Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen

130 karrieremuligheder på to dage

Den 9. og 10. april møder over 130 virksomheder og foreninger de ingeniørstuderende til årets DSE-messe. Det foregår i og omkring DTU’s hovedbygning på Lyngby Campus.

De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) holder hvert år Danmarks største job- og karrieremesse på DTU Lyngby Campus, hvor både sportshallen, Oticonsalen og studenterforeningens hus er afsat til begivenheden, ligesom der til anledningen er opsat et stort telt på DTU’s parkeringsplads.

25 år på bagen

I år har DSE Messen 25 års jubilæum, og messen er allerede nu en succes, hvor de studerende fra morgenstunden stod i kø for at komme ind. Formanden for DSE Messen Magnus Kvisgaard glæder sig over messen i år, og den succes, der er bygget op over de sidste 25 år:

”Hele ideen bag ved DSE Messen er at bringe de studerende og erhvervslivet tættere sammen for på den måde at skabe en dialog, der gør det muligt for begge parter at holde sig orienteret om udviklingen indenfor hinandens områder. Og indtil videre må man sige, at dét går forrygende. For de studerende er DSE Messen en mulighed for at knytte kontakter i erhvervslivet, og lige nu vrimler det med studerende omkring de 130 virksomhedsstande, og man kan se, at alle taler på kryds og tværs med hinanden. Det er fedt at se det engagement og den aktivitet, som gennemsyer hele messen.”

De godt 130 udstillere, som boltrer sig på ikke mindre end 5.000 messekvadratmeter, giver de studerende masser af muligheder for at møde og netværke med de mange forskelligartede virksomheder og interesseorganisationer, som vanen tro er mødt talstærkt op.

Foto: Katrine Krogh-Jeppesen

Magnus Kvisgaard er formand for DSE-messen. Foto: Katrine Krogh-Jeppesen

Forskellige trækplastre

Og mange forskellige midler bliver taget i brug i kampen for at tiltrække de dygtigste ingeniørstuderende til netop egen messestand. Godter i alle afskygninger, oversize cookies, luftballoner, kuglepenne og popcorn er blandt lokkeduerne - mens virksomheden Terma Global gik et skridt videre. Virksomheden laver blandt andet elektroniske systemer til flyvende fartøjer, og havde medbragt et ægte F16 cockpit, hvor man kunne opleve 3D-lyd i højtalerne. Med 3D-lyd kan piloten nemlig høre fra hvilken vinkel et missil kommer.

”Vi er her for at brande vores virksomhed,” fortæller kommunikationsassistent i Terma Global, Inge Frost, og tilføjer, at de som mange af de andre udstillende virksomheder altid er på jagt efter dygtige ingeniørstuderende, mere specifikt indenfor bl.a. softwareudvikling og mekanik. 

Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Inge Frost er kommunikationsassistent i Terma Global - én af de
virksomheder, der håber at rekruttere dygtige ingeniørstuderende fra DTU.
Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
 

At blive klogere på fremtiden

De Studerendes Erhvervskontakt, DSE, er en selvstændig, upolitisk og økonomisk uafhængig studenterforening repræsenteret på Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet, hvilket gør, at de når ud til samtlige civilingeniørstuderende samt de fleste diplomingeniørstuderende i Danmark. Og de studerende er på første dag mødt op i stort antal.

”Vi er her for at få inspiration til fremtiden,” fortæller Anne-Kathrine og Jonas, der begge læser på 2. semester på bachelorretningen Softwareteknologi.

”Lige nu ved vi ikke, hvor mange muligheder vi faktisk har, og hvor mange forskellige jobs, vi kan få. Det kan vi finde ud af på en dag som i dag, hvor alle virksomhederne virkelig viser meget varierende muligheder fem. Vi kan bruge messen til at spore os tættere ind på, hvad vi kunne forestille os at lave i fremtiden, og så tilpasse vores uddannelse så vi får den rigtige profil, f.eks. ved hjælp af valgfag,” siger Anne-Kathrine. Jonas er i tvivl, om han muligvis skal skifte studieretning, og derfor søger han i dag inspiration i fremtidens jobmarked for at se, om han skal vælge en anden retning.

Foto: Katrine Krogh-Jeppesen
Anne-Kathrine og Jonas snuser til fremtidens jobmarked. De glæder sig over
de mange forskellige muligheder. Foto: Katrine Krogh-Jeppesen