Biodiversitet handler ikke kun om arter og antal, men i lige så høj grad om de økosystemer, der huser dyr og planter. Økosystemer, der ikke bare fungerer som bosteder, men også leverer de økosystemtjenester, der hjælper os mennesker. Det sker bl.a. med livsvigtige funktioner som at fremstille ilt via fotosyntese.
I en bøgeskov ved Sorø har DTU siden 1996 foretaget målinger af mere end 100 forskellige parametre. Målingerne beregnes hver halve time og vedrører først og fremmest udvekslingen af kuldioxid mellem økosystemet (skoven) og atmosfæren.
Gennemgangen af data fra de første 24 års målinger frem til 2019 viser, hvordan bøgeskoven gennem årene har øget sit optag af kulstof og dermed bidraget til at reducere klimapåvirkningen. Optaget af kulstof sker i sommerhalvåret, når træerne har blade, hvorimod skoven afgiver kulstof i vinterhalvåret.
”En af årsagerne til det øgede optag skyldes de klimaforandringer vi oplever. Det varmere vejr medfører ændringer i træernes optag af kulstof. Det sker ikke så meget om foråret, hvor det er lyset og dagens længde, der afgør hvornår bøgetræerne springer ud, og dermed hvornår optaget af kulstof i forbindelse med fotosyntesen begynder,” siger Kim Pilegaard, professor emeritus, DTU Sustain.
I løbet af de 24 år er bøgen begyndt at springe ud lidt mindre end 6 dage tidligere.
”Derudover kan vi se, at træerne på grund af de højere temperaturer beholder deres blade endnu længere om efteråret. Dermed fortsætter deres kulstof-optag også gennem en længere periode, 13 dage i alt, hvilket øger det samlede nettooptag” siger Kim Pilegaard.
Tørke og varme påvirker negativt
Den lange dataserie fra målingerne i Sorø gør det muligt for forskerne både at bestemme, hvordan et normalt år forløber, udvikling i løbet af årene og ændringerne i de år, hvor vejret har været ekstremt.
”Da vi i 2018 oplevede en meget varm og tør sommer, kunne vi tydeligt aflæse det i tallene fra vores målinger. I foråret 2018 var træernes optag af kulstof stort, fordi de trivedes med både lys og varme. Men senere på sommeren, da tørken slog igennem og ikke engang træernes lange rødder kunne sikre dem vand, faldt optaget drastisk,” forklarer Andreas Ibrom, lektor på DTU Sustain.
I hele året 2018 blev skovens kulstofoptag reduceret med omkring 25%, og i løbet af de tørreste måneder sidst på sommeren var optaget op til 50% mindre end i de foregående år.
”Vi har endnu ikke bearbejdet data fra i år, men mit gæt er, at optaget ikke vil adskille sig væsentligt fra det normale. Godt nok var forsommeren 2023 både varm og tør, men fra juli kom regnen, og det er sandsynligvis først på det tidspunkt, at træerne har manglet vand. Længden af deres rødder giver dem på det punkt en klar fordel i forhold til andre planter,” siger Andreas Ibrom.
En god biodiversitet med et stabilt og sundt økosystem kan godt klare et enkelt år med ekstreme vejrforhold og efterfølgende ’svinge tilbage’ til at kunne levere samme økosystemtjenester som tidligere. Forskerne ved dog ikke, hvordan økosystemerne vil reagere, hvis de flere år i træk udsættes for ekstremt vejr.
