For første gang beskriver forskere, hvor aktive tordenskyer er i stratosfæren. Forskningen bygger på videoklip, som ESA-astronaut Andreas Mogensen tog fra Den Internationale Rumstation. Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Forskere fra DTU Space og DMI har fået et helt nyt indblik i lyn, der er rettet opad i stratosfæren. Det viser et studie, hvor man har undersøgt aktiviteten på skytoppe af tropiske tordenvejr. Studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters, kan på sigt mindske usikkerheden i klimamodellerne.
Observationerne bygger på videoklip, som ESA-astronaut Andreas Mogensen sensationelt fangede over Indien fra Den Internationale Rumstation (ISS) i 2015. Her filmede han et såkaldt blåt lyn (blue jet), som er lyn fra tordenskyer i op til 50 kilometers højde. Men ikke nok med det. For første gang ser man her det blå lyn pulsere, det vil sige, at det slår opad flere gange i hurtig rækkefølge. Man ser også et væld af blå glimt, der holder sig i nærheden af skytoppen.
Solidt videnskabeligt resultat
”Vi er overraskede over, at Andreas Mogensen fik så interessante målinger på sin korte tid i rummet. Filmene viser, at den elektriske aktivitet på skytoppe er meget større end hidtil antaget. Vi ved nu også mere om, hvilke typer skyer, der skaber denne aktivitet, og vi kan se, at lynene kommer fra 17 km høje skyer. Det er et solidt videnskabeligt resultat, som for første gang dokumenterer, hvor aktive tordenskyer er på toppen med blå udladninger, der er helt anderledes end almindelige lyn,” siger Torsten Neubert, chefkonsulent på DTU Space.
Andreas Mogensens billeder indgår i forskningsprojektet THOR. Her står DTU Space for den videnskabelige ledelse og dele af instrumentudviklingen, mens Terma leder det tekniske konsortium, og DMI står for at udarbejde prognoser over, hvor tordenskyerne findes.
Med THOR sammenholder forskerne for første gang målinger fra rumstationen med målinger fra Jorden. Målet er bl.a. at forstå tordenstormes transport af vanddamp, der er en meget aktiv klimagas.
Fastlæggelse af vores klimamodeller
Tordenskyer kan transportere vanddamp fra jordoverfladen til den øverste troposfære og endda ind i stratosfæren. De blå lyn og glimt ændrer også koncentrationen af drivhusgasser og er dermed endnu en måde, hvorpå tordenvejr kan påvirke stratosfæren. Ifølge Torsten Neubert er observationerne interessante set ud fra et klimaperspektiv.
”Drivhusgasser i atmosfæren ved tropopausen og i stratosfæren har relativt større effekt på atmosfærens strålingsbalance end nede ved jordens overflade, og de spredes over større afstande og bliver længere i atmosfæren. Jo bedre vi forstår toppen af tordenstorme, jo bedre kan vi fastlægge vores klimamodeller,” siger Torsten Neubert.
Han har nu store forventninger til det ESA-ledede projekt Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM), som THOR er en del af. ASIM er det største dansk-ledede rumprojekt siden Ørsted og består af to hovedinstrumenter, som skal måle lys og røntgenstråling fra tordenvejr.
Målet er at give forskerne en større indsigt i de nyligt opdagede kæmpelyn, bl.a. sprites, blue jets og giants, som skabes over tordenskyer og kan nå ionosfæren i 80 kilometers højde. Samtidig skal ASIM måle på den høj-energetiske røntgenstråling, som er en kilde til antistof (positroner) i rummet omkring Jorden. Efter planen bliver instrumenterne monteret på ISS i november 2017.