Figuren viser, hvordan udtyndingen af gletsjerne ved Upernavik Fjord i Vestgrønland har udviklet sig fra 1985 til 2010. Udtyndingen er ikke sket løbende, men i ryk over få år ad gangen. Credits: Kristian K. Kjeldsen, Statens Naturhistoriske Museum.

Ny viden om indlandsisen giver forbedrede forudsigelser for vandstandsstigning

Rumteknologi

Grønlands indlandsis har tidligere været igennem voldsom afsmeltning for siden at stabilisere sig igen. Det viser ny dansk forskning fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Forskningen bidrager med værdifuld viden til at forudsige vandstandsstigning. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.   

Den grønlandske indlandsis smelter lige nu med høj hastighed. Det viser flere forskningsresultater, blandt andet satellit-fotos fra NASA. Et andet og mindre kendt fænomen, der også har stor betydning for Grønlands masse, er den såkaldte udtynding af indlandsisen.

Udtyndingen sker, når de store gletsjere i Grønland løber hurtigere ud i havet end tidligere målt. Den sker ikke gradvist, men derimod i ryk med flere års mellemrum. Det er dette fænomen, som forskere fra DTU og Københavns Universitet (KU) har undersøgt over en længere periode ved hjælp af digitale højdekort baseret på gamle flyfotos.  

Ikke indlandsisens første slankekur
Seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space fortæller, hvordan forskerne er kommet frem til deres viden:

”Vi har brugt en kombination af satellit-data af nyere dato og gamle flyfotos fra 80’erne til at fremstille digitale højdekort. På den måde har vi fået overblik over udtyndingen af indlandsisen over de seneste 30 år i det nordvestlige Grønland. Vi er de første, som kan vise, at den grønlandske indlandsis også var på voldsom slankekur i slutningen af 80’erne, ligesom den er det i dag. Vores resultater viser på den positive side, at der var en stor udtynding i randområderne fra 1985-1992, hvorefter udtyndingen blev mindre og siden døde ud.”

Resultaterne viser altså, at der er håb forude, selv om både afsmeltningen og udtyndingen af de grønlandske gletsjere foregår meget hurtigt her og nu.

”FN’s klimapanel, IPCC, har i flere år efterlyst viden om den anden store effekt på indlandsisen – udtyndingen. I den forbindelse har der de seneste tre år været videnskabelige artikler fremme, som peger på havniveaustigninger på en meter eller mere i løbet af de kommende 100 år. Disse artikler går ud fra, at afsmeltningen af indlandsisen bliver ved med at accelerere, som den har gjort det i de seneste ti år. Det viser sig imidlertid, at indlandsisen på det punkt opfører sig mere dynamisk og er i stand til hurtigt at stabilisere sig selv i forhold til, hvad mange videnskabelige modelleringer og computerberegninger ellers forudser og beregner,” forklarer lektor Kurt H. Kjær fra Grundforskningscenter for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum, KU, som har samarbejdet med Shfaqat Abbas Khan om forskningen i Grønland. 

Ny viden giver øget præcision i prognoserne for vandstandsstigning
De danske forskeres viden om gletsjerudtynding er hidtil ukendt og har derfor ikke optrådt i de beregninger, der bruges til at forudsige vandstandsstigninger i verdenshavene. Derfor kan den nye viden øge præcisionen af prognoserne for vandstandsstigning betragteligt.  

”FN’s estimat for vandstandsstigninger ligger på 18-58 cm i løbet af de næste 100 år. Der er et kæmpe spring mellem de to tal, som bl.a. skyldes, at forskerne bag ikke ved noget om dynamisk udtynding. Vores forskning bidrager med ny viden, som i sidste ende kan reducere den enorme usikkerhed i FN’s beregninger og komme med et mere præcist bud på en vandstandsstigning, der måske kun har en usikkerhed på fem til ti cm.”

Resultaterne af DTU og KU’s fælles forskning i gletsjerudtynding bliver offentliggjort den 3. august i tidsskriftet Science under titlen ”Aerial Photographs Reveal Late–20th-Century Dynamic Ice Loss in Northwestern Greenland”.

I 2008 brækkede en stor del af Helheim-gletsjeren i Sydøstgrønland. Videoen viser en animation af, hvordan udtyndingen påvirker vandet og isbjergene i nærheden af gletsjeren. Credits: DTU Space.