Lektor Mads Brandbyge fra DTU Nanotech har netop modtaget en af årets fem EliteForsk-priser, der tildeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet for at belønne og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere yder.
Mads Brandbyge har gennem de seneste 20 år forsket i design af nanoelektronik.
”EliteForsk-prisen er et af de væsentligste kvalitetsstempler, yngre forskere kan opnå i Danmark. Med prisen værdsætter vi deres særlige talent og store indsats. Alle fem prismodtagere er fornemme repræsentanter for dansk forskning og et bevis på, at vi kan måle os med de bedste, når talent forenes med ambition og dedikation. Jeg ser frem til at følge deres arbejde fremover,” siger den nyudnævnte Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
Årets modtagere er:
- Mads Brandbyge, lektor, ph.d., cand. scient., Institut for Mikro- og Nanoteknologi & Center for Nanostructured Graphene, Danmarks Tekniske Universitet
Læs evt. mere her og i den kommende udgave af DTUAvisen.
- Morten Petersen Broberg, professor i international udviklingsret, Jean Monnet professor, ph.d., HD(U), Det Juridiske Fakultet, Center for Retskulturelle Studier, Københavns Universitet
- Daniel Otzen, professor, ph.d., cand.scient., iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
- Martin Røssel Larsen, professor MSO, ph.d., Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet
- Jens-Christian Svenning, professor, ph.d. i biologi, Institut for Bioscience, Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet, Aarhus Universitet
Ved overrækkelsen af Eliteforsk-priserne 2014, uddelte Uddannelses- og forskningsministeren desuden tyve EliteForsk-rejsestipendier à 300.000 kroner til talentfulde ph.d.-studerende.
Blandt dem fem fra DTU:
- Federica Bianchi
Ph.d.-studerende
Oticon Center of Excellence for Hearing and Speech Sciences (CHeSS), DTU, Institut for Elektroteknologi
- Emmanuel Branlard
Ph.d.-studerende, Master of Wind Energy, Master of aerospace
DTU, Institut for Vindenergi
- Thomas Lehrmann Christiansen
Ph.d.-studerende, civilingeniør (cand.polyt.)
DTU, Institut for Mikro- og Nanoteknologi
- Dennis Valbjørn Christensen
Ph.d.-studerende og udviklingsingeniør
DTU, Institut for Energikonvertering og -lagring
- Pernille Klarskov Pedersen
Ph.d.-studerende, cand.scient.tech
DTU, Institut for Fotonik
Rejsestipendierne skal give de unge forskere mulighed for at henlægge deres studier for en kortere eller længere periode til de allerbedste internationale universiteter inden for deres respektive fagområder.
Uddannelses- og forskningsministeren uddeler hvert år EliteForsk-priser på 1,2 millioner kroner til fem af Danmarks dygtigste forskere. Heraf er 200.000 kroner en personlig hæderspris.