Smartphones kan sikre hurtigere behandling af patienter med alvorlige sygdomme. Et demonstrationsprojekt ledet af DTU har vist, hvordan mobilen kan bruges til at undgå fejl i håndtering af hospitalernes blodprøvesvar.
Et diskret bip fra lægens mobiltelefon kan være det signal, der i fremtiden sikrer, at patienter på sygehusene hurtigt får den behandling, de har brug for i kampen mod alvorlige sygdomme.
Signalet kan nemlig være en advarsel om, at der er kommet et kritisk svar på en blodprøve, som betyder, at lægen hurtigt skal iværksætte en behandling af en patient.
Et demonstrationsprojekt ledet af professor Henning Boje Andersen, DTU Management Engineering har afdækket, at mobiltelefonen kan være genvejen til en nemmere og mere sikker håndtering af de blodprøver, der afkræfter eller indikerer, at patienterne kan være alvorligt syge. Perspektivet er, at flere abnorme eller kritiske blodprøvesvar opfanges hurtigere, hvilket alt andet lige vil kunne betyde hurtigere diagnostik og behandling på sygehusene.
Ifølge overlæge på Hvidovre Hospital Jacob Nielsen, Enhed for Patientsikkerhed, kommer der hver eneste dag over 100.000 prøvesvar på sygehusene alene på Region Hovedstadens hospitaler. ”Den procentvise andel af fejl er ganske lille, men eftersom sygehusene hver eneste dag skal forholde sig til hundredtusindvis af svar, bliver antallet af fejl alligevel anseeligt i absolutte tal,” siger Jacob Nielsen. Han har 25 års erfaring fra sygehusenes kliniske afdelinger og har dermed på nærmeste hold erfaret, hvilket pres det lægger på sygehuspersonalet, at så mange blodprøvesvar løber ind dagen igennem, samtidig med at personalet har mange andre opgaver at forholde sig til. ”I dag skal sygeplejerskerne og lægerne aktivt opsøge svarene, der kan slås op på en computer, eller de bliver printet ud og ligger i en bakke. Personalet bliver ikke automatisk gjort opmærksom på, at svarene indløber. Faren er, at man overser et prøvesvar, ser svaret sent eller bruger spildtid på at slå op i computeren efter et svar, som ikke er kommet endnu,” siger Jacob Nielsen.
Fejlene – de såkaldt utilsigtede hændelser – i omgangen med prøvesvar var i 2007 emnet for en temarapport fra Sundhedsstyrelsen. Den rapporterede om et ganske betydeligt antal fejl i sygehusenes håndtering af bl.a. blodprøvesvar. Styrelsen pegede på, at den hyppigste fejl var, at sygehusenes afdelinger ikke umiddelbart reagerede korrekt på prøvesvarene. Og styrelsen slog fast, at fejlene medfører en risiko for patienterne og et ’unødvendigt ekstra ressourcetræk på sygehusvæsenet’.
Alarm ved afgørende prøvesvar
"Med en smartphone i hånden kan lægen omgående blive adviceret med en alarmlyd fra mobilen, hvis der foreligger et afgørende prøvesvar."
Jacob Nielsen, overlæge, Hvidovre
Jacob Nielsen mener, at en webbaseret applikation til mobile blodprøvesvar, som DTU Management Engineering har stået i spidsen for at udvikle, meget vel kan bidrage til at forebygge fejl i håndteringen af svarene. ”Med en smartphone i hånden kan lægen omgående blive adviseret med en alarmlyd fra mobilen, hvis der foreligger et afgørende prøvesvar. Samtidig kan lægen selv hurtigt gå listen over svar igennem i en pause mellem andre opgaver, eller mens vedkommende går fra stue til stue,” siger Jacob Nielsen.
Sammen med personale fra Bispebjerg Hospital, Center for Sundhedsinnovation, firmaet Pallas Informatik og DTU har Jacob Nielsen arbejdet på demonstrationsprojektet Mobile Blodprøvesvar, som er en del af projektet Healthcare Innovation Lab.
Kortlægge arbejdsgange
Grundlaget for nyskabelsen har været en kortlægning af, hvordan titusindvis af blodprøvesvar hver dag håndteres i en dagligdag præget af betydelig travlhed blandt læger og sygeplejersker på en sygehusafdeling. Projektlederen, professor Henning Boje Andersen minder om, at lægerne på afdelingerne har meget andet at lave end at huske på, at de skal tjekke blodprøvesvar. ”De går stuegang, tilser patienter og holder møder. De gør deres bedste for at huske på vigtige svar ved at notere det ned i bogen over dagens opgaver. Men de kan ikke hele tiden bevæge sig hen til den stationære pc for at tjekke, hvilke svar der er kommet, og hvor alvorlige de er. Den samme begrænsning gælder for sygeplejerskerne, der hjælper lægerne med at holde styr på blodprøvesvarene,” siger Henning Boje Andersen.
I oplægget til demonstrationsprojektet understreges det ovenikøbet, at der i dag slet ikke eksisterer it-hjælpemidler, der sikrer et opdateret overblik over prøvesvar på rette sted og tidspunkt. Og til illustration af problemernes udbredelse nævner Henning Boje Andersen, at et hospital i Region Hovedstaden modtog en anmærkning ved akkrediteringen i 2012 efter Den Danske Kvalitetsmodel, fordi hospitalet ikke kunne ’sikre rettidig reaktion på prøvesvar’. ”Kvittering for blodprøvesvar kan også være et problem for det sundhedspersonale, der skal tage over fra andre. Personalet skal kunne skabe sig et hurtigt overblik over, hvilke svar der er kvitteret for. I modsat fald giver det spildtid med at få nogen til at forholde sig til svar, som i virkeligheden allerede er håndteret af en læge,” siger Henning Boje Andersen.
Overskueligt og brugervenligt
Interview med læger har bidraget til at definere, hvilke databehov applikationen skulle kunne dække, og hvilke krav lægerne stiller til brugergrænsefladen på mobilen. Og siden har simulationer, hvor læger med mobilen skulle håndtere anonymiserede, men virkelige blodprøvesvar, yderligere kastet lys over, hvordan den endelige prototype kunne blive så brugervenlig og hensigtsmæssig som muligt. ”En væsentlig udfordring har det været at koge de mange data ned til det behov, brugerne har. Målet har været en applikation, der er overskuelig, brugervenlig og alligevel rummer alle de vigtigste funktioner,” siger Henning Boje Andersen.
Resultatet er blevet en prototype, der viser en oversigt over svar opdelt på normale (grønne), abnorme (røde) og kritiske svar (røde fremhævede med fed ramme). Oversigten rummer de vigtigste patientoplysninger. De indkomne svar kan løbende opdateres med et klik, og de kritiske svar highlightes med en alarm. Lægen kan også markere prøverne som set og gøre notater i et notefelt.
Prototypen er testet gennem to heldags- simulationer i Dansk Institut for Medicinsk Simulation, hvor klinikere fra Endokrinologisk-Gastroenterologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital gennemgik forskellige brugsscenarier, mens deres manøvrering i softwaren blev videofilmet. Grundlaget var anonymiserede oplysninger om patienterne, som kom fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. I bestræbelserne på at prototypen skulle testes så realistisk som muligt, blev der udvalgt data for en række forskellige blodprøveanalyser. Simulationerne omfattede blandt andet en stuegang, der gav viden om, hvornår det er hensigtsmæssigt at forstyrre lægen med et prøvesvar. Samlet set bidrog simulationerne med vigtige input som grundlag for det endelige design af applikationen, der kan køres på såvel stationære som mobile computere samt på tablets og smartphones