34,7 mio. til radikale forskningsideer

Villum Fonden støtter 53 nye forskningsideer i sit Villum Experiment-program. 18 bevillinger går til DTU-forskere.

De 53 eksperimenter, der i alt modtager 100 mio. kr., er udvalgt blandt mere end 400 ansøgninger. Alle ansøgninger har været igennem en anonym udvælgelsesproces, hvor 15 internationale bedømmere har vurderet forskningsidéen - uden mulighed for at skele til forskernes CV og akademiske meritter, skriver Villum Fonden i en pressemeddelelse.

Metoden er valgt for at skærpe fokus på forskningsideen og lade forskerne tænke frit i forhold til deres hidtidige meritter.

Fra DTU modtager 18 projekter tilsammen omkring 34,7 mio. kroner - ca. 1,5-2 mio. kroner hver. Bag 13 af projekterne står forskere med en anden baggrund end dansk, heriblandt fra Taiwan, Rumænien, Indien, Kroatien og Kina.

Forskningsmæssigt spænder projekterne over 12 af DTU’s institutter og centre og drejer sig bl.a. om optisk styrede mikrorobotter, multiresistente bakterier, 3D print, manipulation af nanopartikler med ultralyd, antiobiotikaresist - og om utiltrækkende kropslugt kan forklare neanderthalernes udddøen. Se den fulde liste over modtagere og projekter nederst.

Villum Experiment er ifølge fonden skabt til tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.

”Villum Fonden vil gerne bidrage til at skabe plads til radikal og nytænkende forskning, der har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. Den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig. Her kan vi med anonym udvælgelse og højrisikovillige midler bidrage til, at vilde idéer og skæve vinkler bliver testet,” siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, i fondens pressemeddelelse.

Det er anden gang, at Villum Fonden uddeler midler under Villum Eksperiment.

 

Name Occupation Nationality Institute Project title
Ada-Ioana Bunea Postdoc RO Fotonik BioBots: Optically controlled microrobots for precise manipulation of biological samples
Andreas Jensen Seniorforsker DK Nutech Dual-targeted Auger radiotherapy against multiresistant bacteria
Arghya Bhowmik Forsker IN Energy Deep Learning Enhanced Density Functional Theory (DFT) Simulation for Millions of Atoms (DeepDFT)
Arnaud Dechesne Seniorforsker FR Miljø Plasmid-specific bacteriophages to fight antibiotic resistance spread in the environment (P-PhanFARE)
Binbin Zhou Seniorforsker CN Fotonik Handshaking between THz and hard x-ray: forging the key to zeptosecond science
Carsten Jers Forsker DK Biosustain Non-enzymatic Ser/Thr/Tyr phosphorylation: a new player in bacterial protein phosphorylation?
Elisabetta Maria Fiordaliso Postdoc IT Danchip Aim, shoot and dope! Electron-beam doping of semiconductor nanowires
En Te Hwu Lektor TW Nanotech Micro/Nanoscale 3D Printing: Hacking a Blu-ray Player
Henrik Bruus Professor DK Fysik Breaking the small-size barrier: Ultrasound manipulation of suspended nanoparticles

Henrik Toft Simonsen

Læs mere om projektet

Lektor DK Bioengineering Did chemosensorial incompatibility doom our sister-species?
Holger Koss Lektor DE Byg Optimised constructions using semi-automated designing and manufacturing tools for minimum resource consumption
Ivan Mijakovic Professor HR Biosustain Anti-ribosome
Ivana Konvalinka Adjunkt CA Compute Enhancing social interaction through real-time two-brain imaging
Johan Kronholm Seniorforsker SE Kemiteknik WATERSTRUC: Structured Water and its Implications for Biology, Chemistry and Physics
Jon Ashley Postdoc GB Nanotech Terminal Deoxynucleotidyl Transferase (TdT) Mediated Synthesis of Protein Binding Aptamers
Marlene Mark Jensen Seniorforsker DK Miljø MAGPI - The use of MAGnetic bacteria for inorganic Phosphate recovery from Impaired waters
Vincenzo Esposito Professor IT Energy Defective metal oxide giant electrostrictors for a new design of polymer-supported fast adaptive optical lens
Xiaowei Guan Postdoc CN Fotonik On-Chip Hybridization with Light-Emitting Diodes: a New Engine for Silicon-Based Photonic Integrated Circuits?