Den særlige falangatortur giver ofrene varige skader på fødderne, som er svære at dokumentere. Et ph.d.-projekt fra DTU Elektro er første skridt til en ny metode, der kan bevise, at torturen har fundet sted.
Falanga er en ældgammel, men stadig meget benyttet torturmetode – særligt i Mellemøsten. Ofrets fødder bliver spændt fast og udsat for gentagne hårde slag mod fodsålen med jernstænger, køller eller kæppe. Ofrene efterlades med kroniske smerter, og de kan ikke udholde at gå eller stå i længere tid ad gangen, selv mange år efter at torturen har fundet sted. Men falangatorturen er svær at dokumentere, og derfor har den italienske ingeniør Sara Matteoli arbejdet på at opfinde en metode, der kan dokumentere ødelæggelserne efter falanga.
Torturen smadrer vævet i fødderne, og hælens stødabsorberende egenskaber går tabt for altid, og på døde personer kan man ved en obduktion se hælens beskadigede væv. Men for overlevende torturofres vedkommende har vi i dag kun deres udsagn til at påvise, at de er blevet udsat for falanga. Hverken ultralyds- eller MRI-scanninger kan afsløre ødelæggelserne i hælens bløde væv.
Sara Matteoli er uddannet ingeniør i Firenze, og hun har som ph.d.-studerende på DTU i Lyngby brugt de seneste tre år med at opfinde en metode, der kan dokumentere ødelæggelserne efter falanga.
Undersøgte raske personer
Sara Matteolis indgangsvinkel er funktionel og mekanisk: Hun undersøger forandringer i fodens funktioner, nemlig hælpudens stødabsorberende egenskaber. Hun begyndte med at undersøge personer, som ikke har været udsat for falanga.
”Ved at udforske den sunde hæls egenskaber får vi viden om, hvordan den normale hæl fungerer. Blandt andet hvor elastisk og hvor stødabsorberende den er. Det er vi nødt til at vide for at kunne finde afvigelserne, altså de ødelagte hæle,” forklarer Sara Matteoli.
Det tog Sara Matteoli et år at udvikle udstyret og metoden, der blev brugt til undersøgelserne. Metoden omfatter en skanning af hælen for at måle hælpudens tykkelse og derefter en fiksering af foden, hvorpå et lille stempel trykkes let ind i hælpuden. Herved registreres hælpudens elasticitet. Et kamera filmer foden, så selv de mindste bevægelser af foden afsløres og ikke forvrænger dataene.
Det tog Sara yderligere to år at undersøge 125 personer og analysere dataene efterfølgende, hvor der også blev taget højde for forsøgspersonernes alder, køn, højde og vægt. I dag har Sara Matteoli et datamateriale, som karakteriserer den sunde hæl.
Kan stoppe tortur
”Min forskning er langt fra slut. Jeg mangler at få undersøgt den ødelagte hæl, og hvad der karakteriserer den,” fortæller den italienske ingeniør, som er i gang med at søge penge til formålet.
Forskningen kan være med til at stoppe falangatortur, pointerer hendes medvejleder på ph.d.-projektet Søren Torp-Pedersen, forskningsoverlæge på Frederiksberg Hospital.
”Dokumentation er en klassisk måde at stoppe tortur på. Uden dokumentation vil det være påstand mod påstand, og staterne, hvor torturen er udført, vil altid kunne nægte, at det har fundet sted. Men benægtelse bliver svær, når vi en dag kan påvise, at der er mennesker, som har fået ødelagt deres fødder på grund af falanga,” siger Søren Torp-Pedersen.