Vækst til danske virksomheder

DTU’s forskning spænder vidt og er til gavn for mange forskellige virksomheder i Danmark. Det viser en analyse foretaget af konsulentvirksomheden Damvad. Ifølge analysen, som blev offentliggjort i maj, er produktiviteten i gennemsnit steget med 10 procent om året, målt over en periode på seks år, i de virksomheder, der har samarbejdet med DTU. Det svarer til en gennemsnitlig gevinst på mere end 70.000 kroner pr. medarbejder eller 30 mio. kroner pr. virksomhed. Analysen viser også, at effekten af at samarbejde med DTU sætter ind med det samme, og at effekten vokser over tid.

En af de virksomheder, der mærker den positive effekt af samspillet, er medicinalvirksomheden Lundbeck. Forskere fra DTU Kemiteknik har i en årrække arbejdet sammen med Lundbeck om at udvikle virksomhedens produktionsproces til at være en kontinuerlig produktion, så store reaktorer erstattes af flere små reaktorer, der til gengæld kan producere hele døgnet, alle ugens dage, nonstop. Med en kontinuerlig proces kan man producere i lang tid uden at skulle afbryde og rengøre reaktorerne, og det giver stor gevinst på bundlinjen, forklarer Lars Bang, der er vicekoncerndirektør for produktion i Lundbeck:

”Vi har allerede høstet betydelige økonomiske gevinster i kraft af de processer, vi indtil nu har kunnet omlægge. Der skal knækkes rigtig mange forskningsmæssige nødder, før hele vores produktion kan blive kontinuerlig, men det er et mål, vi tror på kan nås, og når det sker, vil vi i hvert fald kunne halvere vores omkostninger til produktion,” fortæller Lars Bang.

Enzymproducenten Novozymes er i kraft af samarbejdet med DTU blevet i stand til at producere sine enzymer nemmere og billigere. Det skyldes blandt andet, at forskere fra DTU Systembiologi og DTU Kemiteknik i samarbejde med Novozymes’ egne forskere er kommet tættere på en viden om bestemte gensekvenser og mikroorganismers fysiologi, fortæller Per Falholt, der er executive vice president og CSO hos Novozymes:

”DTU har en viden og nogle arbejdsredskaber til rådighed, som vi ikke umiddelbart har i Novozymes. Vi har derfor meget gavn af samarbejdet eksempelvis omkring forskning inden for mikroorganismers fysiologi. Ny viden inden for dette felt kan oversættes direkte til en ændret proces i vores produktion. Det vil sige, at den slags viden bevirker en forøget produktivitet. Samarbejdet med DTU har vi derfor meget glæde af, det er der ingen tvivl om,” fortæller Per Falholt.

Stort uudnyttet potentiale

Siden slutningen af 1990’erne har DTU indgået i mere end 5.500 samspil fordelt på 982 danske og 977 udenlandske virksomheder. I dag tegner universitetet omkring 1.000 samarbejdskontrakter om året. Alligevel kan antallet øges. Damvad-analysen peger på, at der potentielt set er 2.447 forskningsog udviklingsførende virksomheder i Danmark, som i dag ikke indgår i et vidensamspil med DTU. Men flere virksomheder burde øjne mulighederne, mener Lars Bang fra Lundbeck. Et samspil med DTU har nemlig ikke alene betydning for den enkelte virksomheds økonomi, det højner også det faglige niveau blandt virksomhedens medarbejdere:

”DTU er et af de få universiteter i Europa, som har satset på at opdyrke ny viden om kemiske processer og opskalering. Det er fantastisk for Lundbecks dygtige forskere og produktionsfolk, at de har nogle intelligente mennesker lige om hjørnet, som de kan arbejde sammen med, spille bold med og blive klogere sammen med,” mener Lars Bang fra Lundbeck.

Hos Novozymes betyder samarbejdet med DTU desuden, at virksomheden sikrer sig, at den også i fremtiden kan rekruttere ingeniører inden for landets grænser:

”Det er en kæmpe fordel at have et samarbejde med et så stærkt universitet som DTU, for på den måde har vi hele tiden direkte adgang til morgendagens kompetencer. Der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke havde mulighed for at rekruttere dygtige kandidater med et forsknings-mindset enten fra DTU eller fra Københavns Universitet, havde vi haft 500 færre forskerstillinger i Danmark. I Danmark er vi førende inden for bioteknologi, og det skyldes, så vidt jeg kan se, et triangulært setup mellem nogle meget stærke universiteter, en tradition for at være meget stærke inden for fødevarer og landbrug og endelig et antal virksomheder, som har været gode til at bryde igennem inden for bioteknologiområdet. Det var ikke sket uden det stærke samarbejde,” slutter Per Falholt.