Forskning har en helt særlig rolle, når mennesket skal finde nye og bedre måder at være i verden på. Hvad enten det er en pandemi eller en global opvarmning, som er den brændende platform, så giver forskningen os det afgørende afsæt for, at vi kan rykke med at finde løsninger mod det, der truer os.
Det ligger i forskningens natur, at man indimellem falder over noget, man ikke forstår. Det kan være et fænomen eller en mekanisme, som vi ikke har mødt før. Måske kan vi heller ikke afgøre, om den har en vigtig betydning, eller om den kan finde anvendelse. Men måske er det værd at undersøge nærmere?
Det er vigtigt, at vi som samfund har steder, hvor der er et vist manøvrerum til at forfølge nye idéer, også når det ikke er givet, at vi kan få glæde af dem. Man kan sige, at forskning er en investering i viden og løsninger, vi endnu ikke ved, at vi har brug for. At det var muligt at skabe en af de bedste vacciner mod COVID-19 på ganske kort tid, skyldtes netop, at man ikke startede med et blankt papir, men kunne sætte turbo på en vaccineteknologi, som nogen havde brugt tid og penge på at undersøge uden at være sikre på, om den en dag ville blive anvendt.
I dette nummer af DYNAMO kan du læse om pyrolyse som en måde at fange og lagre CO2 fra biomasse på. Det var slet ikke teknologiens formål, da man startede med at udvikle den for over fire årtier siden. Dengang var man fokuseret på at udvinde gas af biomasse. Vi var slet ikke klar over, at vi ville få brug for pyrolysen som en klimaløsning. Det kræver frihed og kreativitet at finde nye løsninger eller nye anvendelser af de eksisterende. Derfor kæmper vi for at bevare universiteternes manøvrerum, vores forskningsfrihed. Vi kæmper ikke for retten til at forfølge alle skøre indfald, men for vigtigheden af at have plads og luft nok til at turde tage en afstikker og udforske noget nyt – noget, som vi måske ikke aner, at vi en dag får brug for.