Keld og Hilda Heick tester fremtidens teknologi på DTU. Foto: Simon Klein-Knudsen.

Keld og Hilda Heick tester fremtidens teknologi på DTU. Foto: Peter Aagaard Brixen.
Keld og Hilda Heick tester fremtidens teknologi på DTU. Foto: Peter Aagaard Brixen.

Keld og Hilda tester fremtiden på DTU

Transport Mobilitet Rumteknologi Rumteknologi og instrumenter Innovation og produktudvikling
DR producerer indslag om fremtidens teknologi og sender Keld og Hilda Heick på fremtidsudflugter.

Fremtidens teknologi er emnet i en ny programserie, hvor DR sender Keld og Hilda Heick på udflugter fra Fremtidens Hus i Roskilde. I det fjerde program går turen til DTU, hvor de to hovedpersoner besøger DTU Skylab og får en tur i de selvkørende busser fra projektet LINC, som er det største projekt af sin art i Danmark.

Besøget på DTU blev optaget i januar og indledt med en bustur med 15 kilometer i timen på DTU Lyngby Campus´ testbane. Der var god tid til, at Keld og Hilda kunne få informationer om bussens sensorer, programmering og sikkerhed. De selvkørende busser testes live på DTU fra sommeren 2020, hvor projekt LINC blandt andet inviterer DTU-studerende til at downloade en app, der giver dem adgang til at køre i busserne og deltage i forsøgsprojektet i et halv år.

Efter busturen kørte Keld og Hilda videre i en rød Tesla til DTU Skylab. Her fik de bind for øjnene og testede en elektronisk handske, der kan hjælpe svagtseende eller blinde med at finde genstande eller fungere som blindestok i hverdagen. Handsken er under udvikling i projekt TransSense, som til daglig har hjemme i DTU Skylabs inkubator. Teknologien er baseret på en app, som sender instruktioner til sensoren i handsken, alt efter hvilke objekter den skal guide den svagtseende til.

Sidste stop på DTU var et besøg hos Danstar-projektet, hvor studerende udvikler en raket i DTU Skylabs Open Space. Amalie Pernille Rasmussen fra raketprojektet fortalte om raketteknologiens betydning for transport og vejrudsigter – og om innovationsprocesser i DTU Skylab, der giver de studerende indsigt i de mange teknologier, som er involveret i raketprojektet.

Besøget foregik i et tætpakket DTU Skylab hvor 140 studerende deltog i kurser om højteknologisk iværksætteri og biologisk inspireret design.

Første program i serien bliver sendt kl. 21:30 på DR den 5. marts, og besøget på DTU bliver bragt i programmet den 26. marts.