Grøn laser skaber ny forretning

Et billede af øjets nethinde optaget med et særligt lasermikroskop kan afsløre ikke kun øjensygdomme, men også tidlig diabetes. Og jo bedre billedet er, jo mere præcis og sikker er diagnosen. Kvaliteten af billedet afhænger i høj grad af den laser, som sidder i mikroskopet. Nu har en nystartet virksomhed, Norlase, udviklet en type laser, der ikke alene giver skarpere og bedre billeder, den er samtidig et prisvenligt alternativ til konkurrerende lasere. Og står det til virksomhedens direktør, Peter Skovgaard, sidder der inden for kort tid en sådan laser i mange af verdens mikroskoper.

“Vi har allerede leveret de første lasere til et firma, der producerer komponenter til disse mikroskoper, og det er første skridt ind i et kæmpe voksende marked. Der sker lige nu en rivende udvikling i nye imagingteknikker inden for det biomedicinske område, hvor den forbedrede laserteknologi er med til at skabe nye effektive og skånsomme metoder til diagnostik og behandling af en lang række sygdomme.“

Fra infrarødt til synligt lys

Hemmeligheden ved den nye laser er for det første en avanceret halvlederlaser, som kan bevare sin renhed i strålen selv ved meget høj effekt.

Dertil kommer en enkel, men effektiv anordning, som gør det muligt at omdanne halvlederlaserens infrarøde lys til synligt lys. Og det åbner op for en række nye anvendelsesmuligheder for laseren, som DTU-forskerne, der står bag, ikke tøver med at kalde for verdens bedste laser.

“Vi har forsket i laserteknologi i mere end 20 år, og derfor fik vi forbindelse med et EU-projekt en forespørgsel om, hvorvidt vi kunne udvikle en grøn laser,” fortæller Paul Michael Petersen, som er professor ved DTU Fotonik.

“Vi fandt ud af, at man ved at sende strålen fra en kraftig, men tilpas ren halvlederlaser gennem en ikke-lineær krystal kunne opnå den ønskede bølgelængde på 532 nanometer – altså grønt lys. Vi havde udviklet en metode, der meget effektivt kunne omdanne infrarødt lys til synligt lys. Faktisk fik vi med denne metode udviklet verdens kraftigste grønne laser baseret på diodeteknologi,” siger Paul Michael Petersen om den patenterede teknologi, som i dag danner grundlaget for Norlases produkt.

Norlase baserer sin forretning på en ny type laser med grønt lys. Den kan bruges i mikroskoper og giver bedre og skarpere billeder, samtidig med at den er langt billigere at femstille end eksisterende lasere.

Foto Peter Skovgaard

Sådan virker Norlases laser Laseren er en diodelaser, der arbejder ved 1 μm (mikrometer).Det specielle ved laseren er, at den kan udsende en stråle med meget høj effekt, uden at den mister sin bølgekvalitet og renhed i strålen. Ved at sende laserstrålen igennem en ikke-lineær krystal omdannes laserstrålen til synligt grønt lys, idet to fotoner omdannes til en foton med den halve bølgelængde og den dobbelte energi. Det betyder, at diodelaserens infrarøde lys med en bølgelængde på 1064 nanometer laves om til en bølgelængde 532 nanometer, og hermed har man en grøn laser.                                                                        Specifikationer Størrelse: 14 x 9 x 5 cm Bølgelængde: 532 nm Strålekvalitet: M2 < 1.3 Køling: Luftkølet

Nye farver, nye muligheder

Ud over mikroskopi bruges den grønne laser til at pumpe energi i f.eks. lasere til præcis beskæring af tynde metalplader. Så lige nu er laseren, som kommer ud af en lille kompakt sort boks, altså grøn, men det er kun første skridt. Norlase og forskere fra DTU Fotonik arbejder i øjeblikket sammen om at udvikle en blå laser, som kan blive en vigtig komponent i fremtidens LED-belysning – et andet stort marked. Derudover er en laser med blågrønt lys på vej. Den vil åbne nye muligheder inden for ’remote sensing’ – altså måling foretaget på afstand, f.eks. fra en satellit. Også en laser, der producerer gulligt lys, ligger på tegnebrættet hos Norlase. Den vil kunne bruges til forskellige former for dermatologiske behandlinger, f.eks. til at fjerne blodudtrædninger i huden.

Det bedste fra to verdener

“Vi står med en ny platformsteknologi, hvor anvendelsesmulighederne er næsten uendelige. Og selv om konkurrencen er hård, placerer vores laser sig et interessant sted i forhold til det eksisterende lasermarked. I den ene ende af markedet har man de små diodelasere, som f.eks. sidder i en dvdafspiller. De er billige, men ikke særlig kraftige. I den anden ende af skalaen er der de meget avancerede og kraftige lasere med utrolig høj effekt, men de er til gengæld også meget dyre og vældig komplicerede at konstruere.

Vores teknologi kombinerer det bedste fra de to verdener. Udgangspunktet er en stærk og ikke mindst fremtidssikret teknologi. Og så er vi økonomisk konkurrencedygtige, da vores laser er enkel at producere og billigere end konkurrenternes, samtidig med at den er effektiv,” forklarer Peter Skovgaard. For tyve år siden skrev han sin ph.d.-afhandling om netop kernekomponenten i den laser, som nu sidder i Norlases produkt. Siden har han bl.a. været med til at udvikle spinout-virksomheden Crystal Fibre, som nu under navnet NKT Photonics er en virksomhed med over 100 ansatte.

Men da Peter Skovgaard blev ringet op af innovationskonsulent ved DTU Fotonik Jes Broeng, som tilbød ham at stå i spidsen for arbejdet med at opbygge virksomheden Norlase, var han ikke i tvivl:

“Der er noget vidunderligt simpelt ved vores patenterede lasersystem, og jeg faldt med det samme for potentialet i den stærke, men enkle teknologi.”

Det rigtige team

Det var ikke kun teknologien og muligheden for at vende tilbage sine faglige rødder, som var afgørende for, at Peter Skovgaard valgte at sige farvel til sit gode job i Kaleido Technology til fordel for Norlase. Det var i høj grad også teamet.

“Jeg kunne se, at Jes Broeng allerede havde sammensat et stærkt hold med både nationale og internationale eksperter inden for laserområdet. Og hvis der er noget, jeg har lært af mine mange år i erhvervslivet, er det, hvor vigtigt det er at have den rigtige sammensætning af mennesker. Med i Norlase har vi også to studerende fra Copenhagen Business School. Og kombinationen af folk med kompetencer, som kompletterer hinanden, er helt afgørende, når man skal udvikle en virksomhed. I november fik vi tilknyttet tre business angels (aktive investorer, red.), der på hver deres måde bidrager ikke kun finansielt, men også med værdifuld viden og netværk.”

Peter Skovgaard (tv.) skrev i sin tid en ph.d.-afhandling om den laserteknologi, der nu er basis for den nye virksomhed, Norlase. Til højre medstifter, professor Paul Michael Pedersen

Foto Iben Julie Schmidt

Bygger bro mellem universitet og industri

Jes Broeng, som er professor i innovation ved DTU Fotonik, har i mange år arbejdet i grænsefeltet mellem forskning og industri, blandt andet som medstifter af spinout-virksomheden Crystal Fibre. Han er innovationskonsulent og projektleder på innovationsprojektet Bridging the Gap (se faktaboks). Her er hans opgave at skabe kontakt mellem forskergrupper med en kommercialiserbar teknologi og erfarne entreprenører fra erhvervslivet.

“Det har heldigvis vist sig, at de faktisk findes derude: folk med en teknisk baggrund, et solidt forretningskendskab og et godt netværk, som er villige til at investere tid og penge i opstart af virksomheder baseret på ny, spændende teknologi. Så nu arbejder vi på at samle disse folk i en form for nationalt netværk,” forklarer Jes Broeng. Og det ser heller ikke ud til, at kilden af nye, spændende teknologier fra DTU Fotonik løber tør foreløbig. På instituttet har man længe været klar over, hvor frugtbart et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og forskning er.

Virksomhedssamarbejde beriger forskningen

“Det at skabe en virksomhed som Norlase, der er så tæt på vores kernekompetencer, gør os stærkere som forskningsinstitution, og det kan mærkes, bl.a. når vi indsender forskningsansøgninger,” forklarer professor Paul Michael Petersen og fortsætter:

“Min forskningsgruppe arbejder meget tæt sammen med en lang række virksomheder, og det giver os et helt unikt indblik i, hvilke behov markedet har. Det holder os skarpe mht. kvaliteten og konkurrencedygtigheden af vores forskning, og så giver det værdifuld viden, når vi skal vælge retning for kommende langsigtede forskningsaktiviteter. Vi kan som forskningsinstitution tage nogle chancer mht., hvor vi mener, de næste store teknologiske fremskridt kommer til at ske. Det kan man sjældent tillade sig i en virksomhed. Men ofte viser det sig, at det netop er i de lidt mere usikre hjørner af forskningen, at de store gennembrud pludselig kommer.”