Kedelige, regnfulde somre med vand i kælderen. Eller lange tørre perioder, hvor jorden sprækker, og plænerne sukker efter vand. Klimaændringerne har allerede fået betydning for vores dagligdag, men de færreste tænker nok over konsekvenserne for de afgrøder, vi lever af. Men det er der heldigvis nogen, der gør.
Et stort nordisk forskningsnetværk, ’Sustainable Primary Production in a Changing Climate’, har siden 2010 testet nye og gamle byg- og rapssorter for at finde frem til dem, der bedst tåler klimaændringerne, og som især kan modstå de store udsving, både inden for samme sæson og fra år til år. Målet er at gøre planteforædlerne i stand til at skyde genvej til fremtidens optimale sorter.
„Typisk tager det 10-12 år at forædle en kornsort, men dette projekt, der kobler forskere og forædlere, kan forkorte processen betragteligt,“ siger seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen fra DTU Kemiteknik, som leder NordForsk-projektet. NordForsk er et organ under Nordisk Ministerråd, som finansierer nordisk forskningssamarbejde og giver råd om nordisk forskningspolitik.
Enestående faciliteter
Nok skal det gå hurtigt, men der skal trods alt nogle dykningssæsoner til, før man kan høste den nødvendige viden. På DTU Risø Campus foregår det i det avancerede drivhus RERAF, hvor miljøet kan indrettes forskelligt i alle kamrene.
I et kammer skrues der for eksempel op for CO2-niveauet, i et andet for ozonniveauet og i et tredje for temperaturen. I andre kamre kombineres højere CO2, ozon (O3) og temperatur, så man får dyrkningsforhold, der svarer til de forudsigelser, vi har om det fremtidige miljø. Endelig har man som kontrol et kammer, hvor forholdene er ’normale’.
„RERAF er en enestående forskningsfacilitet; der findes ikke noget tilsvarende i Europa,“ siger Rikke Bagger Jørgensen, „så vi er blandt de få, der laver den slags forsøg, hvor vi kan kontrollere drivhusgasser, fugtighed og temperatur så præcist.“
DTU-forskerne har endda planer om at gå videre og opbygge en facilitet til klimaforsøg med afgrøder ude på marken. Den nye facilitet, FACE (Free Air Carbon Dioxide Enrichment), skal etableres i løbet af efteråret. Her vil man kunne skrue op for CO2, og på sigt vil også ozon og temperatur kunne forhøjes.
Offentligt-privat samarbejde Forædlerne i Norge, Sverige, Finland og Danmark dyrkede sidste år en række nøje udvalgte gamle og nye, økologiske og konventionelle sorter af byg og raps, blandt andet hentet i den nordiske genbank, NordGen. Forsøgene foregik på almindelige marker under normale forhold, hvor forædlingsfirmaerne screenede for en række plantesygdomme. De sorter, som klarede sig bedst, er så i år testet i RERAF’s kontrollerede klimascenarier.
På denne mark skabes optimale forhold for svampesygdomme. Stativet holder en slange med dyser, der kan øge luftfugtigheden, hvis den skulle blive så lav, at det skader svampen.
„I RERAF ser vi på, hvordan planterne udvikler sig, hvor gode de er til at modstå sygdomme, når klimaet ændres, og hvilket udbytte de giver under de mulige fremtidige miljøforhold. Vi vælger de bedste ud, og finder de dna-markører, der knytter sig til de ønskede egenskaber. Ved at anvende dnamarkørerne som kendetegn for den kvalitet, der skal bruges, er vejen banet for, at planteforædlerne hurtigere kan krydse sig frem til nye, tilpassede sorter,“ fortæller ph.d.-studerende Cathrine Heinz Ingvordsen.
Low-input-landbrug
Fremtiden byder efter alt at dømme ikke kun på mere tørke afbrudt af skybrud, og mere CO2 og ozon i luften. Vi vil også kunne opleve større temperaturudsving fra dag til dag. Samtidig vil der være krav om at anvende mindre gødning, både for at beskytte vandmiljøet, og fordi der er tiltagende mangel på plantenæringsstoffer, f.eks. fosfor.
„Derfor må vi indstille os på et såkaldt low-input-landbrug, og det bliver der taget højde for i vores kommende dyrkningsforsøg. Vi vælger de sorter, der viser sig at være bedst til at leve med de nye vilkår,“ siger Rikke Bagger Jørgensen.
„Umiddelbart kan det blive svært at finde enkelte sorter, der har alle de ønskede egenskaber. I vores forsøg tester vi derfor forskellige blandinger, som er sammensat, så de enkelte sorter er resistente over for forskellige sygdomme, har forskellig tolerance over for tørke, temperatur osv. Sådanne sortsblandinger kan være ’helgarderinger’ mod de store udsving i miljøet.“
Mere varme = mere skum på øllet
I dagens landbrug er det især de økologiske landmænd, der benytter sortsblandinger. Problemet er, at det ofte er sværere at komme af med en høst, der er sammensat af flere sorter.
For eksempel har de fleste bryggerier, der er storaftagere af dansk byg, hidtil benyttet rene sorter. Men det kan ændre sig, efterhånden som varme somre giver dårligere kvalitet.
„Bryggerierne har nu problemer med at få bygmalt af god kvalitet i tilstrækkelige mængder. F.eks. giver bygsygdommen fusarium, som øges på grund af forandringer i klimaet, for meget skum på øllet. Samtidig har høstudbytterne været stærkt reduceret på grund af ekstremt klima. Dansk øl skal gerne blive ved med at være i top, så bryggerierne er meget interesserede i at samarbejde med os,“ siger Rikke Bagger Jørgensen.
Forsigtig optimisme
Det er svært ikke at blive berørt af det dystre fremtidsbillede, som forskerne tegner, men deres egen slutbemærkning hjælper lidt på det:
„Det er et kapløb med tiden, men vi har en god chance for at imødegå udfordringerne med nye sorter, så der også i et ændret klima vil kunne produceres kvalitetsafgrøder i tilstrækkelige mængder til at dække behovet.“
Fotos Cathrine Heinz Ingvordsen