Udflytning af uddannelsespladser blev det store samtaleemne på Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde 2021, der også bød på diskussioner om behovet for stærke forskningsmiljøer og finansiering af fremtidens uddannelser.
Der var god stemning og stor spørgelyst, da DTU afholdt det årlige Uddannelses – og Forskningspolitiske Topmøde onsdag den 6. oktober. En af de helt store emner, der blev diskuteret, var udflytning af uddannelsespladser efter et bredt flertal i Folketinget i sommer besluttede, at universiteterne skal flytte op til 10 pct. af deres uddannelser ud fra de fire største byer i Danmark.
Ifølge den nyudnævnte uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er det ambitionen, at man dermed kan være med til at sikre bedre uddannelsesmuligheder til alle, uanset hvor i landet man bor. Og at områder uden for de største byer også kan få glæde af den udvikling, der følger med ved at have stærke uddannelsesinstitutioner. I sin tale sagde han bl.a.:
”En af de samfundsopgaver, som vi senest har bedt universiteterne om at bidrage til, handler om balancen mellem land og by. Det er i virkeligheden et ønske om – efter mange års centralisering på en lang række områder – at trække i en anden retning.”
”Jeg ved, at det er en svær opgave. Også en, som jeg ved, man ikke havde ønsket sig i universitetsverdenen. Men jeg vil gerne anerkende, at I alligevel er gået konstruktivt ind i arbejdet med at føre det ud i livet. At I har hørt de politiske signaler. Og at universiteterne arbejder sammen om at give et gennemtænkt indspil til os, om hvordan opgaven kan føres ud i livet.”
Hvorfor reducere antallet af ingeniører?
Som rektor på DTU vil Anders Bjarklev gøre alt, hvad han kan for at opfylde formålet om at skabe bedre uddannelsesmuligheder i hele landet - uden at forringe kvaliteten af uddannelsen og miste værdifulde forskningsmiljøer.
Blandt DTU’s forslag er at få kommuner og lokale virksomheder i tale for at skabe nye uddannelsesmuligheder, hvor det giver mening – f.eks. med at tilbyde studerende og forskere bolig- og studieophold i kortere eller længere perioder i forbindelse med kandidatprojekter, ph.d.-forløb eller kurser og sommerskoler. Men ifølge Anders Bjarklev er regeringens forslag omsiggribende og får store konsekvenser. I sin tale sagde han bl.a.:
”Hvis vi her i Danmark vil den grønne omstilling og realisere digitaliseringens muligheder, så begriber jeg ikke, hvorfor man de facto vil reducere antallet af ingeniører med op til ti pct.”
Pas på kronjuvelerne
Til gengæld var der enighed om, at vi ikke må sætte eliteforskningen over styr. Det kom bl.a. frem under oplægget fra adm. direktør Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk Fonden, der talte om, hvordan man skaber stærke uddannelses- og forskningsmiljøer, som skal sikre den fremtidige vækst og beskæftigelse. Han sagde bl.a.:
”Hvis vi skal løse nogle af samfundets store udfordringer, så kræver det, at vi forskningsmæssigt kan spille i Champions League. Hvis Danmark ikke skal sakke agterud skal vi inden for de områder, hvor vi er stærke – som miljø og den grønne omstilling - være helt deroppe at spille på innovationsfronten, hvor vi kan skabe virksomheder, der kan skabe eksportmuligheder, der kan løse de grønne omstillingsmuligheder.”
”Derfor har vi brug for virkelig stærke forskningsmiljøer, og det får vi kun, hvis vi har stærke forskningsbaserede videregående uddannelser.”
Han blev bakket op af ministeren, der mener, at det er vigtigt, at vi til stadighed har nogle stærke universiteter og forskningsmiljøer i Danmarks fire store byer. Det kræver, at vi passer på ’kronjuvelerne’ i form af den internationale topforskning – og minder os selv om det, når vi skal kigge på universiteternes basisbevillinger til forskningen.
Omlæg kandidat-SU’en til lån
Efter pausen talte uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, om, hvordan man bør finansiere fremtidens uddannelser. Hans budskab var bl.a. at omlægge kandidat-SU’en til lån og bruge pengene på mere og bedre undervisning lige fra folkeskolen til universitetet.
Det skal bl.a. bidrage til, at flere unge får en uddannelse, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse og at studerende på de videregående uddannelser får flere undervisningstimer.
I den afsluttende session på topmødet talte formand og DTU-professor Maja Horst, Danmarks Frie Forskningsfond, om at grundforskning er helt afgørende for vores samfund, fordi forskning tager lang tid.
Vi vil gerne høres
Dagens sidste oplæg kom fra studenterorganisationen Polyteknisk Forenings formand Andreas Baltzer Skov. Her vendte vi tilbage til temaet om udflytning af uddannelsespladser. Nu med en studentervinkel:
”Det er efterhånden en veldokumenteret udfordring, at en stor gruppe af unge mistrives. Men hvordan sikrer vi, at studerende på decentrale uddannelsesplader får en god studietid og ikke bare bliver godt uddannet? Det bliver sværere at lave sociale arrangementer på tværs, og det bliver sværere at få adgang til forskningsfaciliteter i verdensklasse. Det betyder, at de studerende får en forringet indlæring, og der kommer et højere frafald. Det fører til færre ingeniører, der kan løse fremtidens udfordringer.”
”Så min appel til regeringen er: Vi vil meget gerne høres, inden man laver omfattende regeringsudspil. Døren er altid åben til at komme forbi og tage en drøftelse.”
Hvis du vil overvære næste års topmøde, kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen onsdag den 5. oktober 2022.
Foto: Ulrik Jantzen