Iværksætteri

Robotter giver sygeplejersker en hjælpende hånd

En robot udviklet af to DTU-dimittender bringer udstyr til sygeplejersker, så de kan koncentrere sig om det patientrelaterede arbejde, kun de kan udføre. På den måde kan Buddy – som duoen passende har kaldt deres robot – være med til at afhjælpe sygeplejemanglen.

Sara Lopez Alaguero og Andrei Chirtoaca, som har stiftet robotvirksomheden Yuman, med en af deres hospitalsrobotter. Foto: Bax Lindhardt
Andrei Chirtoaca (t.v.) og Sara Lopez Alaguero mødte hinanden som kandidatstuderende på DTU. På et par år har det skabt en succesfuld virksomhed, der laver robottoer til hospitalssektoren. Foto: Bax Lindhardt
En sygeplejerske står ved et væghængt elektronisk display. Foto: Bax Lindhardt
Klinisk sygeplejespecialist ved Bispebjerg Hospital Johanne Laursen Lykke har givet feedback på brugen af Buddy, som har været værdifuld i videreudviklingen af robotten. Foto: Bax Lindhardt

Udviklingen af en robot

Det var ud fra denne mission, at hun og medstifter Andrei Chirtoaca i starten af 2022 grundlagde Yuman, efter at de havde mødt hinanden, mens de var kandidatstuderende på DTU. Med en baggrund i softwareteknologi og ansporet af muligheden for at lave et iværksætterspeciale på DTU gik de i gang med at designe og bygge en skræddersyet robot til sundhedssektoren, der opfylder sygeplejerskernes behov.

”Da vi gik i gang med projektet, havde vi ingen viden om hardware-delen, så det var noget af en udfordring,” indrømmer Sara Lopez Alaguero. Ved at kaste sig ud i det fik duoen på et halvt år bygget den prototype, som de løbende har forbedret lige siden. Justeringerne har skullet sikre, at robotten er stor nok til at kunne indeholde de nødvendige forsyninger (f.eks. blodtryksmåler og perifere venekatetre), men samtidig let nok til at bevæge sig effektivt rundt uden at løbe tør for batteri for hurtigt.

Buddy, som duoen passende har kaldt robotten, er baseret på de forsyningsskabe, som sygeplejersker p.t. selv skal hente ind til patientsengene. Den er bygget op fra bunden ud fra brugerfeedback samt viden om hospitalers behov, og så er den styret af en ’hjerne’, der navigerer ud fra information, som sensorer indsamler om dens omgivelser.

Buddy har siden virksomhedens opstart for to år siden gennemgået en evolution for at gøre den slankere, mindre energikrævende og hurtigere til at bremse, hvis noget krydser dens vej. Startuppen har også lavet væsentlige justeringer i måden, Buddy styres på, som betyder, at sygeplejerskerne ikke behøver nogen teknisk viden, men med blot et enkelt tryk på et display kan tilkalde den fra patientstuerne.

”Vi har gennem væsentlige forbedringer formået at bygge noget, som sygeplejersker siger er nemt og intuitivt at bruge, så den derved tilpasser sig deres arbejdsgange og ikke fører til uønskede ændringer i deres arbejdsrutiner,” siger Andrei Chirtoaca.

Selvom sikkerhed er altafgørende, skal Buddy samtidig bevæge sig hurtigt nok til at være et reelt alternativ til, at sygeplejerskerne selv henter forsyningerne. Den komplekse opgave med at finde en god balance mellem sikkerhed og hastighed har sat teamet på en omfattende opgave med at udvikle den soft- og hardware, som Buddy bruger til at komme fra A til B – lige meget hvordan grundplanen ser ud for en given afdeling.

”Vi har brug for, at Buddy kan forudsige, hvad der vil ske, før det sker, så vi ikke ender med akavede situationer, hvor sygeplejersker skal vente på den,” forklarer Sara Lopez Alaguero.
Yumans forretningsmodel er baseret på at have én basismodel, der kan varieres efter behov. ”På den måde behøver hospitaler ikke at købe 10 produkter, men bare ét produkt, der passer til 10 behov – f.eks. ved at tilpasse robotten til forskellige formål som at levere mad eller forsyninger. Men det er i bund og grund det samme produkt,” siger Sara Lopez Alaguero.

Værdifulde pilottests

Hvis Buddy skal blive en nyttig del af en sygeplejerskes arbejdsrutine, er det afgørende, at den er nem at tilkalde, medbringer det udstyr, der er nødvendigt i situationen, og at den kommer hurtigt og sikkert frem. For at udbedre eventuelle problemer med designet og efterprøve, hvad sygeplejerskerne rent faktisk har brug for, har Yuman gennemført pilottests af to og fire måneders varighed på henholdsvis Capio Privathospital og den neurologiske afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Da vi spurgte sygeplejerskerne på forhånd, kunne de kun fortælle, hvordan de forestillede sig, at de ville bruge en robot – men når man står over for det rigtige produkt, viser virkeligheden sig at være en anden. Vi indarbejder sygeplejerskernes feedback fra vores pilottests i Buddy for at sikre, at sygeplejerskerne er tilfredse. For i sidste ende handler det om, at robotten leverer værdi til hospitalet,” understreger Andrei Chirtoaca. Ændringerne omfatter den måde, hvorpå sygeplejerskerne tilkalder Buddy, og hvordan den manøvrerer i det travle miljø.

Evalueringsrapporterne fra de to pilottests viser, at sygeplejerskerne generelt havde nemt ved at bruge Buddy som en del af deres arbejdsgang. Derved var sygeplejerskerne på Bispebjerg Hospital i stand til at tage 2.000 færre skridt (ud af mellem 5.000 og 10.000) i løbet af en vagt, hvilket frigjorde tid til patientkontakten. Hos Capio, hvor Buddy arbejdede sammen med sygeplejerskerne i 57 dage, sparede den dem for 74 timers arbejde, hvilket svarer til to ugers fuldtidsarbejde.

For klinisk sygeplejespecialist ved Bispebjerg Hospital Johanne Laursen Lykke er den største fordel ved Buddy, at den giver sygeplejerskerne mulighed for at være fuldt ud til stede, når de er hos deres patienter: 

”For når du bliver ved med at blive afbrudt, kan du ende med at glemme noget.”

Hun ser stor værdi i at have en robotassistent, så længe den passer nemt ind i de eksisterende arbejdsgange og gør, hvad man har brug for. Netop derfor sætter hun også pris på Yumans imødekommenhed, når sygeplejerskerne er kommet med forslag: 

”De har været villige til konstant at tilpasse Buddy og gøre den så intuitiv for os at bruge som muligt.”

Siden afslutningen af pilottesten har en af robotterne opholdt sig på Bispebjerg Hospital, og afdelingen har søgt penge til at få flere Buddies, der kan bruges til forskellige opgaver.

Fakta

En rapport  fra Teknologisk Institut og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen viser en stejl stigning i antallet af indsendte ansøgninger til patenter på robotter, der har med sundhedssektoren at gøre, siden årtusindskiftet. På det tidspunkt blev der søgt om godt 100 patenter pr. år. Til sammenligning blev der i 2020 indgivet 2.827 patentansøgninger.

Blod, sved og tårer

Det har krævet store ofre at få startuppen op at stå. DTU Skylab gav i næsten et år Yuman huslejefrit tag over hovedet. Her havde de adgang til byggematerialer og kunne trække på ekspertisen hos deres DTU-undervisere, men til gengæld fik duoen ingen løn. DTU Skylab er universitetets innovationshub, hvor udvalgte startups får chancen for at vokse deres idéer i et 5.500 kvadratmeter stort, tværfagligt læringsmiljø bestående af laboratorier, workshops, auditorier, åbne rum og projektrum.

”Det var et stort sats. Men vi tænkte, at vi ville prøve det i et par måneder, og hvis vi fik vind i sejlene og kunne vække en interesse blandt hospitalerne samt rejse nogle penge, ville vi fortsætte arbejdet med Buddy,” fortæller Sara Lopez Alaguero.

Snart begyndte både penge og anerkendelser at rulle ind. Yuman blev bl.a. kåret til ’Most Promising Robotics Startup in Europe 2022’ af European Robotics Forum, og sidste år figurerede startuppen på Forbes Magazines ’30 under 30 Europe’-liste (som indeholder navnene på de største talenter under 30 år i forskellige kategorier) i kategorien ’produktion og industri’.
Til dato har virksomheden rejst mere end 5,8 mio. kr. i offentlige midler fra danske og europæiske bevillingsgivere – penge, der har gjort det muligt for Yuman at flytte til lokaler uden for DTU og hyre flere fastansatte.

”Jeg synes, det danske system er sat perfekt op til, at vi kan lave den her form for innovation. Vi forsøger at påvirke fremtiden, i forhold til hvordan robotter bliver implementeret, og det lader til, at sundhedssektoren er i gang med at undersøge, hvordan den kan fremtidssikre sig, så det er et godt match,” siger Andrei Chirtoaca.

Læs mere på Yumans hjemmeside.

Fakta

I 2030 vil der i Danmark mangle 40.000 sundhedspersoner flere end i dag, mens der i 2045 vil være brug for 100.000 flere sundhedspersoner, hvis opgaverne skal løses som i dag. Det viser en 2023-arbejdskraftanalyse fra Lægeforeningen. Særligt det stigende antal ældre med behov for behandling skubber til behovet.

Kilde: Ugeskrift for Læger