Et enkelt uheldigt møde med en irriteret sensommerhveps kan få alvorlige konsekvenser, hvis man er en ud af de ca. 50.000 mennesker i Danmark, der lider af bi- eller hvepseallergi.
”Hvert år dør der 1-2 danskere af profylaktisk chok efter insektstik, og det er for mange”, mener kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Lise Nørgaard.
Sensommeren gør hvepse mere aggressive og for allergikere kan et møde blive fatalt. Ny opdagelse kan hjælpe til en hurtigere og bedre vaccine til landets 50.000 allergikere.
Foto: Colourbox
Mens nogle allergikere lever i lykkelig uvidenhed om den potentielle fare, går andre rundt med en adrenalinsprøjte i tasken og frygten for de små stribede bæster. Er man blevet testet positiv for hvepseallergi, kan man dog vælge at lade sig vaccinere. Vaccinen består af små doser af fortyndet hvepsegift, der laves af indsamlede giftsække fra hvepse. Men sådan bliver det nok ikke ved med at være. For på DTU Systembiologi har man gennem de sidste to år forsket i udvikle en ny, billigere og mere effektiv vaccine. Kort fortalt, går projektet ud på at få genmodificerede gærceller til at producere de stoffer fra hvepsegiften, der kan forårsage allergi hos mennesker.
”Perspektiverne i at få gærceller til at producere vaccine mod hvepseallergi er en nemmere og billigere produktion, men endnu vigtigere er det, at man vil kunne lave en vaccine som er tilpasset den enkelte patient”, forklarer forsker Irina Borodina fra Center for Mikrobiel Bioteknologi på DTU Systembiologi, der står i spidsen for projektet.
Langsom tilvænning
Når man oplever en allergisk reaktion, så skyldes det, at kroppen producerer antistoffer (såkaldete IgE antistoffer) mod bestemte ellers helt ufarlige proteiner, også kaldet allergener. Det kan være proteiner i fødevarer, pollen, eller som her i hvepsens gift. Det man mærker som allergisymptomer, er altså kroppens egen forsvarsreaktion mod allergenerne. En vaccine mod hvepseallergi fungerer, ligesom andre vacciner, ved at man giver patienten meget små doser af de stoffer, allergener, som han eller hun reagerer på. Herved vendes kroppen langsomt til det, så en allergisk reaktion til sidst kan undgås.
To strategier testes
De tre vigtigste allergener i Hvepsegift er PLA1, HYA, og Antigen 5. Opgaven for DTU-forskerne har derfor været at få gærceller til at producere disse tre forholdsvis komplicerede proteiner. Til det formål afprøvede forskerne to strategier. For det første forsøgte de at få gærcellerne til at lave allergenerne som overfladeproteiner. Så kan man nemlig anvende hele gærcellen i vaccinen. Det lykkedes at få alle tre allergener, udtrykt på gærcellernes overflade, men kun det ene allergen kunne dog produceres i tilstrækkelige mængder på denne facon.
Den anden strategi var at få gærcellerne til at sekretere altså udskille proteinerne, og derefter oprense dem i ren form. Og det er faktisk lykkedes at få gærcellerne til at sekretere alle tre allergener, men for at nå hertil måtte forskerne lave nogle yderligere modifikationer af gærcellerne. F.eks. var det ene allergen (PLA 1) så giftigt, at det slog gæren ihjel. Men ved at mutere gæren, så den stadig producerede allergenet, men uden enzymatisk aktivitet, så det ud til at fungere. Oprensningen er dog endnu ikke på plads, så der er et stykke vej, før en vaccine produceret af gærceller er en realitet.
”Der er stadig en del ting vi mangler at få styr på”, lyder det fra Irina Borodina, der fortsætter: ”Men når perspektivet er, at blot én liter gensplejset gærkultur vil kunne indeholde mere gift end 100.000 hvepse, så er det virkelig værd at arbejde for.”
Bedre behandlingsform
I dag gives vaccine mod hvepseallergi som indsprøjtninger hos lægen, og der skal mange indsprøjtninger til gennem flere år, før den ønskede effekt opnås. Men hvis det lykkes at producere allergenerne i langt større mængder, vil man kunne forsøge udviklingen af en såkaldt sublingual terapi, altså en behandlingsform hvor patienten kan tage tablet under tungen. Denne form kræver meget mere gift, men vil gøre behandlingen langt behageligere for patienten.
Irina Borodinas forskning kan på sigt kan føre til lettere adgang til en vaccine, og til en mere præcis behandling af allergikere.
Foto: Thorkild Amdi Christensen
Vaccine skræddersyet til patienten
Udover produktionsfordelene, så er den store gevinst ved at producere en vaccine i laboratoriet, at man så ved præcis, hvad der er i den. Ekstrakter med hvepsegift fra naturen indeholder en lang række forskellige proteiner inklusiv de tre allergener, og sammensætningen varierer meget fra hveps til hveps. Nogle hvepseallergikere er allergiske overfor alle tre allergener, mens nogle kun er allergiske overfor et eller to af allergener. Dette kan måske være forklaringen på, hvorfor vaccinen ikke virker hos ca. 5 % af allergikerne. Nogle får måske ikke nok beskyttelse, fordi vacciner baseret på den naturlig gift kan indeholde meget forskellige mængder af de tre allergener, eller sågar gift fra forskellige hvepsearter. Da det i dag er muligt, udfra en blodprøve, at bestemme præcis hvilke allergener en allergiker reagerer på, vil en kunstig fremstillet vaccine kunne tilpasses, så den præcis matcher patientens behov.
I Astma-Allergi Danmark ser man med stor interesse på Irina Borodinas arbejde. ”Hvis denne forskning på sigt kan føre til lettere adgang til en vaccine, og til en mere præcis behandling, så vil det være en stor gevinst for insektallergikerne”, siger kommunikationschef Lise Nørgaard.
Af Iben Julie Schmidt