Danmark bidrager hvert år med millioner af kroner til Europas store fælles forskningsanlæg som f.eks. CERN . I Danmark er vi bare ikke særlig gode til at hente opgaver hjem til virksomhederne, når anlæggene sætter alt fra byggeri, drift og infrastruktur i udbud. Det skal Big Science Sekretariatet råde bod på.
’Min virksomhed leverer til CERN’. Det klinger da meget godt. Og det at gå efter at få kontrakter med de store forskningsanlæg som CERN, ESS eller ESO (se faktaboks) er ikke bare en god økonomisk strategi. Det er også en strategi, der giver prestige, og som kan være med til at åbne døre til yderligere kontrakter og samarbejder.
For mange virksomheder kan det dog være nødvendigt med en hjælpende hånd, når der skal findes rundt i papirarbejdet ved de store og små udbud. Og når der skal skabes direkte kontakt til repræsentanter fra forskningsanlæggene. Som en hjælp til disse organisationer etablerede Uddannelsesministeriet i 2010 Big Science Sekretariatet – i daglig tale BSS – som drives af DTU.
”Vi har kun eksisteret i to år, men vi har allerede fået opbygget et netværk med 60 aktive danske virksomheder – og så har vi kontakt til over 100 virksomheder i alt,” forklarer daglig leder af sekretariatet Juliette Forneris.
”Virksomhederne spænder fra små og mellemstore virksomheder til de helt store multinationale firmaer. Vi har afholdt 12 større arrangementer, foranlediget matchmaking med repræsentanter fra bl.a. CERN, ESS og ESO og haft repræsentanter fra disse organisationer med ud til danske virksomheder,” fortsætter hun og tilføjer, at hun glæder sig over, at det også ser ud til at have en konkret effekt på mængden af kontrakter, der hentes hjem til danske virksomheder.
 |
| For nogle små og mellemstore virksomheder i Danmark kan det være en stor udfordring at kaste sig ud i et samarbejde med f.eks. det kæmpestore forskningsanlæg CERN i Genève. Derfor er Big Science Sekretariatet på DTU etableret for at hjælpe med at skabe kontakter og aftaler. |
Fra Støvring til Genève – og den anden vej
Necas A/S er en af de aktive virksomheder i Big Science Sekretariatets netværk; en nordjysk virksomhed med 24 medarbejdere, som leverer avancerede elektronikløsninger til kunder over hele verden. Og ifølge direktør for Necas Ib Gosmer er det en god forretning at samarbejde med big scienceanlæg som CERN:
”Det at være aktivt med i BSS giver et godt netværk og er en platform til at starte sit eget salgsarbejde. Det er et forum, som giver os unik adgang til en masse information om, hvordan det foregår på de store anlæg. Og så kan BSS hjælpe med at åbne mange døre, f.eks. med direkte kontakter, som matcher det produkt, vi sælger,” fortæller Ib Gosmer, der selv har oplevet, at netop de personlige relationer på CERN og den tillid, der opbygges igennem dem, er væsentlige for et godt samarbejde.
De gode relationer har Necas opbygget ved at besøge specifikke afdelinger på CERN, der omvendt har taget turen til Støvring for at se på faciliteterne på fabrikken.
”Vi oplever, at de udviklingsingeniører, der arbejder på CERN, har stor glæde af at samarbejde med en erfaren produktionsvirksomhed som vores. Vi kan f.eks. hjælpe dem med at optimere og tilpasse prototyper, når de skal sættes i masseproduktion og under installeringen,” tilføjer Ib Gosmer.
Necas har gennem de seneste år fået flere ordrer fra CERN og arbejder lige nu på endnu et tilbud, hvor over to tusind komponenter skal placeres på et printkort. En opgave, hvor virksomhedens spidskompetencer og faglighed virkelig kommer i spil.
CERN (fra fransk: Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire) er et af verdens førende og største forskningscentre inden for partikelfysik, hvor universets bestanddele undersøges. CERN rummer avanceret udstyr og instrumenter som f.eks. partikelacceleratorer og -detektorer. Forskningscentret, som ligger uden for Genève, blev grundlagt i 1954 og er finansieret af 20 medlemslande, deriblandt Danmark. Andre fælleseuropæiske forskningsanlæg er f.eks. ESS (European Spallation Source, materialeforskning), ESO (European Southern Observatory, astronomi) og ESA (European Space Agency, rumforskning).
Danmark i fokus hos CERN
Og lige præcis CERN er et godt eksempel på et big science-anlæg, hvor danske virksomheder har haft succes med at vinde kontrakter. På CERN har man nemlig gjort en stor indsats for at flere kontrakter ender hos danske virksomheder. Sektionsleder Knud Dahlerup- Petersen har arbejdet på CERN i 35 år. De seneste to år har han selv og flere af hans kollegaer været i Danmark for at møde de danske virksomhedsejere i forbindelse med arrangementer organiseret af BSS. Han har også selv haft repræsentanter fra BSS på besøg adskillige gange:
”Her på CERN arbejder der mindre end 20 fastansatte danskere, og det er nok en af grundene til, at Danmark historisk set ikke har fået nok retur på investeringerne. Vi har de seneste par år lavet en ’kampagne’ internt på CERN for netop at gøre opmærksom på de yderst kompetente kræfter, der faktisk ligger i Danmark. Og det har gjort det meget nemmere for os nu, hvor vi har BSS som indgangspunkt og samarbejdspartner,” forklarer han og tilføjer, at der til gengæld også har været et behov for, at de danske virksomheder forstod, at de med en normal industriel standard i deres produktion sagtens kunne være leverandører til CERN. Han oplevede nemlig, at flere virksomheder forventede, at de skulle kunne levere i ekstraordinært høj standard.
Ordrerne, som de danske virksomheder har fået fra CERN, er ikke alle lige store, men Knud Dahlerup-Petersen har en klar forventning om, at kontrakterne vil blive større i fremtiden, efterhånden som kendskabet og tilliden til de danske virksomheder stiger.
CERN har et årligt budget på 6,2 mia. kr., og heraf bidrager Danmark med næsten 110 mio. kr. årligt (2010- tal). CERN får en del af sine opgaver løst af ikke-bidragslande i bytte for, at de kan deltage i forsøg. Men de øvrige kontrakter skal imidlertid gå til bidragslandene.
Pengene skal retur
I første halvår af 2012 er der allerede nu indgået lige så mange kontrakter mellem CERN og dansk industri som i hele 2010. En tendens, der gerne skulle styrkes og overføres på de andre big science-anlæg fremover, mener Juliette Forneris.
Skal det ske, vil det dog kræve, at der fortsat arbejdes målrettet med alt fra kompetenceløft i virksomhederne til BSS-projektets opgave med at ’skubbe’ de danske interesser ud til forskningsanlæggene:
”Et godt eksempel på det er, at det er lykkedes at få CERN til at sætte flere opgaver i begrænset udbud i Danmark. Det sikrer, at kontrakten og dermed pengene kommer tilbage til Danmark,” forklarer hun.
Den første kontrakt, som Necas fik i hus, var netop fra en begrænset udbudsrunde i Danmark foranlediget af sekretariatets arbejde.
”Andre europæiske lande har organisationer, der minder lidt om vores sekretariat, men ingen kombinerer sekretariatsfunktionen med kompetenceopbygning, netværk og matchmaking med en lang række big scienceorganisationer. Sverige, Belgien og Holland taler f.eks. alle om at kopiere BSS-modellen, så det handler om at bevare forspringet, mens vi har det,” siger hun.