Institutdirektør for DTU Kemiteknik, Kim Dam.Johansen, skriver:
Vi har mistet en stor Kemiingeniør, en inspirator og en god ven.
John Villadsen gik bort natten til torsdag den 22. juli 2021. Hermed sluttede en lang karriere i DTU’s tjeneste.
John Villadsen blev født den 12. juni 1936. I 1959 blev han Kemiingeniør fra DTU og efter to års militærtjeneste afsluttede han sin PhD grad ved DTU Kemiteknik i 1963.
Efter en Post Doc periode ved Chemical Engineering ved University of Wisconsin (Madison), hvor han i samarbejde med sin vejleder Waren Stewart udviklede Ortogonal Collocation til løsning af grænseværdi-problemer, kom han tilbage til DTU Kemiteknik i 1966. Efter et par års orlov med arbejde for NIRO Atomizer i Brasilien, vendte han retur til DTU Kemiteknik, hvor han arbejdede med kemisk reaktionsteknik og katalyse indtil 1984. I perioden 1976 – 1984 var han samtidig professor ved Chemical Engineering, University of Houston.
I 1984 tog John Villadsens karriere endnu et markant spring, da han blev udnævnt til én ud af 10 danske, såkaldte ”Superprofessorer”. John Villadsens opgave var at udvikle en stærk forskning og undervisning inden for Bioteknologi, et område han allerede var begyndt at integrere i sin undervisning i kemisk reaktionsteknik. I løbet af de næste 15 år var John Villadsen ansvarlig for det nationale center for design af bioprocesser ved DTU. Ledelsen af centeret blev i 2001 givet videre til Jens Nielsen.
I perioden 2001 - 2003 arbejdede DTU Kemiteknik sammen med Novozymes om at etablere et ”Novozymes bioprocess Academy” ved DTU. Dette center blev etableret i samspil med det daværende BioCentrum, og med et betydeligt antal PhD studerende finansieret fra Novozymes. Året efter modtog DTU Kemiteknik en donation fra Novo Nordisk Fonden til en professorstilling i Bioprocesteknik. John Villadsen påtog sig opgaven med at få området godt fra start, indtil sin officielle pensionering i 2006. Også den opgave løste John Villadsen til stor gavn for DTU, og området er siden vokset så markant, at instituttets officielle engelske navn siden 2008 har været ”Department of Chemical and Biochemical Engineering”.
John Villadsen har siden den officielle pensionering stadig haft sin daglige gang på Kemiteknik, hvor han igennem sine 15 år som ”seniorprofessor” har bidraget væsentligt til instituttets faglige virke og sociale liv. Han har til det sidste været en stor inspirator for os alle, og han har senest arbejdet på at sammenfatte instituttets 150-årige historie.
Personligt har jeg kendt John siden han vejledte mit eksamensprojekt tilbage i 1982/83. Som vejleder var han enestående, og siden har jeg nydt godt af Johns dybe viden og indsigt som sparringspartner og som god ven.
Æret være John Villadsens minde.
Professor Jens Nielsen, CEO ved Bioinnovation Institute, skriver:
Professor John Villadsen var en af pionererne inden for moderne kemiteknik. Efter sin afgangseksamen som kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1959 og efterfølgende to års militærtjeneste, hvor han opnåede rang som løjtnant, vendte John tilbage til DTU, hvor han tog sin ph.d.-grad under vejledning af professor Søltoft, som på daværende tidspunkt var i gang med at opbygge DTU Kemiteknik. Efter afsluttet eksamen i 1963 blev John Villadsen ansat ved Institut for Kemiteknik på DTU.
Johns ambitioner strakte sig ud over DTU, og i 1965 og 1966 arbejdede han som NATO-postdoc ved institut for Chemical Engineering ved University of Wisconsin, som dengang var et af verdens banebrydende institutter inden for kemiteknik. Her samarbejdede John med professor Warren E. Stewart om at udvikle ”the orthogonal collocation method” til beregning af koncentrationsgradienten i katalytiske kugler, som var grundlaget for at designe bedre katalysatorer. Deres arbejde blev publiceret som en skelsættende artikelserie i Chemical Engineering Science, og den første af artiklerne er blevet klassificeret som en ”Citation Classic” af Science Citation Index.
Tilbage i Danmark delte John sin tid mellem DTU, hvor han fortsatte arbejdet med ”orthogonal collocation”, og NIRO Atomizer Company, hvor han designede spraytørrerenheder til kaffe og frugt i Brasilien. I 1970 skrev han doktorafhandlingen ”Selected Approximation Methods for Chemical Engineering Problems” på baggrund af sit arbejde med ”orthogonal collocation”. Dette arbejde blev yderligere udviklet i den nu klassiske lærebog ”Solution of Differential Equation Models by Polynomial Approximation”, som John skrev i samarbejde med sin nære ven og kollega fra DTU Michael Michelsen.
Trods sin forankring i DTU havde John også i årenes løb flere midlertidige stillinger i erhvervslivet og som underviser ved flere udenlandske universiteter. Han har arbejdet som konsulent for en lang række internationale virksomheder og har siddet i forskellige regeringsudvalg med særligt fokus på teknologioverførsel til tredjeverdenslande. Dette illustrerer tydeligt Johns passion for at sikre, at viden på universitetsniveau blev omsat til praksis til gavn for hele samfundet – en passion, som kendetegnede hele hans liv. Fra 1976 til 1984 var John gæsteprofessor ved institut for Chemical Engineering ved University of Houston og delte sin tid mellem DTU og Houston.
Johns forskellige stillinger uden for DTU ophørte i 1984, hvor han blev udnævnt til en af Danmarks ti nye forskningsprofessorer (de såkaldte ”superprofessorer”). Efter en stor omstrukturering i 1986, hvor DTU valgte i højere grad at satse på bioteknologi, flyttede John til det nyetablerede Institut for Bioteknologi som professor i bioteknologi. Han inddrog enzymkinetik i sit kursus om Reaction Engineering allerede flere år inden flytningen, men efter flytningen gik han aktivt ind i bioteknologi med fokus på fermenteringskinetik. Denne aktive indsats resulterede i 1987 i oprettelsen af Center for Process Biotechnology (CPB) som et af ti nationalt finansierede forskningscentre til styrkelse af den danske forskningsindsats inden for bioteknologi. CPB udviklede sig under Johns ledelse til et stærkt internationalt centrum for biokemisk procesteknik.
John har også varetaget forskellige lederstillinger. I perioden fra 1991 til 2001 var han dekan for kemi, kemiteknik og bioteknologi ved DTU. Han var også aktivt medlem af EFCE’s arbejdsgrupper om computersimuleringer og reaktionsteknik og medlem af EFB’s arbejdsgruppe om biokemiske reaktorer.
I 2004 vendte John tilbage til Institut for Kemiteknik, hvor han blev tildelt et professorat finansieret af Novo Nordisk Fonden med det formål at skabe et center for biokemisk procesteknik som et fælles samarbejde mellem forskellige af DTU’s institutter. I 2006 gik John officielt på pension, men havde stadig sin daglige gang på DTU som seniorprofessor ved DTU Kemiteknik. I 2007 og 2008 blev han udnævnt til direktør for kemiingeniøruddannelsen ved University of Trinidad & Tobago som led i en samarbejdsaftale med DTU. Johns fortsatte engagement de seneste 15 år illustreres af udgivelsen af flere centrale artikler og yderligere en bog om biokemisk procesteknik i perioden.
John har modtaget mange anerkendelser for sin videnskabelige forskning. I 1992 modtog han Villum Kann Rasmussens Årslegat, som er en af Danmarks mest prestigefyldte videnskabelige forskningspriser. John har også modtaget Julius Thomsens Guldmedalje fra DTU og er blevet udnævnt til æresdoktor ved Åbo Akademi (Finland), Chalmers Tekniska Högskola (Sverige) og Universidad Autonoma Metropolitana (Mexico). Han blev udnævnt til medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber i 1979, og i 2003 blev han udnævnt til medlem af det slovenske akademi for videnskab og kunst.
En af Johns store lidenskaber har altid været at undervise, og han gav ofte udtryk for, at hans idéer primært blev skabt gennem interaktion med studerende. Han har altid haft spændende interaktioner med studerende på både kandidat- og bacheloruddannelsen, som har været så heldige at deltage i Johns fremragende undervisning. Mange af Johns tidligere studerende har indtaget ledende stillinger i både den akademiske verden og erhvervslivet, og hans engagement med de studerende rakte ud over forskning til flere af hans andre lidenskaber som skak og bridge. Johns engagement i at undervise inspirerede ham til at skrive den grundlæggende lærebog ”Bioreaction Engineering Principles”, som er udkommet i tre udgaver med løbende forbedringer og tilføjelse af nye eksempler og øvelser.
Professor John Villadsen har medvirket til at forme moderne dansk bio- og kemiteknik, og hans store indsats som underviser, vejleder og mentor har skabt grundlaget for den danske biotekindustris store resultater. Han vil altid blive husket og savnet for sin store og vidunderlige personlighed, sin dybe viden og videnskabelige kreativitet og sine skelsættende bidrag til videnskab og teknologi både i og uden for Danmark.