Teknologisk hot og not i 2016

Søren Linderoth, institutdirektør og professor, DTU Energi:

Hvilken teknologisk nyskabelse dominerer i 2016?
”Jeg tror, at plastsolceller som opladere til mobiltelefoner bliver populære. Plastsolceller er blevet udviklet på DTU Energi gennem mange år. Nu kan den første anvendelse være inden for rækkevidde. Virksomheden InfinityPV, der er et spinout fra DTU Energi, producerer de såkaldte organiske solceller. Det unikke ved dem er, at de fylder meget lidt, vejer lidt, kan rulles sammen og er anderledes, end hvad man tidligere har set. Plastsolcellerne kan anvendes overalt.

Hvilken teknologi ser vi ikke mere til i 2016?
”Den billige NOx-renseteknologi, LNT (Lean NOx Traps), som især det tyske bilmærke Volkswagen har benyttet. Renseteknologien til dieselbiler er ikke tilstrækkelig effektiv. Andre renseteknologier, som f.eks. SCR, der er baseret på
ammoniak og katalyse, er meget mere effektive og bliver anvendt af andre bilselskaber – selv om de er lidt dyrere.”

 

Søren Bang Korsholm, seniorforsker, DTU Fysik:

Hvilken teknologisk nyskabelse dominerer i 2016?
”Jeg tror, at vi kommer til at høre meget til de første resultater fra verdens største stellarator Wendelstein 7-X, der er et tysk fusionseksperiment, som blev åbnet i Greifswald i december - kun 150 km fra DTU i Lyngby. Fordelen ved fusionsenergien er, at man ud fra små mængder deuterium og tritium kan danne en energimængde, som ellers ville have krævet enorme mængder kul. 25 g brændstof kan forsyne en dansker med energi i en hel livstid. Jeg arbejder selv med fusionsenergiforskning og er projektleder for opbygningen af et målesystem til verdens største fusionsenergieksperiment ITER. Generelt tager det mange år at opbygge de eksperimentelle faciliteter, men der er flere entreprenante små virksomheder støttet af venturekapital i både Europa og USA, som satser på at bygge mindre og effektive fusionsenergimaskiner efter alternative koncepter. Det kunne være spændende, hvis der kommer overraskende gode nyheder fra et af de alternative koncepter.”

Hvilken teknologi ser vi ikke mere til i 2016?
”Jeg tror ikke, at vi kommer til at høre mere til den italienske opfinder Andrea Rossis E-Cat. De seneste år har man hørt, at der var et nært forestående teknisk gennembrud baseret på 'kold fusion'-maskinen E-Cat, som ingen måtte få at vide, hvordan virkede. Men der er blevet tavst omkring maskinen – og det bliver der nok ved med at være.”

 

Jan Madsen, professor, sektionsleder, vicedirektør, DTU Compute:

Hvilken teknologisk nyskabelse dominerer i 2016?
”Internet-of-Things tager for alvor fart. Flere og flere ting bliver gjort smarte eller mere ’intelligente’ ved at blive udstyret med små computere og biosensorer, der kobles sammen via internettet. Trenden har været undervejs længe, men nu begynder teknologierne at smelte sammen. Det gælder f.eks. ultra low-power IoT platforme, der gør det muligt at foretage avancerede beregninger på sensor-data ved at bruge meget lidt energi. Platformene kan forsynes med energi fra deres omgivelser, så de ikke bruger batterier. De bliver selvforsynende, og nye avancerede biosensorer integreres i platformene. Vi vil se et stigende antal anvendelser af IoT inden for sundhed, energi, produktion, transport og generelt Smart Cities. Med IoT-teknologien følger også en lang række udfordringer, specielt i relation til sikkerhed, autonomitet og adaptivitet, fælles standarder og big data.”

Hvilken teknologi ser vi ikke mere til i 2016?
”Jeg kan ikke rigtig pege på noget inden for mit fagområde. Alle teknologierne er i spil, og det er konvergensen af disse teknologier, der skaber de store muligheder.”

 

Peter Behrensdorff Poulsen, projektleder, DTU Fotonik:

Hvilken teknologisk nyskabelse dominerer i 2016?
”Jeg tror, at virtual reality (VR) bliver mainstream gennem såkaldte head mounted displays fra f.eks. Oculus Rift, HTC Vive og Samsung Gear VR. Priserne for nogle af teknologierne er nu under 5000 kr., og kvaliteten er god. Fordelen ved at anvende VR-headsets som formidlingsværktøj er, at man træder ind i en virtuel verden, hvor man f.eks. kan se en vejstrækning i Avedøre eller opleve, hvordan lyset varierer fra den ene armaturproducent til den anden. Der er mange millioner at spare ved at træffe de rette valg i indkøbsprocessen frem for at møblere kilometervis af vejstrækning med lamper, der giver dårligt lys. Med de mange VR-displays, der bliver tilgængelige i 2016, rykker denne transformation nærmere og skaber et parallelt univers, der kommer til at ændre den måde, vi går i skole, arbejder, mødes og underholdes på. Jeg tror f.eks., at virtual reality vil overtage historietimerne og give en helt ny dimension på læring. Hvor mange triste skolebøger har ikke været garant for kedsomhed, når historien om de gamle grækere har været fortalt gennem uendelige billedserier af dødssyge gamle, skårede vaser?”

Hvilken teknologi ser vi ikke mere til i 2016?
”Glødepærer og halogenlyskilder er for længst begyndt deres retræte fra lyskildemarkedet på grund af LED-teknologiens væsentlig højere effektivitet og lange holdbarhed. Med den stadig øgede effektivitet af LED’erne og den højere lyskvalitet, de har opnået de senere år, vil også kviksølvlamper, lysstofrør og sparepærer blive mere og mere sjældne.”

 

Ib Chorkendorff, professor, DTU Fysik:

Hvilken teknologisk nyskabelse dominerer i 2016?
”Jeg arbejder inden for energividenskaben, og her vil man kunne finde nye måder at lagre elektrisk energi. Specielt kemisk energi. Vi kender allerede elektrolyse, hvor man fremstiller brint ved at splitte vand til ilt og brint. Brinten kan man brænde af i en brændselscelle og på den måde lave elektricitet. Som noget nyt forsøger man nu at bruge protonerne til at lave hydrogeneret CO₂. På den måde kan man lave kemiske forbindelser, der har et højere energiindhold per volumen end brint. Det er vigtigt, hvis man skal bruge det til transportsektoren, hvor der er områder, der ikke kan elektrificeres, som f.eks. fly.”

Hvilken teknologi ser vi ikke mere til i 2016?
”Jeg tror ikke, at vi kommer til at se så meget til lagring af brint i form af metalhydrider. Metalhydrider er metal, f.eks. natrium og aluminium i pulverform, som kan binde brinten til sig uden at kræve høj opvarmning. Forskningen inden for området har ikke kunnet præstere nogen synderlig fremgang.”