På kulturnatten demonstrerede forskere fra DTU Miljø det såkaldte AQUA Fingerprint for de besøgende i Miljøministeriet. Metoden kan med det samme påvise, om der er spildevand i f.eks. drikkevand.
”Man tager for givet, at vi har rent drikkevand, så når man pludselig får at vide, at der kan være fækale stoffer og andre stoffer i vandet, som ikke skal være der, er det en ubehagelig overraskelse – man bliver opmærksom på at verden ændrer sig.”
Sådan siger Julie, en af deltagerne i DTU Miljø’s forsøg til Kulturnatten, hvor professor Erik Arvin og forskerkolleger havde rykket computer og forskningsudstyr i stilling i Miljøministeriets foyerer på Højbro Plads.
Her kunne de besøgende få demonstreret det såkaldte AQUA Fingerprint, som er en metode der kan give øjeblikkelig påvisning af forekomsten af spildevand i drikkevand, havvand, svømmebassiner osv.
I forsøget måler vi de fluorescerende stoffer, som deltagerne har på fingrene - det kan være madrester, organisk stof fra sved og andre organiske stoffer – på samme måde som vi måler, om der er fækal forurening i drikkevand. Så grunden til, at vi laver dette forsøg på Kulturnatten er, at metoden kan bruges bredt”, forklarer Erik Arvin om den enkle øvelse, der tiltrak mange interesserede gæster i løbet af aftenen.
Vandet giver ren besked
I øvelsen stak de mange besøgende fingrene i rent vand før og efter håndvask. Derefter sammenlignede forskergruppen de to vandprøver, ved at belyse dem med bølgelængder fra 200–450 nm og opsamle det lys, der tilbagesendes fra de fluorescerende organiske stoffer i vandet. På den måde får forskerne et lys-spektrum, som et computerprogram oversætter til et ”fingeraftryk” af vandet før og efter vask.
De besøgende holdt fingrene i vandet i kort tid både før og efter håndvask. Alligevel var der markant forskel på fingeraftrykket før og efter håndvask. Det viser, hvor let stofferne fra fingrene går i opløsning og dermed forurener vandet, og at testen kan registrere selv små mængder organisk materiale.
AQUA Fingerprint før (øverst) og efter vask. Farverne skyldes det lys, der tilbagesendes ved forskellige bølgelængder fra de fluorescerende organiske stoffer i vandet, som i dette tilfælde primært stammer fra skidt på fingrene. F.eks. er det mørkerøde område på printet for prøven før vask udtryk for en relativ høj koncentration af organisk materiale i vandet. Foto: DTU Miljø
Resultater på få sekunder
I år er blå flag, som ”blåstempler” badning, taget ned på stribe langs de danske badestrande, og vi har set flere tilfælde af forurenet drikkevand. Det skyldes som regel fækal forurening af vandet, som følge af store regnhændelser, der har fået kloakkerne til at løbe over i søer og vandløb og i nogle tilfælde også over i drikkevandsboringerne.
Med de traditionelle metoder tager det i bedste fald 12 timer at påvise forurening af vandet, og på den tid kan der være drukket meget vand af hanerne i de danske hjem.
I forsøget på kulturnatten kunne forskerne få resultatet på få sekunder, og det er hele ideen med metoden, som forskergruppen også anvender i et projekt sammen med DMU (Århus Universitet) og Krüger A/S til at udvikle en sensor, der kan spore fækal forurening på få sekunder. Med den viden kan der sættes hurtigt ind, når drikkevandet er forurenet eller badevandet i svømmehaller eller langs kysterne er for beskidt til at bade i. Det gør en forskel for borgerne, blandt andet for Søren, der deltog i forsøget:
”Det er ikke rart, men det er heller ikke en overraskelse, at der kan være spildevand i vandet – med syv mia. mennesker på jorden tror jeg, det er svært at gøre noget ved. Men et hurtigt resultat, der siger noget om vandets kvalitet, kan alligevel gøre en forskel for hvordan jeg handler – hvis det er slemt, for man skal også leve livet.”
Klar besked på kort tid har også betydning for Julie:
”Det, at metoden kan give et hurtigt svar, ville helt klart gøre en forskel for mine vaner, især ville jeg nok gå over til at købe drikkevand, hvis jeg vidste, at vandet der løber ud af min vandhane ikke er rent.”
DTU Miljøs hold til Kulturnatten, iført DTU-røde veste. Fra venstre Lene Kirstejn Jensen, Susanne Kruse, Christopher Kevin Waul, Bozenena Seredynska og Erik Arvin.
Foto: DTU Miljø