Startupvirksomheden Meat Tomorrow arbejder på højtryk med at erstatte svinestalde med bioreaktorer. En bioreaktor er en stor ståltank, der ligner den, der brygges øl i. Men i stedet for gær og humle vil Meat Tomorrows tanke være fyldt med stamceller fra en gris. Går udviklingen af den nye løsning glat, kan vi i fremtiden få vores frikadellefars fra disse ståltanke.
”Vores mål er, at vi i starten af 2025 kan præsentere vores første stamcellefrikadelle,” siger David Valbjørn, der er CEO og medstifter af Meat Tomorrow.
Frikadellen bliver en vigtig milepæl for virksomheden, for med den på tallerkenen håber de at kunne overbevise den konventionelle kødindustri om at begynde omlægning af produktionen fra slagtedyr til at høste kødet fra bioreaktorer i stedet.
”Vi synes, at svineproduktionen i Danmark er ret problematisk. Vi bruger enorme arealer på at dyrke grisefoder, hvilket belaster miljøet bl.a. som følge af gyllespredning. Derudover er det forbundet med højt vandforbrug, udvikling af antibiotikaresistens, og så er dyrevelfærden helt i bund,” siger David Valbjørn.
Inden stamcellefrikadellen bliver en realitet, skal iværksætterne få stamcellerne til at dele sig hurtigt og dernæst få dem til at udvikle sig til henholdsvis fedtceller og muskelceller. Når cellerne mikses har vi grisekødet – lidt forenklet fortalt.
Stamcellerne skal styres
For at opnå den hurtigste deling af stamcellerne skal man være i stand til at fastholde dem som pluripotente stamceller. Pluripotente stamceller har potentialet til at udvikle sig til enhver type væv – blod, muskler, knogler, fedt, organer – og de går i gang af sig selv med denne differentiering, hvis man ikke stabiliserer dem, fortæller David Valbjørn, der uddyber:
”Pluripotente stamceller kan dele sig nærmest uendeligt, og de gør det virkelig hurtigt. Men når de starter differentieringen mod f.eks. en muskelcelle eller en fedtcelle, så deler de sig efterfølgende meget langsommere, og til sidst stopper de helt med at dele sig. Det er vi ikke interesserede i, for det betyder, at det kommer til at tage længere tid at få celler nok til en portion kød. Så hvis vi kan fastholde stamcellerne i det pluripotente stadie længe, så kan vi producere store mængder celler på kortere tid.”
Udfordringen med at stabilisere de pluripotente stamceller har Meat Tomorrow arbejdet med i det forgangne år. Dagligt møder 27-årige David Valbjørn ind på DTU Skylab, som er DTU’s innovationshub i Lyngby, hvor han sammen med sine kolleger kan benytte kontor- og laboratoriefaciliteter til deres arbejde. Her er Meat Tomorrow lykkedes med at udvikle en løsning, der kan fastholde stamcellerne i den pluripotente fase, og løsningen er de nu i gang med at patentere.
”Vi har identificeret de signalmolekyler, som vi kan påvirke stamcellerne med. Med de rigtige signaler kan vi anspore stamcellerne til at forblive pluripotente. Derudover arbejder vi på at udvikle differentieringsprotokoller. Det betyder, at vi skal finde ud af, hvordan vi kan ’tænde’ for de gener, der får de pluripotente stamceller til at differentiere sig til muskelceller og fedtceller. Det skal styres præcist, så de ikke pludselig bliver til f.eks. hjerneceller,” forklarer David Valbjørn, der har udskudt sit kandidatspeciale på civilingeniøruddannelsen i bioteknologi på DTU for at gå fuldt ind i arbejdet i Meat Tomorrow.
Skal op i stor skala
Samtidig med at udvikle differentieringsprotokollerne er Meat Tomorrow også en del af et konsortium sammen med et andet universitet og en virksomhed. Sammen skal de rejse penge til at kunne investere i en bioreaktor, som de kan bruge til den videre udvikling af produktionen af kultiveret kød, som ’stamcellekødet’ også kaldes.
”Konsortiet vil være Danmarks første samlede indsats for at opskalere produktionen af kultiveret kød, så vi kan demonstrere, at teknologien kan bruges til fremstilling af større mængder kød,” siger David Valbjørn, der ikke kan afsløre navne på deltagerne i konsortiet, da de endnu ikke er offentliggjort.
På den lange bane er drømmescenariet for Meat Tomorrow at lykkes med at opskalere den kultiverede kødfremstilling, og få kødet godkendt som fødevare for dernæst at kunne sælge teknologien til den konventionelle kødindustri.
”Vi skal ikke selv være kødproducenter. Vi udvikler den teknologi, som vi kan sælge til dem, der vil producere kultiveret kød,” siger David Valbjørn.
Meat Tomorrow håber, at kultiveret grisekød kan sælges fra supermarkedets kølediske om syv-otte år.
Læs mere www.meattomorrow.com
