Bæredygtigt brænde

En stor del af det brænde, som private lægger ind i deres brændeovne, er alt for fugtigt. Det giver en højere udledning af skadelige stoffer og en markant dårligere energi-udnyttelse. Det viser et bachelorprojekt af Nanna Egede Andersen og Marie Rasmussen fra uddannelsen Design og Innovation. 

Projektet er gennemført i samarbejde med tegnestuen Harrit-Sørensen, der er specialiseret i industrielt design. Blandt kunderne er NKT, FLSmidth, Hardi International og Scan, der ejes af Jøtul, en af verdens største producenter af brændeovne.

Nicolai Sørensen, partner i Harrit- Sørensen, er begejstret for de studerendes resultater. ”Dette projekt har været noget af en øjenåbner. Den bekræfter nemlig en fornemmelse, som vi har haft længe,” konstaterer han og fortsætter: ”Der er en heftig debat om miljøbelastningen af udledningen fra brændeovne. Producenterne arbejder intenst på at indfri de forskellige krav og endda gøre brændeovnene bedre end det. Så er det jo paradoksalt, at folk skovler bjerge af vådt brænde ind i ovnene.” 

I den første del af projektet kørte Nanna Egede Andersen og Marie Rasmussen rundt på villaveje og fik kontakt med en del ejere af brændeovne for at få et overblik over, hvordan private brugere indkøber og opbevarer brænde. Problemet er, at når almindelige mennesker køber det såkaldte ovntørrede eller lufttørrede brænde i de populære brændetårne, så antager de, at det er tørt nok til at bruge. ”Det viste sig, at det brænde, der var købt som ovntørret, i gennemsnit indeholdt 20 procent vand, og det brænde, der var købt som lufttørret, indeholdt 25 procent vand. Og det er alt for meget. Det optimale niveau er 15-18 procent,” forklarer Nanna Egede Andersen. 

Vådt  brænde

Når der er for meget vand i træet, vil forbrændingstemperaturen blive lav, da en del af energien bruges til at omdanne vandet til damp. En lav forbrændingstemperatur vil øge mængden af skadelige partikler, der udledes fra brændeovnene. ”Hvis folk tørrede deres brænde ned til at indeholde 15 procent vand, ville de kunne få op til 25 procent ekstra varmeenergi ud af det. Det ville medføre, at de skulle bruge mindre brænde og derved belaste miljøet mindre.”

Nanna Egede Andersen vurderer, at brændetårne udgør ca. 20 procent af markedet for brænde i Danmark. Heraf sælges over halvdelen til dem, hun kalder hyggebrugere. 

Bud på løsninger 

I projektet giver de studerende en række bud på, hvordan problemet – relativt billigt og enkelt – kunne løses ude hos folk. Inspireret af de store træovne i den amerikanske tømmerindustri designede de f.eks. et koncept, som i princippet er et telt, der sættes uden på brændetårnene. Teltets sider er åndbart stof, og i toppen er der monteret en turbineventilator, der drives rundt af vinden. Brændetårnet skal så placeres på en veje-anordning. Ved hjælp af denne ville man kunne få at vide, hvornår brændestakken havde tabt så meget vand, at den ville være klar til brug. 

Sideløbende gennemførte de studerende en række miljøberegninger, bl.a. hvad det ville koste i CO2-udledning og energiforbrug at producere tørretårnet. Den store udfordring var at designe en løsning, som var tilstrækkelig bæredygtig. Nanna Egede Andersen og Marie Rasmussen fandt frem til, at den miljømæssige tilbagebetalingstid på det konkrete produkt desværre ville være længere end den forventede levetid på 10 år. 

”Det er jo begrænset, hvor meget man kan nå i løbet af et halvt års tid. Jeg er overbevist om, at hvis konceptet fik en overhaling til, så ville det kunne nå meget længere på det parameter også,” forsikrer Nanna Egede Andersen. 

Det er Nicolai Sørensen enig med hende i. De studerende har tilbragt lang tid hos Harrit-Sørensen, og i den sidste del af projektet sad de på tegnestuen en fast dag om ugen. 

Nicolai Sørensen er meget tilfreds med forløbet. Som ekstern vejleder var det en tilfredsstillelse, at tegnestuen kom ind i projektet så tidligt, at de kunne være med til at formulere projektet. Det var med til at sikre, at også han syntes, at opgaven var spændende og relevant. Desuden tror han på, at det var sundt for de studerende at opleve virkelighedens høje ambitionsniveau og krav til kvalitet. ”Det virker opbyggende for hele stedet at have studerende tilknyttet. Vi har allerede lavet aftale om det næste projekt, og det glæder vi os rigtig meget til,” siger han. 

God kombination 

De studerendes vejleder på DTU er lektor Niki Bey fra DTU Management Engineering. Han fortæller: ”Aspektet med bæredygtighed gennemsyrer hele uddannelsen, og designprocessen bliver en god kombination af forskellige dimensioner, både de klassiske ingeniørfaglige og de mere samfundsmæssige. De studerende lærer at håndtere økonomi, økologi og teknologi samtidigt.”

Kandidat-studieleder og professor Saeema Ahmed-Kristensen, tilføjer, at visionen med uddannelsen i Design og Innovation er at skabe entusiasme for helhedsprægede løsninger. ”At designe er en skabende proces, der stiller krav til kreativitet og innovationsevne. Design-ingeniøren skal være en organisatorisk og bruger-orienteret fornyer af den teknologiske udvikling i samfundet og erhvervslivet.