Hvert år taber Grønland i omegnen af 230 milliarder ton is. Når isen smelter, løfter grundfjeldet sig. Fortsætter den ufrivillige slankekur, er Grønland tre meter højere om bare 100 år, viser GPS-målinger fra DTU Space.
Når ismasserne i Grønland smelter, hæver grundfjeldet sig. Med andre ord: Jo mindre verdens største ø vejer, desto højere bliver den. At isen på Grønland smelter, er ikke en nyhed i sig selv. Det er til gengæld metoden, som forskere fra Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) bruger til at registrere ændringerne med.
Grønland bliver flere centimeter højere hvert år
Hidtil har man brugt fly- og satellitmålinger til at undersøge afsmeltningen af isen. For at registrere isafsmeltning på en ny måde har DTU Space i samarbejde med Ohio State University opstillet en række GPS-stationer langs randen af den grønlandske indlandsis. Ved hjælp af dem kan forskerne gøre os klogere på, hvordan nutidens klimaforandringer påvirker Grønlands ismasse. Stationerne kan nemlig måle, hvordan grundfjeldet hæver og sænker sig. Ifølge målingerne går det kun én vej: Grønland bliver slankere og dermed højere:
”Der er områder, der bliver mere end tre centimeter højere om året. Det betyder, at Grønland bliver mere end tre meter højere på 100 år. Signalet fra istiden er konstant, så forandringerne skyldes, at der forsvinder is her og nu. Hvis afsmeltningen bliver kraftigere, vil grundfjeldet hæve sig tilsvarende mere,” fortæller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space.
Og konsekvenserne er til at tage og føle på:
”Når jordskorpen vrides eller deformeres giver det anledning til jordskælv. På sigt vil øget afsmeltning give flere jordskælv langs Grønlands kyst. Men landhævning på flere meter har naturligvis også betydning for eksempelvis havneplanlægning og sejlads. Nye små øer langs kysten vil dukke op med tiden,” fortæller Shfaqat Abbas Khan.
GPS-målinger giver detaljeret viden om afsmeltning
Sammen med en række amerikanske kolleger har Shfaqat Abbas Khan i dag fået offentliggjort sin forskning i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS) under overskriften ”Bedrock displacements in Greenland driven by ice mass variations, climate cycles and climate change”. GPS-netværket, der kaldes GNET, blev bygget fra 2007 til 2009, og allerede få år efter er de første resultater omsat til forskning:
”GNET giver et mere detaljeret billede af massetabet. Ofte er det sådan, at en bestemt gletsjer forandrer sig, mens nabogletsjeren ikke gør noget. Året efter kan det så være den ved siden af, der forandrer sig. Ved hjælp af GNET kan vi følge mere lokalt, hvad der sker med gletsjerne. Et mere detaljeret billede af igangværende ændringer er nødvendigt, hvis vi skal blive bedre til at modellere fremtidens klimaændringer,” forklarer Shfaqat Abbas Khan.
Til gengæld kan fly- og satellitbillederne give et mere sammenhængende overblik over et større område. Derfor er det optimalt at kombinere de forskellige metoder, når man skal finde ud af, hvor meget og ikke mindst hvor Grønland taber sig.
”I forskningen til denne artikel har vi gjort brug af målinger fra både satellitter og GPS-stationer på grundfjeld. Ved at kombinere de to metoder får vi nogle meget bedre estimater, og det er det, vi er ude efter,” afslutter Shfaqat Abbas Khan.