En ondartet kræftsvulst opstår ved, at cellerne muterer og gradvist mister en række af deres normale egenskaber. I dag kan man diagnosticere kræft, men en af de mange udfordringer, når kræften skal behandles, er, at lægerne ikke kan sige noget om, i hvilken grad cellerne er muterede. Sagt på en anden måde; det er svært at få et øjebliksbillede af, om canceren er aggressiv og vil sprede sig, om tumoren vokser langsomt, eller om den er ved at visne. Det betyder blandt andet, at man først efter en rum tid kan se, om den terapi, man forsøger at slå canceren ned med, reelt virker.
Derfor søger forskere verden over at udvikle teknologier, der kan bringe os tættere på et øjebliksbillede af cellernes tilstand, så man bedre kan diagnosticere og behandle kræft. En af dem er adjungeret professor ved DTU Jan Ardenkjær-Larsen. Han har påvist, at man ved at ’hyperpolarisere’ og mærke særlige stoffer kan få unik viden om kræftcellens tilstand her og nu:
”Ved hjælp af vores teknologi kan man komme tættere på, hvad der reelt sker i de syge celler. Det betyder blandt andet, at man umiddelbart efter en behandling kan se, om den har en effekt,” fortæller Jan Ardenkjær-Larsen, der foruden sin titel som adjungeret professor også er principal scientist hos GE Healthcare.
Fremkaldelse af det usynlige
I dag bruges blandt andet MR-scannere til at diagnosticere kræft. Men ulempen ved MR-scannere er, at man kun kan se tumorens afgrænsning, og altså ikke hvad der sker i kræftcellerne. Det betyder, at man ikke kan se specifikke biokemiske reaktioner, og at man heller ikke kan se, hvordan de bliver påvirket i cellen.
For at afsløre, hvad cancercellen er i færd med, og hvordan den reagerer på behandling, har Jan Ardenkjær-Larsen derfor udviklet en ny type kontraststoffer, som kan ses på et MR-scanningsbillede, og som så at sige kan fremkalde det, der i dag er usynligt. Kontraststofferne er kemisk fremstillede kopier af de biologiske molekyler, som vi allerede har i kroppen, og som derfor indgår i cellens normale stofskifte. Et af kontraststofferne hedder pyruvat:
”Vores studier har vist, at vi ved at injicere pyruvat i kroppen på en kræftpatient kan følge stofskiftet og se, hvor meget af stoffet der for eksempel bliver til laktat og bikarbonat. Afhængigt af, hvad pyruvat omdannes til, kan vi se, hvilke metaboliske processer der er aktive. Det giver os altså et billede af, hvordan cellerne fungerer, om de er syge, om der er tale om en kræftcelle, og i hvilket stadium canceren er,” fortæller Jan Ardenkjær-Larsen.
Men kontraststoffet pyruvat bliver ikke synligt blot ved at fremstille stoffet i et laboratorium – der skal langt mere avancerede metoder til. Stoffet skal ’hyperpolariseres’.
Mærkning med magneter
For at kunne se pyruvat og spore den proces, stoffet gennemgår, har Jan Ardenkjær-Larsen og GE Healthcare patent på en teknologi, der hyperpolariserer pyruvat, kort inden det injiceres i patienten. Hele processen foregår i en polarisator, som mest af alt ligner en stor industrigryde. Målet er at få pyruvat til at kommunikere med MR-scanneren ved hjælp af magnetisme, fortæller Jan Ardenkjær-Larsen:
"DTU er et af de bedste steder i Europa for teknisk forskning, så for mig var det et naturligt valg, særligt ud fra faglige kriterier. Der findes i forvejen en meget stærk forskergruppe i medicin og teknologi, men jeg vil gerne være med til at opbygge MR-kompetencerne. Målet er at opbygge et mediko-hus og få alle de nye teknologier integreret, så vi kan opnå et mere dynamisk forskningsmiljø omkring medicin og teknologi."
Jan Ardenkjær-Larsen
”For at skabe et stort magnetisk signal har vi fundet ud af, at vi skal køle pyruvat ned med flydende helium fra stuetemperatur til -272 °C i polarisatoren, kun 1 °C over det absolutte nulpunkt. Da visse atomkerner, f.eks. carbon-13, og elektroner er som små stangmagneter, vil disse orientere sig i meget højere grad langs polarisatorens magnetfelt, når de køles. Elektronerne har vi tilført ved hjælp af et kemisk stof, et radikal. Herefter bliver prøven bestrålet med mikrobølger ved en bestemt frekvens, så atomkernerne retter sig ind efter elektronerne. Når carbon-13-kernerne i pyruvat er blevet polariseret, bliver pyruvaten opløst i vand, så den kan injiceres i patienten. På den måde kan vi forstærke MR-signalet mere end 50.000 gange.”
I samarbejde med University of California, San Francisco, USA har Jan Ardenkjær-Larsen vist lovende resultater med hyperpolariseringsmetoden på 31 patienter med prostatakræft. Prostatacancer er en langsomt voksende cancer og er derfor særligt relevant i denne sammenhæng. For man vil gerne undgå at operere mænd med prostatacancer, fordi operationen kan føre til vandladningsproblemer eller impotens. Derfor er der brug for en klinisk metode, som kan holde øje med, i hvilket tempo canceren udvikler sig, så man kun griber ind, når det er mest nødvendigt, fortæller Jan Ardenkjær-Larsen:
”I dag diagnosticerer man prostatakræft ved hjælp af en biopsi, hvor man fører 16 nåle op i ’bagen’ på patienten og får et billede af, hvilket stadie canceren er i, men metoden er hverken rar for patienten eller særlig præcis. Med vores metode behøver man ingen indgreb på patienten. Vi håber, at vi blot ved at injicere den hyperpolariserede pyruvat kan se på en MR-scanning, om patienten kan tage det roligt, eller om der er behov for at operere.”
Videreudvikling på DTU
Der vil dog gå en tid, før teknologien er færdigudviklet og godkendt af myndighederne. GE Healthcare forventer først at se polarisatoren klinisk godkendt om 5-10 år. Imens arbejder Jan Ardenkjær-Larsen på at videreudvikle teknologien. Sidste år tilbød GE Healthcare, at Jan Ardenkjær-Larsen frit kunne vælge det universitet i verden, hvor han helst ville slå sig ned med sin instrumentering og en forskergruppe – og valget var nemt:
”DTU er et af de bedste steder i Europa for teknisk forskning, så for mig var det et naturligt valg, særligt ud fra faglige kriterier. Der findes i forvejen en meget stærk forskergruppe i medicin og teknologi, men jeg vil gerne være med til at opbygge MR-kompetencerne. Målet er at opbygge et mediko-hus og få alle de nye teknologier integreret, så vi kan opnå et mere dynamisk forskningsmiljø omkring medicin og teknologi.”
Næste milepæl for Jan Ardenkjær-Larsen og forskerne omkring ham på DTU er at videreudvikle hyperpolariseringsteknologien, så lægerne eksempelvis også kan bruge teknologien i hjertepatienter og forudsige blodpropper, inden de opstår.
”Vi vil gerne udvikle polarisatoren, så vi kan gøre teknologien mere effektiv og hurtigere. Jeg har en faglig interesse i at få et grundforskningsmæssigt perspektiv på mine aktiviteter og teknologien. Jeg vil prøve at forstå bedre, hvordan fysikken fungerer, om der skulle findes andre radikaler, som kunne fungere bedre, om vi kan stråle med mikrobølgerne på en lidt mere intelligent måde eller finde andre stoffer, som kunne give os nogle interessante informationer i andre sygdomstilstande,” slutter Jan Ardenkjær-Larsen.