I anledning af Kemiåret 2011 var nobelpristager i kemi professor Ei-ichi Negishi fra Purdue University i USA inviteret til DTU i Lyngby, hvor han med store armbevægelser og glimt i øjet fortalte om sin forskning i forelæsningen The Magical Powers of d-Block Transition Metals.
Et godt fyldt auditorium på DTU ventede spændt på den japanske professor, som i 2010 fik Nobelprisen i kemi for sin banebrydende forskning inden for området metalorganisk katalyse, der forener de klassiske kemiske discipliner organisk og uorganisk kemi.
Professor Negishi fortalte levende om den forskning, der udløste en Nobelpris i kemi i 2010.
Foto: Thorkild Amdi Christensen.
Negishi-krydskoblingen – et værktøj for en kemiker
Ei-ichi Negishi var en af de første kemikere, der viste, hvordan meget små mængder af overgangsmetaller såsom palladium og nikkel effektivt kan katalysere organiske reaktioner, som ellers ville have været meget vanskelige eller umulige at gennemføre.
Hans opdagelse, som blev udviklet til den såkaldte ’Negishi-krydskobling’, blev publiceret i midten af 1970-erne, og er i dag et standardværktøj for organiske syntesekemikere i såvel akademiske som industrielle laboratorier.
Nobelforelæsningen på DTU
Ud over tilhørerne i auditoriet på DTU i Lyngby fik omverdenen også muligheden for et indblik i professorens arbejde. DTU transmitterede nemlig live fra forelæsningen med professor Negishi og sendte også direkte til et auditorium på Aarhus Universitet.
Professor David Tanner fra DTU Kemi introducerede professor Negishi, som fortalte levende om sin forskning i metalorganisk katalyse. Forelæsningen spændte vidt, så både gymnasieelever og erfarne kemikere fik indblik i den verdensførende kemikers forskning.
Professoren gav tilhørerne et historisk overblik over metalorganisk katalyse og beskrev det teoretiske grundlag for sin egen forskning. Derudover redegjorde han for nogle af sin forskergruppes nyeste opdagelser, og tegnede et billede af, hvordan han og gruppen i fremtiden ser, at der udvikles enkle, billige, effektive og bæredygtige katalytiske processer baseret på overgangsmetaller.
Selv om forelæsningen varede mere end en time – Professor Negishi havde meget at fortælle – var der tid til spørgsmål fra salen, og efterfølgende bød DTU Kemi på en forfriskning, hvor der var lejlighed til at hilse på professor Negishi og få taget billeder af og med ham.
Også tidligere minister, Jytte Hilden, som selv er uddannet kemiingeniør, overværede forelæsningen. ”Det er en fornøjelse at se så mange mennesker til dette arrangement med en nobelpristager i kemi,” fortalte hun begejstret. Jytte Hilden er selv meget aktiv i fejringen af Kemiåret 2011, hvor hun især har fokus på kvinder i kemi. ”Jeg er ved at være ekspert i Madame Curie og har lige skrevet en artikel om hende til Dansk Kemi,” fortalte hun.
Foto: Susanne Helmark/DTU Kemi.
Hvordan får man en Nobelpris?
Til de mange interesserede kemikere i salen gav professor Negishi gavmildt opskriften på, hvordan man opnår en Nobelpris:
”Forfølg og opnå topkvalitet i din forskning, så vil anerkendelsen komme,” smilede han. Og professoren er jo selv et lysende eksempel. Ei-ichi Negishis karriere begyndte på universitetet i Tokyo. I 1960 fik han muligheden for at udarbejde sin ph.d. på University of Pennsylvania i USA. Det var her, han første gang mødte professor H.C. Brown, som fik en altafgørende indflydelse på Negishis egen karriere.
Professor Brown fik Negishi til Purdue University, Indiana, USA, som postdoc i 1966. I 1972 flyttede Negishi dog til Syracuse University i New York, hvor han blev i syv år. Men han vendte tilbage til Purdue University i 1979 – netop det år, hvor hans mentor professor Brown selv modtog Nobelprisen.
Professor Negishi har siden da været ansat på Purdue University, hvor han selv kunne sætte kronen på værket med sin Nobelpris i 2010.
Af Charlotte Malassé, DTU Kemi
Fik du ikke hørt forelæsningen af nobelpristager i kemi professor Ei-ichi Negishi? Se hele forelæsningen her:
Se flere billeder fra professor Negishis besøg på Facebook.com/DTUKemi.
Yderligere oplysninger
Charlotte Malassé, DTU Kemi, cmal@kemi.dtu.dk