Der kan skabes klimagevinster og arbejdspladser, hvis den danske skibsfart investerer i ny teknologi, skibe og energiinfrastruktur og koordinerer arbejdet på tværs af sektorer og brancher. Det viser DTU’s netop offentliggjorte rapport ’Grønne brændstoffer i Det Blå Danmark’. ’Det Blå Danmark’ betegner rederier, shippingvirksomheder, skibsværfter, havne, lodser og virksomheder, der enten direkte eller indirekte er beskæftiget med sejlads herhjemme.
Danmark står nemlig i en unik position, når det gælder om at reducere skibsfartens udledning af CO2. Vi er blandt verdens førende maritime nationer, og ’Det Blå Danmark’ er en af vores erhvervsmæssige styrkepositioner. Her finder man bl.a. verdens største containerrederi, verdens største udvikler og leverandør af skibsmotorer og et førende forskningsmiljø inden for kortlægning og reduktion af CO2-udledning fra skibsfart.
”En skærpet grøn profil inden for skibsfarten kan bidrage til den grønne omstilling af Danmark. Konkret kan det føre til CO2-reduktioner og flere grønne arbejdspladser. Men det kan også føre til udvikling af tværfaglige uddannelser, der giver studerende de rigtige kompetencer til at løfte udfordringerne i omstillingen, ligesom det signalerer klimabevidsthed i en tid, hvor kunder efterspørger et lavt CO2-aftryk, når en vare skal fragtes med skib,” siger Mette Sanne Hansen, der er centerleder på Maritime DTU.
Store klimagevinster
Selvom rederierne de seneste år har effektiviseret og reduceret skibenes brændstofforbrug markant, er der behov for at overgå til nye brændstoffer og fremdriftsmidler for at nå skibsfartens mål om at være CO2-neutral i 2050. Det skyldes, at flådens størrelse vokser i takt med en stigende global handel med varer, der fragtes til søs.
I 2018 stod Det Blå Danmark for udledning af 0,8 mio. tons CO2 ved sejlands i dansk farvand. Men udledningen er meget større, hvis man kigger på Det Blå Danmarks CO2-udledning ved sejlads i internationalt farvand, der inkluderer både egne og indchartrede skibe. Her udgjorde CO2-udledningen 52,8 mio. tons samme år.
”Lige nu har hvert land kun ansvar for den udledning af CO2, der sker indenlandsk. Men den store udfordring for skibsfarten ligger i CO2-udledningen for den oceangående skibsfart. Her kan der hentes store klimagevinster. Skibsfart er global – ligesom forurening. Derfor nytter det ikke alene at skabe løsninger for den danske skibsfart, når skibene sejler til både Asien og USA, hvor de også skal sejle grønt,” siger Mette Sanne Hansen.
Hun peger på, at klimaindsatsen kræver meget store investeringer, ligesom der endnu er usikkerhed om, hvilke teknologier, der kan anvendes for at reducere de store CO2-udledninger. Derfor går hendes anbefaling på at fokusere både på oceangående skibe og skibe, der sejler på ruter til og fra Danmark og ind i Østersøen, og på færger og fiskefartøjer, der sejler i og uden for nationalt farvand for at få mest ud af det tværgående samarbejde.
Prisen skal ned
Ifølge rapporten er der nemlig mange udfordringer forbundet med at gøre skibstransporten miljø- og klimavenlig. Den største udfordring er at drive prisen ned på grønne brændstoffer, så den bliver konkurrencedygtig med fossile brændstoffer. Det skal ske ved parallelt at industrialisere og opskalere produktion og distribution og udvikle markedet for grønne brændstoffer, bl.a. ved hjælp af regulering. Det skal desuden undersøges, hvordan brændstofferne kan transporteres og håndteres på havnene og losses sikkerhedsmæssigt på skibene, ligesom skibsmotorerne skal kunne brænde de nye brændstoffer på en fornuftig måde.
Men der vil også være CO2-besparelser at hente ved at koble forskellige sektorer og industrier, udnytte digitalisering til at drive prisen ned på grønne brændstoffer, balancere energisystemet og tænke i en livscyklus-tankegang.
”Mange af de løsninger, vi taler om i skibsfarten, går igen inden for flytrafik, tung landtransport og i et vist omfang også industrien. Derfor kan man ikke se isoleret på skibsfarten, men må tænke den ind i hele den grønne omstilling, der foregår omkring os. Det kræver meget mere tværgående samarbejde, end vi tidligere har været vant til,” siger professor Anker Degn Jensen fra DTU Kemiteknik.
Power-to-X og partnerskaber
Han peger på, at der er flere måder at reducere CO2 i skibsfarten. En af dem er Power-to-X-teknologier, der kan omdanne strøm fra vedvarende energikilder til brint, der kan benyttes til produktion af ammoniak, metanol eller lignende brændstoffer til brug i blandt andet skibssektoren. Her står DTU stærkt inden for forskning i flere afgørende discipliner, bl.a. energilagring og -konvertering, livscyklusanalyser og sektorkobling samt digitalisering.
En anden metode, der skal få nye grønne teknologier ud at virke, er at etablere grønne partnerskaber, hvor man samler forskere og virksomheder til at indgå i en længere forsknings- og innovationsindsats. Som eksempel ses Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon, der er gået sammen med en række aktører i industrien for at accelerere udviklingen af de klimaneutrale brændsler ved at se nærmere på keramiske brændselsceller. Målet er at søsætte det første CO2-neutrale skib senest i 2030.
Et andet eksempel på grønne partnerskaber er regeringens nye forskningsstrategi, der sætter fokus på fire grønne missioner; de såkaldte innomissioner. To af dem rammer lige ned i skibsfarten og Det Blå Danmarks behov for nye klimaløsninger. Det gælder Innomission 1, ’Fangst og lagring eller anvendelse af CO2’, og Innomission 2, ’Forskning i grønne brændstoffer til transport og industri’.
I forhold til Innomission 2 arbejder DTU sammen med Dansk Center for Energilagring og virksomheder som Haldor Topsøe, Vestas, brancheforeninger inden for skibe, lastbiler, fly og energiintensiv industri samt Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, klynger af virksomheder inden for energi og de andre universiteter i Danmark. Samarbejdet skal munde ud i løsninger, som kan indfri Danmarks mål om at reducere drivhusgasser med 70 procent inden 2030.
Anker Degn Jensen ser frem til samarbejdet:
”Ved at kombinere relevante fagligheder kan vi være med til at drive prisen ned på grønne brændstoffer, reducere CO2-udledningen samt skabe job og eksport. Alt sammen i én omgang.”