DTU’s kursus i atomreaktorfysik er populært. I foråret 2023 udbød DTU for første gang kurset, og lige over 25 kandidatstuderende gennemførte det. Det er mange for et specialkursus, som de studerende som udgangspunkt følger af ren interesse.
Bent Lauritzen, der er sektionsleder på DTU Fysik, står bag kurset, og på grund af den store efterspørgsel første gang udbyder han nu kurset igen. 30 kandidatstuderende har tilmeldt sig, og der er første undervisningsgang fredag d. 2. februar.
”Kurset er opstået som resultat af en stor interesse fra de studerendes side, ja, faktisk så stor, at en enkelt studerende oprettede en intern spørgeskemaundersøgelse for at få tal på, hvor mange, der reelt gerne ville tilmelde sig et kursus om atomreaktorfysik,” forklarer Bent Lauritzen.
Han har oplevet en stigende interesse for atomkraft de seneste år, ikke kun blandt de studerende, men også generelt i samfundet.
I bestræbelserne på at gennemføre en grøn omstilling af samfundet er energiteknologier, der tidligere ikke var i spil, nu blevet bragt på banen igen. Herunder altså også atomkraft.
Ønsker samfundet at gå den vej, kræver det viden og forskning, og det er her, kurset kan spille en rolle.
”Der er en stigende interesse for atomkraft, ikke bare i Danmark, men også i vores nabolande, og derfor er der behov for mennesker, som ved noget om atomreaktorfysik, og om hvordan vi bygger moderne atomkraftværker,” fortæller Bent Lauritzen.
Han har selv brugt en stor del af sin karriere på at forske i atomkraft, og han slår fast, at kurset er for alle, der interesserer sig for atomreaktorfysik.
”Jeg opfordrer altid de studerende til at vælge efter deres interesser, fordi det er den stærkeste motivation,” siger Bent Lauritzen.
Et kursus med virksomhedsbesøg
Kurset består af teori, som giver de studerende en bred introduktion til atomreaktorfysik, og digitale simuleringer af en atomreaktor i et Monte Carlo-program. Programmet er i stand til at modellere sandsynligheden for forskellige resultater i en proces, der ikke let kan forudsiges. De digitale simuleringer giver de studerende et endnu bedre indblik i, hvordan en reaktor fungerer. Forårets kursus rummede også en enkelt praktisk øvelse.
Den praktiske øvelse handlede på det seneste kursus om en anden form for atomkraft, nemlig fusionsenergi – som er sammensmeltning af atomkerner i modsætning til fissionsenergi, der er splittelse af atomkerner.
Kurset indeholdt i foråret 2023 også et virksomhedsbesøg, i dette tilfælde hos den danske startup-virksomhed Seaborg Technologies, hvor de studerende fik indsigt i, hvad der skal til for at gå fra teori til praksis, når det drejer sig om atomkraft.
Seaborg Technologies arbejder på at udvikle en atomreaktor, der ikke skal køre ved hjælp af uran eller plutonium i fast form, som de gamle atomkraftværker gjorde. I stedet er brændslet opløst i smeltet salt.
Saltet fungerer som køleelement og indkapsler det radioaktive materiale, hvis der skulle ske uheld, og ifølge Seaborg Technologies gør det risikofaktoren meget mindre end på et traditionelt atomkraftværk. Og så er Seaborg Technologies’ atomreaktor så lille, at den kan være i en container. Det gør den flytbar, og derfor kalder fagfolk den type atomkraftværker for små modulære reaktorer.
”De studerende deltog i en masse foredrag under virksomhedsbesøget, og de fik et indtryk af, hvad det vil sige at være en startup-virksomhed, men også hvor komplekst det er at skulle designe ikke kun en reaktor, men et helt kraftværk,” forklarer Bent Lauritzen.
Han fortsætter:
”Der er nemlig store skridt fra teori til praksis, når det drejer sig om atomkraft, og hvis de studerende i fremtiden skal kunne tage disse skridt, skal de have indsigt i dem”.
