Med varme sten og dampturbiner vil forskere fra DTU finde nye løsninger på lagring af grøn overskudsenergi.
En gang imellem er vigtige videnskabelige landvindinger nærmest rystende enkle, når man ser på dem i bakspejlet. Selv lægmand kan fra tid til anden tænke, at ‘det kunne jeg da også have fundet på, hvis altså bare, jeg havde fået idéen. Kunsten er så blot at komme på idéen.
Sådan er det lidt med det energilagringsprojekt, der er i sin tidlige opstart på Risø Campus ved Roskilde Fjord.
For det er i al sin enkelhed et vildmarkstrick så gammelt som den ældste spejdertrop, der for mere end 8 mio. kr. skal rulles ud og gennemprøves. Til gengæld har det potentiale til at løse et af den grønne energis største problemer: Lagringen af overskudsenergi fra blandt andet vindmøller.
Idéen er at udvikle på det gamle trick med at lægge sten i bålet om dagen, så man har varme i hytten om natten - blot på meget større skala.
Man kan ikke bede vinden om at blæse eller bølgerne om at bruse - energien er der, når den er der, og det må menneskerne så indrette sig efter. Og de varme sten i Roskilde kan måske på ganske enkel vis løse problemet med at opbevare energien, uden at omkostningerne eller energitabet gør det urentabelt.
Fra vindenergi til varme
Man vil omdanne overskydende vindenergi til varme ved hjælp af en helt gammeldags varmekanon med glødetråd. Denne varme vil man føre igennem en masse sten, så de bliver varmet op til ca. 600 grader, og i den anden ende kan man så bruge varmen til både fjernvarme og til at drive en dampturbine, som laver el til danskerne - også når vinden ikke blæser.
Glødetråd. Varme sten. Dampturbine. Det er ikke just nye teknologier, man har taget i anvendelse i Roskilde, og man kan måske også undre sig over, at et så stort spørgsmål som energilagring i den grønne sektor ikke tidligere har kigget denne vej, men det har sektionsleder Allan Schrøder Pedersen fra DTU Energi et bud på:
“De fleste forskere vil gerne beskæftige sig med nye teknologier på alle felter. Det har nok ikke været … sexet nok at se på det på denne her måde,” siger han og peger på, at der har været masser af forskning i energilagring ved hjælp af store batterier (noget som han understreger, der stadig vil være brug for, selv hvis stenlageret kommer til at virke), kemisk lagring og produktion af grønne syntetiske brændstoffer.
Den billigste løsning
Forskellen på disse teknologier og stenlageret i Risø er, at stenene er billige og i princippet har været testet, siden de første inuitter forvildede sig til Grønland.
Og netop prisen er det parameter, hvor Allan Schrøder Pedersen og hans folk tror, de kan gøre en forskel.
“Vi vil stadig have brug for andre energilagringsmetoder også, men det her bliver nok den billigste løsning på problemet,” mener han.
Det er energiselskabet SEAS/NVE under ledelse af udviklingschef Ole Alm, der skal skabe fuldskalaløsningen, når DTU har testet færdig på forsøgsanlægget i Risø. Og han er ikke bange for at bruge store ord om projektet:
“Det kan blive en revolution på den måde, at her kan vi lagre energi - og få strøm ud igen - i industriel skala. Det kan man ikke gøre i dag, så det er et meget, meget vigtigt skridt i retning af at gøre os uafhængige af fossile brændstoffer,” siger han.
Nye løsninger skal fungere på industriel skala
Også i industrien ser man med stor interesse på ethvert projekt, der kan afhjælpe det gamle lagringsproblem i den grønne energi:
“Danmark er langt fremme med udviklingen af smart grid-løsninger, og derfor har vi også et stort potentiale for at dele vores energi på en effektiv måde. Men opbevaring er en af de helt essentielle udfordringer, så vi kigger meget opmærksomt på alle løsningsmodeller. Det vil være rigtig interessant den dag, der er udviklet en metode, som kan fungere på industriel skala uden så store energitab, som vi ser i dag,” siger Mikkel Hedegaard, head of quality and validation ved Siemens Wind Power.
Allan Schrøder Pedersen ser indtil videre bare frem til at komme i gang med at lave tests på Risø:
“Det, vi skal undersøge, er, hvordan vi bedst laver stenlageret, så vi minimerer varmetabet. Jeg tror, at vi om halvandet til to år vil have et lille anlæg, der fungerer, og som kan danne grobund for et større anlæg,” siger han.