Seks diplomingeniørstuderende løste et affaldsproblem for en limtræsproducent og skabte et akustisk panel med kommercielt potentiale.
Hvad skal man stille op med 9000 ton træspåner, som er et biprodukt af en stor produktion af limtræ til møbler, vinduer, trapper osv.? Vinderup Træindustri havde så godt som opgivet at finde andre måder end afbrænding af de store mængder træ, der hvert år ender som spåner på gulvet i produktionshallerne. Men det, der var en hovedpine for træindustrien, viste sig at være en kærkommen udfordring for seks studerende på DTU’s diplomingeniøruddannelser Bygningsdesign, Produktion og Maskinteknik. En udfordring, der endte med at give dem en førsteplads i DTU’s innovationskursus og -konkurrence ’Innovation Pilot’.
Problem eller mulighed?
”Vinderup Træindustri havde leveret problemet med træspånerne som en udfordring til de studerende på Innovation Pilot. Og mellem 20 forskellige udfordringer fra 20 forskellige virksomheder med alt fra kantinespild til digitalisering var vi ikke i tvivl om, at vi kunne finde en god løsning på Vinderup Træindustris problem,” forklarer Frederik Aller, der læser Maskinteknik på DTU’s diplomingeniøruddannelse.
At løsningen kom til at handle om akustik, skyldtes ikke mindst, at to af gruppens medlemmer studerer bygningsdesign og har specialiseret sig i indeklima og akustik – og at de var nysgerrige efter at undersøge træspåners potentiale til lyddæmpning.
”Dårlig akustik i et rum opstår, hvis lydbølgerne bliver reflekteret direkte af de materialer, de rammer. Porøse eller bløde materialer kan absorbere lydbølgerne, så de ikke reflekteres tilbage. Det kræver en struktur, der ’fanger’ lydbølgerne. Denne type struktur var vi sikre på, at vi kunne skabe med træspåner,” forklarer Sandra Nielsen, der studerer bygningsdesign.
Lim, cement og kemikalier
Det gik dog hurtigt op for gruppen, at teknisk og akustisk fokus langt fra var nok til at komme i mål med projektet:
”Vinderup Træindustri sælger smukt forarbejdet limtræ til virksomheder og privatpersoner, og selv om kvalitet og holdbarhed er på højt niveau, så er det mindst lige så vigtigt, at deres produkter fungerer æstetisk i de rum, de er en del af. Ellers kan de simpelthen ikke sælges. Derfor blev æstetik også en væsentlig parameter i vores udviklingsarbejde,” siger Signe Ebsen Olling, der også studerer bygningsdesign.
Efter at have eksperimenteret med forskellige bindemidler som lim, cement og kemikalier til at holde sammen på træspånerne og testet resultaternes akustiske egenskaber, kom gruppen frem til, at lim både skabte den bedste akustiske struktur og gav den flotteste overflade på de lyddæmpende elementer.
”Lim er samtidig en central del af Vinderup Træindustris øvrige produktion og derfor noget, som er godt integreret i virksomhedens produktion. Det vil i sidste ende gøre det langt nemmere at producere vores akustiske paneler, som vi i øvrigt har valgt at kalde Arcou,” indskyder Natacha Charlé Christensen, der læser produktion.
Kunden som kunstner
Da gruppen, der kalder sig Solutions, havde fundet den kombination af materialer, som både gav den bedste lyddæmpning og den flotteste overflade, tilbagestod stadig opgaven med at finde en form eller et samlet udtryk for de lyddæmpende flader. Løsningen blev overraskende nok ikke at finde nogen løsning. I stedet lod Solutions det endelige design være op til kunden.
”Vi besluttede, at Arcou skulle produceres i flere forskellige former, som kunden selv kan sammensætte og kombinere til sit eget kunstværk. På den måde kan alle hjem, virksomheder, spillesteder osv. skabe deres eget unikke udtryk ved hjælp af Arcou-moduler,” forklarer Signe Ebsen Olling.
På vej i produktion?
Blandt de mange rosende ord, som projektet modtog, så var Vinderup Træindustris klare tilkendegivelse om, at Arcou var noget, de ville undersøge mulighederne for at arbejde videre med, den største anerkendelse. Samtidig er det også den bedste indikator for, at de mange nye idéer fra projektet meget vel kan være noget, vi kommer til at se i nye træprodukter i de kommende år.