Biologisk materiale, der ellers betragtes som affald, kan udnyttes langt bedre. Vi skal bare beslutte os for at gøre det, siger DTU’s ekspert i Det Nationale Bioøkonomipanel, Lene Lange.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen genstartede for nylig Det Nationale Bioøkonomipanel, som første gang blev nedsat i 2013. Blandt udvalgets første opgaver bliver at se på, hvordan de danske proteinressourcer kan udvikles bedre, så importen af soja til foder kan reduceres.
En af de få gengangere i panelet er professor på DTU Kemiteknik Lene Lange, der har arbejdet med bioøkonomi i snart 30 år, først 20 år på Novozymes, siden på KU og Aalborg Universitet og nu på DTU Kemiteknik. Hendes forklaring på begrebet bioøkonomi lyder sådan her:
"De fleste tænker nok umiddelbart på noget med at omdanne halm til ethanol, men man kan raffinere en uendelig række af biologiske materialer, der i dag betragtes som affald; fra husholdningsaffald til forskellige biprodukter i den animalske produktion. Selv slam fra vandrensningsanlæg kan opgraderes. Her ender en stor del af vores begrænsede fosforressourcer, men med mikroorganismer kan man genindvinde fosforet, og når det er væk, kan man dyrke bakterier på resten og bruge dem til at lave bioplast.
Danmark er langt fremme med biologisk produktion, hvor man bruger mikroorganismer til at producere nye produkter. Novo Nordisk, Novozymes og Danisco DuPont er gode eksempler med deres produktion af insulin, enzymer og ingredienser. Arla udnytter vallen, et biprodukt fra ost, til særlig proteinrig kost for spædbørn, sportsudøvere og syge. Og Danish Crown er i forretningsenheden DC Ingredients i fuld gang med at se på, hvordan flere dele af de slagtede dyr, blandt andet blodet, kan udnyttes.
Men vi skal have den bioøkonomiske tankegang til at gennemsyre hele samfundet, og derfor er jeg glad for, at ministeren nu har genstartet Det Bioøkonomiske Panel. Noget af det første, vi skal se på, er, hvordan vi kan udvikle de danske proteinressourcer bedre og dermed reducere importen af soja til foder fra Sydamerika. Vi skal blive bedre til at udnytte ressourcerne i stedet for at smide halvdelen væk – og sørge for, at så meget som muligt af forædlingen sker der, hvor råvaren er. Det er hvad den cirkulære økonomi handler om."
Du taler om, at vi burde skifte nogle af vores kornmarker ud med græs og kløver. Hvorfor det?
"Kornmarkerne står gule fra sidste uge af juli, og derefter udnytter de ikke solens stråler særlig godt. Græs og kløver kan høstes flere gange om året, de unge planter har et højt proteinindhold, og deres rodsystem udnytter næringsstofferne bedre året rundt, så det ville give færre problemer med udvaskning af f.eks. kvælstof. Man kunne også mindske pesticidforbruget ved at erstatte nogle af de store kornmarker med en blanding af kløver og græs, som næsten ikke deler nogen sygdomme, og som på grund af den kortere vækstsæson også har kortere tid til at blive syg."
Hvad siger landmændene til det?
"Jeg møder mange landmænd, som er interesserede i de nye tanker. Jeg foreslår ikke, at alle kornmarker skal omlægges til græs og kløver; men med den nuværende praksis kan vi få problemer med at leve op til EU’s vandrammedirektiv. Man taler om mere braklægning, men i stedet kunne vi omlægge en del af markerne til græs og kløver og omdanne det til proteinrigt foder, fødevareingredienser og næringsstoffer, som leveres tilbage til jorden. Det kan give ægte bæredygtighed, både miljømæssigt, økonomisk og socialt via jobskabelse i forbindelse med bioraffineringen.
Der eksperimenteres også med hamp, solsikker, hestebønner og nye typer raps, og man undersøger, om man kan finde enkelte komponenter i proteinet, som er særlig gode for mennesker. Når vi først bliver vant til at høste noget, der skal raffineres, er der faktisk ingen ende på mulighederne."
Hvordan kan DTU bidrage til denne dagsorden?
"Den bioøkonomiske tankegang bygger jo på en grundlæggende teknisk viden om biologisk omdannelse, separering, membraner, filtrering, stabilisering osv., og vi kan bidrage med viden om, hvordan de enkelte kemiske komponenter skal håndteres, om sensorer, monitorering, livscyklusanalyser og it.
Bioøkonomien er derfor netop udnævnt til nyt sektorudviklingsområde på DTU med gruppeleder Simon Bolvig fra DTU Management som leder."