”Folk, hvad enten de er studerende eller ansatte, er stolte over at blive associeret med DTU,” siger Lars Pallesen. Efter ti år i rektorstolen havde Lars Pallesen den 31. oktober sidste arbejdsdag på DTU. Selv blev han i 1971 uddannet kemiingeniør fra DTU (der dengang hed DTH, Danmarks Tekniske Højskole).
”Dengang var det svært at komme ind. Men det ændrede sig, og da min egen søn i 1996 begyndte som ingeniørstuderende, var det ikke ligefrem scorereplikken, at man var DTU-studerende. Det er det vist ved at blive igen,” smiler Lars Pallesen.
Nu har Pallesens formål som rektor gennem de seneste ti år ikke været at gøre det nemmere for de studerende at score. Det er en mulig afledt effekt af hans oprindelige drøm: At skabe et globalt anerkendt eliteuniversitet. Internationale ranglister over universiteter viser, at det er lykkedes, for DTU placerer sig i toppen: På den seneste ranking fra Times Higher Education (THE) Top European Universities in Engineering ligger DTU som nummer et i Norden og nummer fire i Europa.
Lars Pallesen takker af efter ti år som rektor ved DTU. Han får mere tid til at dyrke sin store passion - scenekunst - også rent professionelt, da han er bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater. Foto: Jens Rosenfeldt.
Søger ikke fjender
Selvom det er målbare resultater, DTU har opnået med Pallesen som rektor, så er han hurtig til ikke at tage den fulde ære:
”Jeg har været en del af et stort hold bestående af blandt andet blændende professorer, lektorer og seniorforskere, men også af de faglige eksperter i administrationens støttefunktioner – alle har været stræbsomme mennesker, som har været med på ideen om at skabe et eliteuniversitet,” forklarer eks-rektoren og uddyber sin opskrift på succesen:
”Du skal omgive dig med de bedste og skarpeste hoveder i din nærmeste ledelse. Og hvis man ikke kan udvikle et fælles projekt dér, så kan intet lade sig gøre. Altså ideen om en enmandskrig er total tåbelig. At drive en virksomhed fremad er en holdindsats.”
Forhenværende prorektor Knut Conradsen fremhæver refleksion og uddelegering som en af Lars Pallesens stærke sider som leder:
”Lars har tænkt meget over, hvad god ledelse er, og hvad det vil sige at lede gennem andre. Han er fantastisk god til at uddelegere til andre på rette niveau.”
Alligevel har kritikere kaldt Lars Pallesen for topstyrende og enevældig. Det mener Knut Conradsen beror på en fejlfortolkning af Pallesen:
”Det er en myte, der er opstået, fordi Lars insisterer på at være meget klar i sine budskaber. Han er præcis, og man er aldrig i tvivl om, hvad han mener. Og så lider han ikke af behagesyge,” fortæller Knut Conradsen.
Kritikken af sin ledelsesstil har aldrig generet Lars Pallesen selv. Det hører til jobbet, mener han:
”Hvis man ikke kan tåle en smule blæst, så skal man ikke sidde i toppen af grantræet. Så må man kravle lidt ned på de lavere grene, hvor der er lidt mere ro. Jeg har aldrig veget tilbage for en beslutning, fordi den ville blive modtaget negativt eller med skepsis. Der er nogen, der har været uenige med mig, og nogen der ikke har kunnet lide mig, det er rigtigt nok. Men det har aldrig været et mål for mig, at alle mennesker skal kunne lide mig. Jeg søger ikke fjender, men det ved jeg, at jeg får. Når jeg tror på en ide, så skal der meget til at stoppe mig,” tilføjer den tidligere rektor.
Søvn, løb og scenekunst
Rektorjobbet har krævet væsentligt mere end 37 timer om ugen. Når Lars Pallesen bliver spurgt om, hvordan han har hentet energi til jobbet, bruger han begreber som ’at komme væk fra verden’ og ’at være alene med sine tanker’.
”Når jeg kører ned ad indkørselen til mit hus, så føler jeg, at jeg kommer helt væk fra verden. Egentlig er jeg en introvert person, og så henter man energi hos sig selv. Jeg er faktisk ikke glad for uventede gæster derhjemme. Min hustru og jeg vil meget gerne have gæster, de skal bare være inviteret,” fortæller Pallesen.
Han nævner også sine løbeture, som et rum i hverdagen, hvor han kan være alene med sine tanker. Og så er der de sene aftentimer, hvor han ynder at sidde alene hjemme i stuen – nogle gange til kl. to om natten – uden musik eller fjernsyn, men i selskab med sine tanker, aviser og andet læsestof.
”Hvis jeg ikke passer på, så går det ud over min søvn. Jeg skal faktisk helst have over syv timers nattesøvn. Jeg kan sagtens sove otte – jeg vågner aldrig af mig selv. Jeg kan sove altid. Jeg har aldrig ’misset’ en nats søvn. Når jeg som rektor skulle til møde i København, så sov jeg ofte de 20 minutter taxaturen tog. Det er en fantastisk fordel.”
Den helt store rekreation oplever Lars Pallesen, når han dyrker sin interesse inden for musik og scenekunst, fordi han oplever at blive sendt langt væk fra hverdagen.
”Scenekunst er min passion. Jeg fascineres af flygtigheden ved denne kunstart. Som publikum oplever du noget, som er der lige nu, og som ikke kan gentages. Det vidunderlige er, at der bliver indgået en social kontrakt mellem publikum og kunstnere om, at man kommer til tiden og er til stede. Man går ikke lige ud i køkkenet efter en kop kaffe eller sidder og småsnakker. Begge parter er fuldstændigt ’comitted’ til hinanden,” forklarer Pallesen, der også dyrker sin passion rent professionelt, idet han bestrider posten som bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater.
De spændte fjedre
En af de store glæder ved rektorjobbet var for Lars Pallesen at møde de mange, unge studerende. Han prioriterede altid at være synlig ved studiestart og bruge flere dage i en ellers hårdt booket kalender på at køre Sjælland tyndt for at møde de nye ingeniørstuderende i hytterne ude på deres rus-ture og byde dem velkommen til DTU-familien.
”Det er meget givende at møde denne nye generation af ingeniører, som sidder som spændte fjedre, der bare venter på at blive udløst. Især når man, som jeg, synes, at DTU virkelig har noget at byde på. Vi giver de unge nogle fantastiske muligheder,” siger Lars Pallesen.
Uden rektorjobbet får Lars Pallesen tid til at varetage sine bestyrelsesposter, som ud over Det Kongelige Teater også tæller en plads i bestyrelsen hos A.P. Møller Mærsk A/S. Og så bliver der også tid til at holde weekender i sommerhuset på Bornholm med hustruen.
Men DTU kommer han til at savne, ved han.
”Jeg holdt meget af jobbet, og jeg kunne ikke forestille mig noget andet job, som jeg kunne være så glad for.”