Koldbrand, blindhed og hjerteproblemer er nogle af de følgesygdomme, et menneske med diabetes forsøger at undgå ved at regulere blodsukkeret med insulin. DTU Informatik leverer forskning til Novo Nordisk, som i sidste ende skal sikre, at insulinsprøjten virker – når den skal.
Af Marie Vendelbo Fridorf
Hver eneste dag får 67 danskere konstateret diabetes. Henning Munk Ejlersen var kun ti år gammel, da han blev hasteindlagt på Grenaa Sygehus. Gennem en længere periode havde Henning tisset meget og været utrolig tørstig – selv om natten vækkede han sine forældre flere gange for at bede om vand. Nu lå han pludselig i en hospitalsseng med diagnosen diabetes:
"Jeg kan huske den første gang, en sygeplejerske kom ind på stuen for at give mig insulin. Jeg syntes ikke, det var særlig sjovt at skulle stikkes, og har nok set lidt betuttet ud. Sygeplejersken så bestemt på mig og sagde: 'Du kan lige så godt vænne dig til det, for du skal leve med det resten af dit liv.' Selv den dag i dag går jeg i selvsving, når jeg ser en hospitalsafdeling,” fortæller Henning, der i dag er 55 år.
Dengang i 1965, da Henning fik sin første dosis insulin, foregik det ved hjælp af en glassprøjte. Sprøjten blev nænsomt fyldt med insulin ved at trække det op fra et hætteglas:
”Efter brug blev både sprøjte og kanyle steriliseret i en kasserolle på komfuret, og så var den klar til brug igen,” fortæller Henning.
I takt med at Henning er blevet ældre, er udviklingen af hjælpemidler til injektion af insulin gået stærkt. I dag bruger Henning og mange andre af landets 240.000 diabetikere en såkaldt flergangspen. Flergangspennen ligner en kuglepen, men i stedet for blæk indeholder den ampuller med insulin, og med et enkelt tryk bliver insulinet sprøjtet ind i kroppen:
”Rent behandlingsmæssigt gør flergangspennen ingen forskel, men den har gjort livet noget nemmere,” fortæller Henning Munk Ejlersen, som bærer sin pen i inderlommen, som var det en kuglepen.
Netop flergangspennen har været omdrejningspunktet for Gitte Bjørg Windfeldt, som er tilknyttet DTU Informatik som erhvervs-ph.d.-studerende. I fire år har hendes arbejdsliv handlet om at sikre, at der ikke sker fejl i produktionen af flergangspennen hos Novo Nordisk.
Som hånd i handske
Dengang Gitte startede sin ph.d. tilbage i 2005, havde Novo Nordisk netop taget et nyt kontrolsystem i brug. Statistical Process Control (SPC), som systemet bliver kaldt, skulle reagere, når noget i produktionen gik galt. Desværre var systemet noget følsomt. Alt for ofte blev produktionen stoppet, og for at være på den sikre side blev meget kasseret, og det kostede Novo Nordisk dyrt. Gittes mål med sin forskning har derfor været at finde frem til en metode, hvor man bliver i stand til at forudse processen, inden det går galt, samt at forbedre SPC, så kontrolsystemet accepterer en vis variation:
”Selvom flergangspennen er ganske lille, så er der faktisk plads til en naturlig variation af de enkelte komponenter, som pennen består af. Det, der har været min udfordring, har været at finde frem til formlen for, hvornår den naturlige variation ikke længere er acceptabel,” fortæller Gitte.
For at forstå Gittes udfordring skal du for en kort stund forestille dig, du sidder på et børneværelse. Alle, der har leget med Lego-klodser, har erfaret, at det kun er muligt at bygge et højt tårn, hvis klodserne passer som hånd i handske. Hvis lillesøster har sat sit tandaftryk i en af klodserne, så vil den næste klods ikke sidde ordentligt fast, og tårnet har pludselig meget nemt ved at vælte. En flergangspen består af 32 små dele og er i princippet lige så følsom som Lego-tårnet:
”Hvis en af de 32 små dele har en fejl, så virker flergangspennen ikke. Og virker den ikke optimalt, så får patienten ikke præcis den mængde insulin, der skal til for at regulere blodsukkeret. Det kan have fatale følger og må simpelthen ikke ske,” fortæller Gitte Bjørg Windfeldt.
Blodsukker i balance
Novo Nordisk er verdensledende inden for forskning i diabetes, så mens Gitte Bjørg Windfeldt har arbejdet på at sikre produktionen af flergangspennen, arbejder andre forskere i Novo Nordisk på at finde en kur, der kan kurere diabetes. Men indtil kuren er fundet, er Henning Munk Ejlersen tvunget til at sætte flergangspennen mod sit maveskin fem gange dagligt – alle årets 365 dage. Gitte Bjørg Windfeldt har gnavet sig igennem store mængder data og gennemanalyseret dem på kryds og tværs for blandt andet at sikre, at Henning ikke risikerer at blive fejlmedicineret. Ph.d.-afhandlingen kan Gitte endelig sætte et sidste punktum i, og resultatet kan mærkes i produktionen. Kontrolsystemet SPC er blevet mindre følsomt – og rynkerne i panden hos Novo Nordisk er konverteret til et bredt smil:
”Gittes arbejde betyder rigtig meget for Novo Nordisk. Nu kan vi nemlig bedre gribe ind i produktionen, før det går galt. I sidste ende betyder Gittes arbejde færre reklamationer og dermed større værdi for kunderne,” fortæller afdelingsleder i Novo Nordisk Carsten Thorngreen.
Gitte Bjørg Windfeldt har med sin PhD sikret at produktionen hos Novo Nordisk glider hindringsløst, og sørger for at landets diabetespatienter kan regne med den rette dosering, når de bruger den populære flergangspen til insulin indsprøjtninger. Foto: Thorkild Amdi Christensen.