Nye undersøgelser med NASAs Mars-køretøj Perseverance har bekræftet fund af lava. Dermed øges sandsynligheden for at finde tegn på liv.
Der var intense diskussioner blandt forskerne, før NASA i december offentliggjorde en artikel om, at der højst overraskende var fundet spor efter lava i Jezero-krateret på Mars.
Opdagelsen blev gjort med instrumenter ombord på køretøjet Perseverance. Det skete med udgangspunkt i instrumentet PIXL, som DTU har bidraget til med et avanceret kamerasystem. Instrumentet kan tage nærbilleder og undersøge kemien i klipper og andet materiale på Mars.
Nu er der foretaget yderligere undersøgelser, som bekræfter opdagelsen: Der er fundet lava, som på et tidspunkt har interageret med vand.
De nye resultater er netop offentliggjort i en række artikler i de ansete videnskabelige tidsskrifter Science og Science Advances med DTU-forskere blandt forfatterne.
Jezero-krateret har engang udgjort en sø, med et stort flod-delta inden i. Antagelsen har været, ud fra indledende undersøgelser og eksisterende viden, at man stort set udelukkende ville finde sedimenter i form af sammenpresset materiale fra småsten, sand og mudder, som var aflejret i forbindelse med vandets indløb til krateret.
”Nu har vi konstateret, at der ud over sedimenter også er væsentlige mængder lava, altså smeltet stenmasse, som senere er afkølet og størknet. Det er en spændende, ny opdagelse som vi er stolte af at have bidraget til. Både fordi det var uventet, og fordi det åbner nye muligheder i vores udforskning af Mars,” siger lektor på DTU Space David Arge Klevang Pedersen, der har ledet arbejdet med at udvikle det danske kamera-system til Mars-missionen.
Han er medforfatter til artiklerne i Science sammen med DTU Space-professor John Leif Jørgensen og ph.d.-studerende på DTU Space Jesper Henneke.
”Blandt andet viser størrelsen og strukturen af de krystaller, som mineralerne har i de pågældende klipper, at det ikke kan være sedimenter, men må være lava eller rettere magma, der er langsomt afkølet,” forklarer David Arge Klevang Pedersen.
“Krystallerne er væsentlig større, end dem vi ser her på Jorden, hvilket tyder på, at de er dannet langt under skorpen på Mars. De kemiske analyser viser også, at der er mineraler og salte til stede, som findes i forbindelse med vandmiljøer på jorden. Det bekræfter, at der har været en sø i bunden af krateret.”
Opdaget med dansk teknologi
Rumkøretøjet Perseverance er kernen i NASA’s ubemandede Mars 2020-mission.
Det landede på Mars i februar sidste år for at søge efter tegn på tidligere liv. Krateret blev valgt som landingsplads fordi, det er et af de steder på Mars, der vil være størst sandsynlighed for at finde tegn på tidligere liv.
Siden har det avancerede køretøj undersøgt store dele af Jezero-krateret, som er cirka 45 km i diameter og omkring en kilometer dybt.
Opdagelsen af lava byggede på data fra PIXL-instrumentet, som har været afgørende for at fastslå hvilken geologisk historie Jezero krateret gemmer på. Det kan tage nærbilleder og foretage røntgen skanninger af klipper og andet materiale på Mars. Blandt andet ved hjælp af avanceret teknologi udviklet på DTU.
Yderligere undersøgelser med PIXL og de seks øvrige videnskabelige instrumenter og en række kameraer ombord på Perseverance danner grundlaget for den nye viden, som der nu er bred enighed om blandt de mange involverede forskere. Og som altså nu er publiceret i Science.
Gode muligheder for at lede efter tegn på tidligere liv
Jezero-krateret har tidligere rummet en sø, som i flere omgange været fyldt med vand, som så er udtørret igen. I bunden af krateret er der også aflejringer efter vand, salte og karbonat.
Krateret med tidligere sø, flod-delta og lavabund udgør sammen med det omgivende område et miljø, hvor bakterielle organismer har kunnet leve. Dermed er der gode muligheder for at finde tegn efter tidligere liv på Mars.
Der er også andre spændende ting at undersøge undervejs i jagten på livstegn. Det er for eksempel stadig uvist, hvorfor der er lava ved overfladen i krateret. Kraterets alder, og hvornår der har været søer er heller ikke kendt.
”Umiddelbart hælder vi til, at det er magma fra undergrunden, der er trængt op til overfladen. Det kunne teoretisk set også være smeltet lav, der er kommet til ved en ydre begivenhed, for eksempel et meteor-nedslag dybt ned i planeten, der har skabt strømme af smeltet stenmasse, men det er mindre sandsynligt” forklarer David Arge Klevang Pedersen.
Krateret er vurderes at være mellem 3,82 og 3,96 mia. år gammelt. Mars selv er formentlig knap 4,6 mia. år, altså lidt ældre end Jorden.
”Ved hjælp af Perseverance har vi indsamlet prøver fra overfladen af Mars nogle af de steder, vi har undersøgt. Prøverne kan afsløre alderen,” siger DTU Space-forskeren.
”De er nu placeret i lukkede beholdere og klar til at blive hentet til jorden ved en senere mission. Når vi har dem på Jorden, kan de analyseres tilstrækkeligt til, at vi kan få en præcis alder på krateret. Måske kan vi også give et bedre bud på forekomsten af vand og det miljø, der var engang. Og især beskrive hvordan omstændighederne for liv på Mars har været”.
Læs de to artikler i Science med DTU-forskeres bidrag her og her
Læs mere om opdagelsen her hos NASA