Sådan klagede mange husmødre i 1956. Men det ville Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium råde bod på, for en af laboratoriets opgaver var at lave propaganda for at få folk til at spise mere fisk.
Husholdningskonsulent Alice Bruun fra Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium troede ikke på den kendte husmoderindvending ”min mand kan ikke lide fisk”. Hvis familien rynkede på næsen ad fisk, så skyldtes det nok manglende variation i husmoderens madplan. ”Det er vist ikke ualmindeligt, at fisk i et hjem er ensbetydende med: stegt rødspætte, kogt torsk og stegt sild. Ville det ikke svare til, at de tre almindeligste kødsorter kun blev tilberedt som: svinekotelet, kalvefrikassé og hakkebøf?” skrev Alice Bruun i Damernes Verden i 1956. I artiklen var der opskrifter på alternativer til de traditionelle fiskeretter. Kogt makrel kunne for eksempel serveres med tomatsauce og mayonnaisesauce, eller man kunne prøve en indisk kedgeree med sild.
Fiskeriforskning
Forsøgslaboratoriet, hvor Alice Bruun arbejdede, var fiskerierhvervets leverandør af ny viden med forskning i emner som opbevaring, konservering og produktudvikling samt direkte rådgivning til virksomhederne. Men samtidig skulle laboratoriet lave ’Propaganda og Reklame for Forbrug og Afsætning af Fisk m.m.’ ifølge Fiskeriberetning for aaret 1930. Det var, ifølge laboratoriets første forstander cand. polyt. Jan van Deurs, en central opgave. ”Fremskaffelsen af Raaprodukter og Videreforarbejdning eller Forædling af disse har, saa vigtige de end er, ingen Interesse, hvis man ikke igen kan blive af med Produkterne,” skrev van Deurs i 1931. Så laboratoriet markedsførte fisk over for de danske husmødre med madopskrifter og gode råd i pjecer, radioudsendelser og meget andet.
Historien om forsøgslaboratoriet begyndte i slutningen af 1920’erne, hvor regeringen ville fremme fiskeri-erhvervet. Statsminister Thorvald Stauning skrev i Kemisk Maanedsblad: ”Vi har læst om den vældige Eksport af Fiske- Konserves, som andre Lande præsterer, og vi har undret os over, at vi selv maatte hente Forsyningerne fra disse Lande, endskønt vi baade har Fisk, Fiskere og Arbejdere.” Som et led i indsatsen for det danske fiskeri blev forsøgslaboratoriet oprettet i 1931 på den Polytekniske Læreanstalt. Jan van Deurs, assistent ved Læreanstaltens teknisk-kemiske Laboratorium, blev udnævnt til forstander for laboratoriet og lektor i fiskeindustri ved læreanstalten.
Selv om laboratoriet hørte under Fiskeriministeriet, blev det tæt knyttet til Den Polytekniske Læreanstalt. Det fik ord for at være et bindeled mellem universitetsmiljøet og erhvervet, samtidig med at laboratoriets personale underviste ingeniørstuderende.
Videnskabens smagsdommere
Én af laboratoriets opgaver var at finde de tilberedningsmetoder, der gav de bedste smagsoplevelser. Man eksperimenterede med forskellige fremgangsmåder som saltning og stegning, og resultaterne af forsøgene blev formidlet til de danske husmødre i kogebogen Friske Fiskeretter fra 1949. ”De oplysninger og opskrifter, som denne bog indeholder, er baseret på erfaringer fra sådanne systematiske laboratorieforsøg. Resultaterne af disse forsøg viste, at de nævnte tilberedningsmåder er dem, der bedst falder i folks smag,” skrev forhenværende forstander Mogens Jul i forordet til bogen.
Arbejdet med smagsprøverne var ikke altid en positiv kulinarisk oplevelse. Mogens Jul fortsatte: ”Systematiske smagsprøvninger er nødvendige. Men hvor der er mange af dem, og hvor de mindre vellykkede prøver må smages lige så meget som de mere vellykkede, kan de virke uhyre trættende.”