Hvis en virksomhed vil være leverandør til flyindustrien, stilles der store krav til dokumentation af produktionsprocesser. Disse processer er nøje gennemgået på Olsens Metaltrykkeri.

Fra lampeskærme til flymotorer

Olsen Metaltrykkeri i Rødovre har en drøm om at blive underleverandør i flyindustrien. Men det stiller nye, høje krav om dokumentation og forudsigelighed. Derfor har virksomheden fået hjælp fra DTU og projektet Viden som Vækstmotor.

I et industrikvarter i Rødovre er man ved at lægge sidste hånd på en ny prototype til luftfartsindustrien, som – hvis alt går vel – ikke alene kan fordoble virksomhedens omsætning, men også åbne døre til helt nye markeder.

Vi befinder os på Olsen Metaltrykkeri. En virksomhed med 25 ansatte, der både tæller faglærte og ufaglærte.

Direktør Stig Nalbandian tager imod på sit kontor, hvor han har haft sin daglige gang, siden han overtog posten efter sin far i 2001. Lidt metalstøv på hans mørkeblå striktrøje vidner om, at han ikke er typen, som sidder bag lukkede døre med hovedet begravet i ordrebøgerne dagen lang. Han er også involveret i det manuelle arbejde på virksomheden.

Men generationsskiftet er langtfra det eneste, der har ændret virksomheden, siden den blev grundlagt i 1959. Faktisk er det stort set kun navnet, der er det samme.

Fra lamper til luftfart

I sin tid fremstillede Olsen Metaltrykkeri først og fremmest lamper. Men i en globaliseret verden, hvor man kan købe en lampe fremstillet af stål til 149 kroner i Ikea, er lampeproduktion svært at gøre til en rentabel forretning i Danmark.

Derfor har virksomheden i løbet af de seneste 10 år gennemgået en større omvæltning og satser i dag mest på højteknologiske og nicheprægede områder, hvor aftagerne gerne vil betale en dansk timeløn for den ekspertise og erfaring, Olsen Metaltrykkeri kan levere.

Den helt store drøm er at blive underleverandør til flyindustrien. Men Stig Nalbandian fandt hurtigt ud af, at det ikke er noget, man bliver fra den ene dag til den anden.

”Vi blev kontaktet af en international virksomhed, der producerer flyturbiner til et af de førende flyselskaber i verden, som eventuelt kunne være interesseret i et samarbejde. Men de stillede nogle helt andre spørgsmål end dem, vi er vant til at få fra vores kunder,” husker Stig Nalbandian.

I flyindustrien har man meget skrappe dokumentationskrav, hvor alle led i fremstillingsprocessen skal kunne forklares, begrundes og bevises. Blandt andet skal alle leverandører have et såkaldt AS9100-certifikat, som beviser, at virksomheden lever op til et standardiseret kvalitets- og management-system. En form for data, som Olsen Metaltrykkeri ikke havde erfaring med at indsamle.

Derfor havde virksomheden brug for hjælp. Og den kom i form af en invitation til at deltage i Scion DTU’s projekt Viden som Vækstmotor.

Viden skal føre til vækst

Viden som Vækstmotor forbinder små og mellemstore virksomheder med forskere og studerende fra DTU.

Det er typisk virksomheder, der står over for en konkret teknologisk udfordring, men som ikke har den nødvendige erfaring eller ressourcer til at løfte opgaven.

Olsen Metaltrykkeri blev således koblet med lektor Thomas Howard og postdoc Tobias Eifler, begge DTU Mekanik, samt to ingeniørstuderende.

De to DTU-forskere beskæftiger sig primært med en metode, der hedder robust design.

En tilgang, der i overordnede træk går ud på at skabe og designe produkter, der er så upåvirkede som muligt af udefrakommende faktorer – også kaldet geometriske variationer.

Målet med robust design er at støtte produktskaberne og udvikle nye metoder og strukturer til arbejdsprocessen, så produktet kan udleve sit fulde potentiale gennem hele dets levetid.

”Vi hjælper virksomhederne med at strukturere den viden, de allerede har, og bruge den til at identificere, hvad de kan gøre for at optimere arbejdet. Til slut konstruerer vi et strategisk værktøj, som de kan bruge fremadrettet,” forklarer Tobias Eifler.

Direktør Stig Nalbandian var dog ikke umiddelbart imponeret efter første møde med forskerne, og han gik derfra med en noget spøjs fornemmelse i maven, husker han.

”Det hele lød meget teoretisk, og jeg havde svært ved at se, hvad vi kunne bruge det til. Men på den anden side var vi gået helt i stå, og jeg var klar over, at vi havde brug for et alvorligt skub fremad, hvis vi skulle nå vores mål, så jeg sagde ja til samarbejdet.”

For de to forskere var Stig Nalbandians indledende skepsis dog ikke noget, der kom bag på dem.

”I starten af nye samarbejdsprojekter er det ofte en udfordring for os at klargøre over for virksomheden, hvad formålet med vores tiltag er, fordi den ikke er vant til at tænke på den måde. For virksomheden handler det primært om at klare hverdagens udfordringer, hvor der er faste produktionsmål, som skal nås. Der er ikke tid eller ressourcer til at stoppe og tænke over, hvad man kan gøre anderledes,” fortæller Tobias Eifler.

Han tilføjer, at netop den skepsis illustrerer, hvorfor det er så vigtigt, at forskerne også lytter til virksomhedens medarbejdere, som ofte ligger inde med en masse brugbar viden om, hvordan arbejdet rent faktisk bliver udført i dagligdagen.


Direktør Stig Nalbandian fik en øjenåbner, da DTUforskere og -studerende systematisk indsamlede data om virksomheden.

Direktør Stig Nalbandian
Foto Ulrik Jantzen 
Fra skepsis til entusiasme

Stig Nalbandians skepsis blev heldigvis hurtigt vendt til entusiasme, da de to ingeniørstuderende besøgte Olsen Metaltrykkeri.

”Det var virkelig noget af en øjenåbner, da vi slap dem løs i vores produktionslokaler. Og det, som jeg troede ville være helt formålsløst, viste sig pludselig at være utrolig inspirerende,” husker han.

I første omgang gik de to studerende i gang med at indsamle data om alle de faktorer, som potentielt kan influere det endelige produkt på negativ vis. Derefter reducerede de det til fire faktorer, som havde størst betydning. På baggrund af den indsamlede viden lavede de studerende og forskerne så en ny, datadreven strategi, som er en metode, Olsen Metaltrykkeri også kan anvende i fremtiden.

”Samarbejdet er et godt eksempel på, at selv i en virksomhed, som har en meget manuel og ekspertisepræget proces, kan der skabes et datadrevent værktøj, som kan give et godt indblik i både proces, performance og output,” siger Tobias Eifler.

Personaleudvidelse

Mathias Rask Møller var en af de studerende, der var med i projektet. For ham var det spændende at komme ud og prøve sin viden af i praksis i en virksomhed, hvor han nærmest fik frie hænder.

”Vi brugte lang tid på at opstille maskiner og lave prototyper til research, som vi derefter skar i stykker, hvilket der kom reaktioner på fra metalarbejderne,” husker Mathias Rask Møller, der må have gjort noget rigtigt under sit ophold, for siden august 2014 har han været fastansat som udviklingsingeniør i Olsen Metaltrykkeri. Den første af sin art i virksomhedens historie.

Selvom kontrakten med flyturbineleverandøren endnu ikke er underskrevet, har samarbejdet med DTU og ansættelsen af Mathias Rask Møller allerede kastet nye kunder af sig, fortæller Stig Nalbandian.

”Vi har netop afleveret et nyt produkt til General Electrics, som er et direkte spinoff af vores arbejde med de nye dokumentationsmetoder.”

Så i produktionslokalerne hos Olsen Metaltrykkeri arbejder maskinerne nu på højtryk med at færdiggøre prototypen, som om kort tid skal præsenteres.

Hvis alt går vel, kan Olsen Metaltrykkeri allerede i 2017 skrive flyindustrien på kundelisten. Og optimismen lever i bedste velgående.

”Tidligere bevægede vi os langsomt op et trin ad gangen, men efter samarbejdet med DTU er vi rykket flere etager op og har fået skabt et rigtig godt grundlag at arbejde videre på,” lyder det fra Stig Nalbandian.