Vi hører ofte, at for få danskere har lyst til at blive iværksættere. Mød ingeniøren, der blev selvstændig ved et tilfælde.
En analyse foretaget af Erhvervsstyrelsen i november 2013 viste, at selvom hele 84 pct. af danskerne svarer, at de ser meget positivt på iværksættere og iværksætteri, er vi samtidig nogle af de mest tilbageholdende, når det gælder om selv at have lyst til at starte egen virksomhed. Kun hver syvende dansker kan se sig selv som iværksætter. Det ligger langt under gennemsnittet i de 29 OECD-lande i undersøgelsen, hvor hver fjerde adspurgte er positivt indstillet over for at starte egen virksomhed. At der er for få iværksættere, er en udvikling, der godt kan bekymre ingeniør Lars Ørtoft. Han er selvstændig erhvervsdrivende i sin rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i lavenergibyggeri.
”Jeg tror, at der er mange, der måske er blevet lidt for magelige,” siger Lars Ørtoft. ”Hvis man sidder i et job med fast løn, søde kolleger og en god kantineordning, er man måske ikke tilbøjelig til at kaste sig ud i et liv som selvstændig. Mange siger også, at det er usikkert at være selvstændig. Men det er sandelig også usikkert at være ansat; du kan jo blive fyret, når det går dårligt. Det gælder især inden for min branche – byggeriet – hvor det går op og ned.”
Lars Ørtoft taler af erfaring. Selv var han lønmodtager i mange år. Efter han blev uddannet som akademiingeniør tilbage i 1985, arbejdede han som rådgivende ingeniør i flere virksomheder, blandt andre i en årrække hos rådgivningsvirksomheden Alectia. Men da han tilbage i 2003 blev fyret i en 50 pct. nedskæringsrunde, tog han springet og etablerede egen virksomhed. Noget, han ikke siden har fortrudt.
Det rådgivende ingeniørfirma Ørtoft A/S har gennem de seneste fem år – trods finanskrise og deraf følgende afmatning i byggeriet – oplevet vækst og har nu syv ansatte. Virksomheden er netop vokset ud af forskerparken Scion DTU i Lyngby og er flyttet til nye lokaler – dog stadig i Lyngby, bl.a. fordi Lars Ørtoft ser store fordele i fortsat at være tæt på DTU. Han har f.eks. ofte DTU-studerende ansat. Her løser de studerende velafgrænsede opgaver – og får ingeniørmæssig relevant erhvervserfaring allerede under deres uddannelse. Og Lars Ørtoft får mulighed for at ’plukke’ en god medarbejder, når vedkommende er færdiguddannet. Han fungerer også i perioder som gæsteunderviser på universitetet. Samtidig har han et godt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, som både er kunde i hans virksomhed – og som har etableret vidensbystrategien, som Lars Ørtoft er en del af.
Ind i undervisningen
En af vejene til at få flere selvstændige kan ifølge Lars Ørtoft være at undervise i iværksætteri – enten på f.eks. DTU, da det er oplagt for ingeniører at starte egen virksomhed – eller også allerede i gymnasiet. I det hele taget vil Lars Ørtoft gerne afmystificere iværksætteriet: ”Det er jo let at starte op selv”. Men unge mennesker bør have et grundlæggende kendskab til, hvordan man etablerer en virksomhed, hvilke forpligtelser og rettigheder man har. Det er ikke mange timer, det drejer sig om – et par timers introduktion fra f.eks. Skat vil være et skridt på vejen, mener Lars Ørtoft.
”Men som minimum bør vi også undervise i patentlovgivningen,” siger han. ”Viden om patenter er lige så grundlæggende som matematik. Mange små virksomheder starter jo på baggrund af en god idé – som måske kunne patenteres. Men det kræver, at folk kender de grundlæggende regler, så man undgår bommerter. Et patent kan give enerettigheder i en årrække – og kan derfor være en god basis for at bygge en forretning op, der kan tjene penge.”
Innovation i grænseområdet
Og netop den gode idé og en innovativ tilgang til markedet er fundamentet for Lars Ørtofts egen rådgivende ingeniørvirksomhed. Selvom finanskrisen siden 2009 har betydet, at byggeaktiviteten er halveret, så antallet af rådgivningsopgaver inden for traditionelt byggeri er dalet kraftigt, er hans virksomhed vokset i samme periode, fordi han har specialiseret sig i lavenergibyggeri og bæredygtighed – Lars Ørtoft er f.eks. certificeret passivhus-designer. Selv kalder han det et paradoks, at han oprindeligt er uddannet i bl.a. at projektere varmeanlæg, men nu arbejder med at designe bygninger, som principielt slet ikke har brug for traditionelle varmeanlæg.
”Jeg tror, vores vækst skyldes, at vi har en innovativ indgang. Vi har evnet at tænke ud af boksen – og tage chancer. Men kalkulerede chancer vel at mærke. Og så har vi taget nogle teknologiske spring f.eks. ved at udvikle en ny måde at lave pumpekoblinger på.” En metode, som i øvrigt gav Lars Ørtoft en førstepris i en international innovationskonkurrence. Han har desuden udtaget et patent på et system til solvarmelagring. Et system, der betyder, at hans virksomhed har en enestående teknologi til at reducere en bygnings varmetab mod den såkaldt sidste facade, nemlig den fra gulvet eller kælderen mod jorden. Netop dette patent er ifølge Lars Ørtoft et eksempel på, hvordan innovation opstår, når man kombinerer viden fra forskellige områder: ”Vi ved noget om f.eks. solvarmeanlæg og noget om, hvordan man isolerer i lavenergibyggeri. Og om, hvordan man presser rør ind under bygninger. På den måde sætter vi tingene sammen på en ny måde. Det er markedsinnovation,” siger Lars Ørtoft, som i øvrigt i 2013 har udtaget patent nummer to inden for lavenergi. Han arbejder nu med en prototype, der i nær fremtid kan sendes ud på verdensmarkedet.