Studerende fra DTU Biobuilders udvikler et apparat, der kan sikre slangebidsofre den rigtige modgift.
Græsset knaser under vandrestøvlerne, mens du bevæger dig gennem det tørre landskab på en safari i Afrika. En svag hvislen fanger din opmærksomhed. Du stopper op. En intens smerte bevæger sig fra din ankel op igennem dit venstre lår, og du ser en slange forsvinde i en sky af rødt støv. Men var den brun med sorte striber eller sort med brune striber?
Det kan koste dig livet, hvis du ikke kan huske, hvordan slangen, der bed dig, så ud. Men det kan de færreste, og derfor får slangebidsofre sjældent den optimale modgift, hvilket er skyld i flere end 100.000 dødsfald og 400.000 tilfælde af invaliditet om året.
Det problem har dette års hold af DTU Biobuilders besluttet sig for at løse. 11 ingeniørstuderende har på tværs af studieretninger brugt to semestre på at udvikle et apparat, som ved hjælp af en blodprøve kan fortælle, hvilken slange man er blevet bidt af.
"Vi får muligheden for at sammenligne os med de bedste universiteter i verden og vise, at her på DTU, der kan vi sgu også godt."
Line Meyhoff Aastrup, medlem af DTU Biobuilders
”Vores fokus er særligt på de områder, hvor slangebid har størst konsekvenser. Hvis en familiefar i det sydlige Afrika får den forkerte modgift og bliver invalid, så går det både ud over ham og alle de mennesker, han skal forsørge,” siger Ivan Doudka, som ud over at være med i DTU Biobuilders studerer elektroteknologi.
Holdet skal bevise, at de kan spore forskellige slangegifte i blodet, inden de i november fremlægger deres resultater ved verdens største konkurrence i syntetisk biologi, iGEM i Boston.
’Giant jamboree’
iGEM er vokset fra at være en lukket biologikonkurrence på det anerkendte amerikanske universitet MIT til i dag at rumme over 300 hold fra forskellige universiteter fordelt på over 30 lande. DTU’s hold skal konkurrere mod disse universiteter til et brag af en finale, ’The giant jamboree’, som iGEM selv kalder det.
”Det er fedt, at vi får muligheden for at sammenligne os med de bedste universiteter i verden og vise, at her på DTU, der kan vi sgu også godt,” siger Line Meyhoff Aastrup, som ud over at være med i DTU Biobuilders også studerer bioinformatik og systembiologi.
Hvert DTU-hold har siden 2009 vundet mindst en guldmedalje til iGEM i Boston for deres arbejde. Studerende fra SDU og KU deltager også i årets konkurrence.
”Jeg glæder mig til at se, hvordan vores projekt måler sig i sammenligning med de andre holds. Men jeg er også lidt nervøs for den begrænsede tid, vi har til at nå alle vores mål inden deadline,” siger DTU Biobuilders-medlem Kostas Kalogeropoulos, der ligesom Line også studerer bioinformatik og systembiologi.
Udvikler sig sammen
Hvert år bliver der stiftet et nyt hold under navnet DTU Biobuilders, og alle studerende har mulighed for at melde sig til. Det ender ofte med et team af studerende fra meget forskellige studieretninger, og denne diversitet er ikke nogen tilfældighed.
”Alle har et eller andet, som gør dem specielt gode på holdet. Nogle har laboratoriearbejde i fingrene, og andre er mestre i at analysere DNA-sekvenser. Det gør os i stand til at udvikle et bedre produkt,” siger DTU Biobuilders-medlem Chrysillis Magaard Polhaus, der studerer teknisk biomedicin.
Men ifølge kandidatstuderende i bioteknologi Cathrine Agnete Larsen, som også er med på holdet, er det ikke kun produktudvikling, man bliver bedre til:
”Når man kommer så tæt ind på hinanden over en lang proces, så lærer man at udnytte hinandens styrker og kompensere for svagheder. Men man lærer også at stole på sine kolleger og tro på, at alle rent faktisk gør den opgave, som de har ansvaret for,” siger hun.