Et nyt projekt på Risø DTU skal udvikle en effektiv metode til at rense røggasser. Teknologien vil kunne bruges i dieselbiler.
Dieselbiler forurener luften omkring os med sodpartikler, kvælstofoxider og uforbrændte kulbrinter, og i byerne er netop biler med dieselmotorer en væsentlig årsag til luftforurening.
I takt med at bl.a. den europæiske lovgivning strammer grænseværdierne for udledning, bliver det vanskeligere og dyrere at leve op til kravene gennem montering af partikelfiltre og DeNOx-teknologier, som er metoder til at rense udstødningsgasser for kvælstofoxiderne (NOX).
Et nyt projekt på Risø DTU skal på fire år udvikle en effektiv metode til at rense røggasser, især udstødningsgasser fra dieselmotorer. Projektet har fået 17 mio. kroner af Det Strategiske Forskningsråd (Programkomiteen for bæredygtig energi og miljø). Forskerne vil fokusere på elektrokemisk røggasrensning.
Elektrokemisk røggasrensning
De eksisterende løsninger på luftforureningen kræver både installation af partikelfilter samt enten en SCR-katalysator (Selective Catalytic Reduction), NOx-absorber eller recirkulation af udstødningsgassen. Installation af disse teknologier påfører ejerne af dieselbiler og lastbiler store omkostninger.
Elektrokemisk røggasrensning har en række fordele i forhold til eksisterende filtre, som gør det attraktivt at forske målrettet mod udviklingen til bilbranchen. Rensning af sodpartikler, de giftige kvælstofoxider (NOX) og uforbrændte kulbrinter fra udstødningen, kan nemlig alt sammen ske i en og samme filterenhed.
En anden fordel ved at bruge elektrokemiske metoder er, at der ikke skal bruges tilsætningsstoffer til brændstoffet. Den eksisterende SCR-teknologi bruger typisk det kvælstofholdige urea som reduktionsmiddel til at fjerne NOx fra udstødningen, og problemerne opstår, hvis der ikke fyldes urea på bilen, og den løber tør. Så vil der ikke ske nogen rensning af kvælstofoxiderne. Desuden kan et elektrokemisk filter produceres helt uden brug af ædelmetaller, modsat konventionelle filtre, der bl.a. indeholder platin. Teknologien vil også kunne bruges til rensning af røggas fra kraftværker og evt. skibsindustrien.
Udvidelse af forskningsgruppen
Bevillingen til forskningsprojektet betyder, at der i nærmeste fremtid skal ansættes fem ph.d.er og to post.doc.er. Sammen med det eksisterende forskningsteam skal de udvikle teknologien til et punkt, hvor en succesfuld prototype kan fremstilles til brug under realistiske forhold på en dieselmotor.
Bevillingen er et resultat af en længerevarende indsats i Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi ved Risø DTU. En anden medvirkende årsag er et mindre innovationsprojekt finansieret gennem 'Gap funding-midler', som er stillet til rådighed af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Dette projekt demonstrerede på kort tid teknologiens muligheder.
Projektet ledes af seniorforsker Kent Kammer Hansen fra Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi på Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Institut for Mekanisk Teknologi på DTU og virksomheden Dinex Emission Technolog A/S indgår også i projektet.
Af Katrine Krogh-Jeppesen