Portræt: Camilla Nyborg er i gang med et ph.d.-projekt, som gerne skulle resultere i en ny strategi for, hvordan man, specielt i vindmølleparker, på en gang holder støjen fra de store vinger nede og optimerer energiudbyttet.
Camilla Nyborg elsker at se ud over Øresund på de 20 møller i Middelgrundens Vindmøllepark. Hun synes, det er et smukt syn, når de store vinger bare snurrer og snurrer og sender bæredygtig energi videre til resten af landet.
Men det er ikke alle, der deler hendes fascination af vindmøller, og hun er også forudindtaget, det ved hun godt. Camilla har nemlig en kandidatgrad i vindenergi fra DTU, og nu er hun halvvejs i sit ph.d.-projekt om vindmøllers støjudbredelse og effektivitet.
”Samfundet er meget fokuseret på at se en udvikling inden for bæredygtig energi, og vindmølleproducenterne forsøger hele tiden at optimere møllerne ved at gøre dem større og mere effektive. Men vi må ikke glemme, at der også er en miljøpåvirkning fra møllerne. Støj er et af de helt store problemer, især når de står på land, og og det kan medføre, at et helt vindmølleparkprojekt bliver afvist, hvis producenterne ikke kan love, at støjen er lav nok. Støjen kan desuden få folk til at klage over at have møllerne stående i nærheden af deres hjem, da den blandt andet forstyrrer deres nattesøvn,” siger Camilla.
Det er netop baggrunden for hendes ph.d.-projekt, som gerne skulle resultere i en ny strategi for, hvordan man, specielt i vindmølleparker, på en gang holder støjen fra de store vinger nede og optimerer energiudbyttet.
”Der er klare regler for, hvor meget en vindmølle må støje, og derfor kan man være nødt til at holde vindmøllerne slukket om natten eller lade dem køre på en støjreducerende måde i nogle perioder. Men det går jo ud over energiudbyttet, så vi forsøger at optimere på den balance med udgangspunkt i en computermodel udviklet på DTU Vindenergi,” siger Camilla.
For at kunne gøre det, må man også indhente data fra vindmøller ude i landskabet. Men det er en svær opgave, fortæller hun.
”Vi sætter en række mikrofoner på en linje ud fra en vindmølle og måler på støjen. På den måde kan vi sammenligne målingerne med de beregninger på støjudbredelsen, som vi laver med vores modeller. Men det bliver hurtigt meget kompliceret, for der er masser af baggrundsstøj fra forbikørende traktorer, pippende fugle og vinden, der suser i mikrofonerne.”
DTU er stedet, hvis man vil forske i vindenergi
Da Camilla startede studierne på DTU, valgte hun at tage en bachelor i Geofysik og Rumteknologi, fordi hun havde en idé om, at hun skulle være astrofysiker. Men på et udvekslingsophold ved et af DTU’s partneruniversiteter, Nanyang Technological University i Singapore, blev hun meget fascineret af Singapores hurtige udvikling hen imod en mere grøn og bæredygtig by. Og det inspirerede hende så meget, at hun besluttede sig til at flytte sit fokus fra rummet til de mere jordnære vindmøller.
Hun var også blevet vild med fluid mekanik, som bl.a. bruges til at regne på luftens strømning omkring en vindmølle. Så hun gik videre med kandidatuddannelsen i vindenergi og søgte bagefter et ph.d.-projekt på DTU Vindenergi. Hun havde for længst forstået, at det var bedste sted i verden at være, hvis man ville beskæftige sig med vindmøller.
”Folk kommer fra hele verden for at lære af de professorer, der er her. Det synes jeg, man kan være enormt stolt af. Derfor har jeg heller aldrig kunnet se nogen grund til at søge andre steder hen,” siger hun.
Camilla elsker det internationale miljø på DTU, hvor dørene altid står åbne, og man kan gå ind til hvem som helst og få hjælp eller komme med en god idé til, hvordan man kunne gøre tingene anderledes.
”Man bliver altid taget seriøst, også selv om man ’bare’ er studerende.”
