Det Frie Forskningsråd har netop uddelt over 230 mio. kr. til yngre forskere i topklasse, der dermed får mulighed for at lede deres egne forskningsteam. To forskere fra DTU er blandt modtagerne.
Bæredygtig teknologi
Anders Riisager, der er lektor ved DTU Kemi, har modtaget 7.186.000 kr. og skal lede et forskningsprojekt, der fokuserer på at udvikle ny bæredygtig teknologi til fremstilling af organiske kemikalier direkte ud fra plantebaseret biomasse ved hjælp af en ny type opløsningsmidler, ioniske væsker.
”Biomasse er den eneste vedvarende kilde, vi har til fremtidens kulstofbaserede organiske kemikalier og materialer. Derfor er det meget vigtigt, at vi allerede nu begynder at udvikle nye bæredygtige teknologier, og her kan ioniske væsker komme til at spille en vigtig rolle, da biomasse i princippet kan opløses og omsættes effektivt i disse væsker direkte uden forbehandling. DFF-bevillingen betyder, at jeg nu kan etablere en forskningsgruppe omkring mig, som kan fokusere på at undersøge og udvikle ionisk væsketeknologi til effektiv omsætning af naturens mange ressourcer,” siger Anders Riisager.
I den kemiske industri har der i de senere år været stigende forståelse for nødvendigheden af at udvikle nye teknologier, som er baseret på fornybare råstoffer og vedvarende energi for at imødekomme negative miljøpåvirkninger som f.eks. den stigende CO2-udledning.
Målinger med kvantelys
Lektor Ulrik Lund Andersen fra DTU Fysik har modtaget 8.576.000 kr. og skal arbejde med ultrafølsomme målinger af parametre, såsom hastighed, afstand og temperatur, der kan udføres ved hjælp af lysbølgeinterferens i et såkaldt interferometer. Med denne metode er der målt afstande, som er mindre end en attometer – en afstand, der er et tusinde gange mindre end diameteren af en proton!
Hans forskningsprojekt skal raffinere metoden og nærme sig den ultimative grænse for følsomheden af sådanne målinger, som er givet ved lysets fundamentale kvantestøj og kaldes Heisenberg-gænsen. Den mikroskopiske kvantesensor har vidtrækkende anvendelser. Ud over metrologianvendelsen kan den også benyttes til at bygge skalerbar kvantelogik, som er byggestenen i fremtidens kvantecomputere.
”Bevillingen giver mig en enestående mulighed for at udvikle en ny type mikroskopisk sensor, som benytter sig af helt specielt kvantelys. Projektet er meget ambitiøst og udfordrende, men med denne bevilling i ryggen er sandsynligheden for succes meget høj,” udtaler Ulrik Lund Andersen.