Ph.d.-studerende på DTU bliver ikke kun uddannet til at forske, men også til at fortælle om deres forskning, og hvordan den bidrager til FN’s Verdensmål.
Siden juni 2019 har over 300 ph.d.-studerende på DTU gennemført et fire uger langt kursus i videnskabsformidling og verdensmål som en del af deres uddannelse.
Gennem kurset får de ph.d.-studerende undervisning i formidlingsteknikker, samtidig med at de bliver bevidste om, hvilke bæredygtighedsperspektiver, deres forskning har, og hvordan den kan tænkes ind i et eller flere af FN’s 17 Verdensmål. Bagefter kan de frivilligt melde sig til at blive en del af et korps af ph.d.-studerende, som besøger gymnasier for at fortælle om forskning og bæredygtighed.
Formålet er dels at skærpe gymnasieelevers kendskab til og interesse for teknologi og naturvidenskab og dels at gøre det tydeligt, hvordan ingeniørvidenskaberne rummer uundværlig viden i bestræbelsen på at realisere verdensmålene for bæredygtig udvikling.
”Bæredygtighed er en central del af DTU’s strategi og mål om at udvikle teknologi for mennesker. Derfor er dette kursus en obligatorisk del af ph.d.-uddannelsen på DTU. Det klæder de studerende på til at forholde sig til og tage kritisk stilling til, hvor bæredygtigt deres forskningsprojekt er. På DTU er det et element i den akademiske værktøjskasse på linje med kildekritik og statistik,” siger Philip Binning, der er uddannelsesdekan på DTU.
Til gavn for samfundet
Når Philip Binning introducerer kurset for nye ph.d.-studerende forklarer han, at man skal helt tilbage til DTU’s mission for at finde ud af, hvorfor DTU er så optaget af FN’s bæredygtighedsmål:
”DTU er grundlagt for mere end 100 år siden af videnskabsmanden H.C. Ørsted, som bl.a. opdagede elektromagnetismen. Han formulerede DTU’s mission, hvori der står, at vi skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.”
”FN’s Verdensmål er formuleret af verdens ledere, der har givet deres bud på, hvilke udfordringer samfundet står over for de kommende år. De fleste af målene har den fællesnævner, at teknologi vil spille en afgørende rolle for løsningen af verdens problemer. Derfor har vi besluttet at tage verdensmålene til os og bruge dem som en platform for vores fremtidige arbejde.”
Et udfordrende publikum
Ud over at de ph.d.-studerende bliver bevidste om, hvor bæredygtigt deres projekt er i forhold til FN’s verdensmål, bliver de også undervist i formidling, så de f.eks. kan fortælle gymnasieelever, hvilken effekt deres projekt har på samfundet. Formidlingskompetencerne får de brug for, mener Philip Binning - ikke mindst hvis de f.eks. senere i karrieren ønsker at lande en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der yder tilskud til banebrydende forskningsprojekter:
”For at få en prestigefuld EU-bevilling skal man igennem et interview, hvor man skal sælge sit projekt på kort tid. Dette interview er ganske enkelt den afgørende faktor for, om man får bevillingen. Men ligegyldigt hvad de studerende vil efter deres ph.d., får de brug for at kommunikere deres budskaber til en bred målgruppe.”
Og den ultimative måde at teste sine kommunikationsevner er ifølge dekanen at holde oplæg på landets gymnasier: ”Gymnasieelever er et nysgerrigt - men også et udfordrende publikum. Deres koncentrationsevne kan være meget lav, og de kommer hurtigt til at kede sig. Hvis eleverne stadig er nysgerrige, når oplægget er slut, vil den ph.d.-studerende vide, at præsentationen har været en succes.”
Navn: Albert Fuglsang-Madsen, ph.d.-studerende på DTU Sundhedsteknologi.
Hvad går dit ph.d.-projekt ud på?
”Det handler om, hvordan man behandler knogleinfektioner nu og i fremtiden. Som det er nu, får man injektioner med antibiotika i blodbanen, og senere som piller, hvis man får en infektion i knoglerne. Dermed får man også en høj koncentration af antibiotika i blodet. Det påvirker hele kroppen og kan føre til skader i f.eks. leveren.
I min gruppe arbejder vi med, hvordan man kan bruge ’drug delivery’ til at forbedre behandlinger. ’Drug delivery’ handler om at sende medicinen et bestemt sted hen i kroppen - uden at udsætte hele kroppen for medicin. I mit tilfælde handler det om at lokalbehandle knogler med antibiotika.”
Hvad betyder det for dig at koble projektet op på FN’s verdensmål?
”Det er rigtig fint. Det er ligesom at se projektet ud fra forskellige niveauer. Da du ringede, stod jeg i laboratoriet, hvor jeg arbejdede med et forsøg. Det kan man sige, er niveau et. Man kan også gå et niveau højere op og kigge på, hvordan projektet påvirker samfundet i Danmark, og senere i resten af verden.
Under kurset har vi analyseret vores ph.d.-projekt for at vurdere, hvor bæredygtigt det er i forhold til FN’s verdensmål. Det har givet os et mere holistisk billede af, hvordan projektet spiller ind i hele verden. Det gør man ikke normalt.”
Hvad tager du med dig fra kurset?
”Jeg synes, at man kvalificerer forskningen mere ved at arbejde med verdensmålene – og det kan jeg godt lide.
Jeg har fået bekræftet, at vores projekt vil forbedre menneskers livskvalitet, og det motiverer mig. Det er en slags bekræftelse på, at vores forskning giver værdi for andre mennesker og for samfundet. Jeg synes også, at det hænger godt sammen med DTU’s mission om at bruge videnskaben til gavn for samfundet. Det er netop derhen, jeg gerne vil med min forskning.”
Hvorfor valgte du at holde oplæg for en gymnasieklasse?
”Jeg besluttede at holde oplæg på Høng Gymnasium og HF i september, fordi jeg ville se, om det var noget for mig at undervise, og fordi det var en god chance for at lave en populær fremlæggelse. Jeg var nervøs for, om der var nogen, der ville halvsove eller sidde med deres mobiltelefon – men gymnasieeleverne var utrolig søde. De hørte på mit oplæg og stillede spørgsmål. Det var sjovt at prøve.”