Virksomheden Glycom A/S med hovedkvarter hos Scion DTU i Lyngby og afdelinger i Ungarn og USA har fundet nøglen til at fremstille en række sukkerforbindelser, som findes i modermælk. Vel at mærke i præcis de udgaver, der forekommer naturligt. De hedder i fagsproget human-mælkoligosaccharider (HMO).
”Vi er nu nået så langt, at vi diskuterer konkrete planer for kommercialisering,” siger bestyrelsesformand Kim Bøttkjær.
I første omgang vil virksomhedens HMO’er blive brugt i modermælkserstatning. På den måde vil erstatningen, der produceres ud fra komælk, komme til at ligne rigtig modermælk mere end de erstatninger, der er på markedet i dag. På længere sigt vil der åbne sig en række forebyggende og helbredende anvendelser, også til voksne.
Idéen bag virksomheden er fostret af seks forskere, heriblandt to forskere emeritus ved DTU Kemi, ægteparret Behrendt og Inge Lund. Med både kapital og praktisk hjælp fra ventureselskabet Seed Capital blev der meget hurtigt sammensat et internationalt team af forskere, som alle brændte for idéen. Det var i 2005.
”I princippet kunne vi ligge hvor som helst i verden. Men vi fik mulighed for at leje os ind i hos DTU Kemi. Samtidig var den særlige danske ordning, hvor udenlandske forskere i tre år slipper med lavere beskatning, afgørende for beslutningen. I det hele taget følte vi os velkomne,” siger virksomhedens direktør, John Theroux.
Adgang til infrastruktur
Virksomheden, som i dag har 55 medarbejdere, flyttede senere en del af aktiviteten over gaden til Scion DTU.
”Vi startede i et af hjørne af DTU Kemi, hvorfra vi bredte os fra et laboratorium og kontor til det næste. Efterhånden begyndte det at blive uforeneligt med DTU Kemis egne pladsbehov. Det var en god løsning, at vi kunne flytte en del af virksomheden til Scion DTU,” siger Kim Bøttkjær.
"Vi er godt tilfredse med at ligge her, da vi har adgang til den kemiske infrastruktur, som er helt afgørende for os."
Kim Bøttkjær, bestyrelsesformand, Glycom
Efterhånden fik Glycom også behov for produktion i større skala, end laboratorierne på DTU Kemi kunne rumme. Derfor oprettede virksomheden en afdeling i Budapest, Ungarn, og senere blev der også oprettet en mindre afdeling i Miami, USA. ”Det fungerer, selvom vi da håber, at vi en dag kan flytte hele operationen til Danmark,” siger John Theroux.
I takt med at det rygtedes, at virksomheden var på vej mod at blive en succes, har en række udenlandske forskerparker inviteret Glycom til at flytte ind hos dem, oplyser Kim Bøttkjær:
”I princippet ville det være nemt at flytte. Vi har medarbejdere af 12 nationaliteter, og kun få af dem er danske. Men vi er godt tilfredse med at ligge her. Vi har adgang til den kemiske infrastruktur på DTU, som er helt afgørende for os, og vi ved, at vi kan få mere kontorplads i det omfang, vi får behov for det.”
Først til spædbørn
Glycom har passeret en vigtig milepæl. På et anlæg i Ungarn er man i stand til at fremstille udvalgte HMO’er i tonskala. Produkterne bliver blandt andet brugt i kliniske forsøg, hvor spædbørn får modermælkserstatning med HMO’er tilsat. Virksomheden har et stort netværk af forskere, der arbejder med HMO’erne, samt et industrielt samarbejde med fødevarekoncernen Nestlé.
”Det er naturligt for os at arbejde med markedet for modermælkserstatning, så de mødre, der ikke har mulighed for at give brystmælk, får et endnu bedre alternativ. Det er en vigtig del af vores strategi, fordi det kommer til at generere indtægter, og samtidig giver det volumen i vores produktion, så vi kan producere til en lavere kilopris. Men på længere sigt forventer vi, at andre anvendelser kommer til at fylde mere,” siger Kim Bøttkjær og uddyber:
”Vi ved, at HMO’er har en række attraktive egenskaber. Men fordi mængden af tilgængelig modermælk er stærkt begrænset, har man været afskåret fra at gøre brug af dem. Det ændrer sig nu, hvor vi er blevet i stand til at producere HMO’er syntetisk på en omkostningseffektiv måde.”
Mad eller medicin?
 |
| I første omgang skal Glycoms produkter bruges til modermælkserstatning, men der er mange anvendelsesperspektiver, f.eks. forebyggelse og bekæmpelse af infektioner uden brug af antibiotika. |
Et eksempel på en mulig, helt anderledes anvendelse er til bekæmpelse og forebyggelse af infektioner.
”Vi forventer, at HMO’er kan hjælpe mennesker, som har et nedsat immunforsvar, måske fordi de har taget antibiotika gennem lang tid eller spist for meget junk food,” siger John Theroux og understreger, at man ikke må sammenligne HMO med traditionel medicin:
”Der er ikke tale om meget potente stoffer, der straks giver stor effekt. Til gengæld er der tale om naturligt forekommende stoffer, som kroppen har behov for, og som vil være blide, og som har en lav sandsynlighed for bivirkninger. Det åbner for en helt ny tilgang til antibiotika.”
Også behandling af diabetes af type 2 og mange andre sygdomme er mulige anvendelser. Men det er endnu for tidligt at konkludere noget om potentialet, mener John Theroux:
”Der er en gråzone mellem produkter, der betragtes som fødevarer, og produkter, der har en sundhedsmæssig effekt. Udtrykket ’functional foods’ er ikke rigtig dækkende. På engelsk hører man udtrykket ’nutraceutical’ (en blanding af de engelske ord for ernæring og farmaceutisk, red.), men det er virkelig uklart, hvad begrebet dækker. Og det er lige så uklart, hvordan området skal reguleres i forhold til lovgivning og krav til klinisk dokumentation. Jeg vil mene, at vi er afhængige af, at der skabes større klarhed, før vi kan markedsføre HMO’er til andre anvendelser end modermælkserstatning.”
Masser af forskning
Tiden, hvor virksomheden venter på, at myndighederne afklarer begreberne, vil dog på ingen måde blive spildt.
Der findes flere end 100 forskellige HMO’er, og Glycom er i dag kun i stand til at fremstille en håndfuld af dem syntetisk. Det drejer sig ganske vist om præcis den håndfuld, som forekommer i størst mængde i modermælken, nemlig halvdelen af HMO-indholdet i modermælken. Yderligere en snes er på vej, så virksomheden om få år kan levere svarende til 80 procent af HMO-indholdet. Men ambitionerne stopper ikke her.
”Specielt når vi taler om sundhedsmæssige effekter, kan det udmærket tænkes, at HMO’er, som forekommer i beskeden mængde i modermælk, vil være meget interessante,” siger John Theroux.
”Desuden er det ikke kun selve HMO’erne, der har interesse. I forbindelse med produktionen går vi over en række mellemprodukter, hvoraf flere kan vise sig spændende i sig selv. Alt i alt kan vi roligt regne med at have ti års intensiv forskning og udvikling foran os. Mindst!”