.
Studerendes trivsel får fuld politisk bevågenhed
Lige fra rektor Anders Bjarklevs indledende velkomsttale var bekymringen over alt for mange studerendes mistrivsel på deres studier og i privatlivet et centralt emne.
”Der er brug for at passe bedre på de studerende, da trivsel på studierne er en helt basal forudsætning for, at de kan få glæde af deres uddannelsesår og være i stand til at efterleve de krav, som en uddannelse stiller til dem,” understregede DTU’s rektor Anders Bjarklev.
På topmødet blev der henvist til adskillige undersøgelser, som i klare tal understøtter rektors og politikernes bekymring. Studerende oplever stress og manglende trivsel i vid udstrækning. Og en hyppig konsekvens er, påpegede PF-formand Søren Anton Steffensen Kuhberg, at de trækker sig fra det sociale liv og aktiviteter på studiet og udenfor.
Hvad er så årsagen til mistrivslen hos de mange unge på gymnasier og videregående uddannelsesinstitutioner, og hvordan kommer man problemet til livs? Ja, her var der først og fremmest enighed om, at der ikke er nogen enkel forklaring, ej heller nogen enkle løsninger.
De konservatives ordfører, Katarina Ammitzbøll, opfordrede til, at der nedsættes en national taskforce, som kan levere viden om problemet og komme med bud på, hvilke indsatser, der er mulige, og hvad de indebærer af udgifter.
Venstres Ulla Tørnæs slog til lyd for, at der er tale om et bredt samfundsfænomen, som rækker ud over uddannelsespolitikken og de enkelte institutioner. At finde løsninger er et fælles ansvar, der involverer både politikere, institutioner og de studerende.
PF-formanden og flere med ham pegede på, at mange studerende selv har følelsen af, at de er udsat for et øget pres, både fra omgivelserne og sig selv, om konstant at skulle levere topresultater på studierne, i forhold til studiejob og i forhold til de øvrige scener, de performer på, f.eks. sociale medier.
Undervisningsministeren understregede, at problemstillingen står højt på hendes dagsorden. Hun ønsker et nyt syn fra Christiansborg på uddannelse, så studerende grundlæggende ses som en investering og ikke som en udgift.
Men ja, der stilles ambitiøse krav til universitetsstuderende, og sådan vil det fortsat være, betonede hun. Fra ministeriets og institutionernes side kan man dog blive bedre til at stille klarere krav.
Flere forslag til strukturelle ændringer
Ministeren har nu etableret et tværgående trivselskontor i ministeriet, der skal undersøge, hvad mistrivslen skyldes, og hvad der helt konkret kan gøres for at fremme trivsel blandt studerende. Og hun fremhævede flere mulige strukturelle ændringer, som kan få betydning for trivslen.
For det første ser uddannelsesloftet ud til at blive skrottet. Det skal forhandles i de kommende finanslovsforhandlinger, fortalte uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet, men han mente samtidig, at det er forsimplet at tilskrive loftet og diverse reformer for megen negativ betydning.
For det andet kom det frem, at ministeren og ordførerne vil kigge optagelsessystemet nærmere efter i sømmene. Skal det i mindre grad være karakterer, der afgør adgang til drømmestudiet, og i højere grad personlige møder og motiverede ansøgninger? Her var der ikke hverken enighed eller entydige meldinger, men en afskaffelse af karaktererne er ingenlunde på tale.
Det er derimod afskaffelse af mulighederne for, at man kan booste sit karaktergennemsnit i gymnasiet på forskellig vis. De skrottes.
Politikerne vil desuden have analyseret, om der er elementer i optagelsessystemet, som på uheldig vis stimulerer en usund kultur blandt studerende. I forlængelse deraf vil man kigge på den omdiskuterede karakterskala og endnu engang vurdere, om den skal justeres.
Set med uddannelsesinstitutionernes – og her ikke mindst DTU’s - øjne var der flere gode nyheder. Dels fjernes omprioriteringsbidraget, som medfører en årlig besparelse på to procent, fra uddannelsesområdet.