Modermælk giver visse tarmbakterier et forspring

Modermælk er med til at forme tarmens bakteriesamfund og mikrobiota - alle de mikroorganismer, der lever i tarmen - i længere tid end tidligere antaget. Forskere fra DTU og Rigshospitalet har fundet ud af, at særlige sukkerstoffer i modermælken, såkaldte humane mælkeoligosakkarider, HMO’er, har indflydelse på, hvilke bakterier der trives i tarmen under overgangen til fast føde, og at denne indflydelse varer ved senere i livet.

Forskningsresultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Communications .

”Vi har længe vidst, at amning er vigtigt for spædbørns sundhed. Det nye er, at vi nu kan forklare, hvordan de særlige sukkerstoffer i modermælken, HMO’er, også er med til at udvælge det bakteriesamfund, der er forbundet med en sund tarmmikrobiota senere i livet. Dette understreger vigtigheden af at kombinere amning med fast babymad i denne fase af barnets udvikling,” siger Maher Abou Hachem, professor på DTU Bioengineering og seniorforfatter til studiet.

Undersøgelsen afslører en hidtil ukendt mekanisme, der giver specifikke tarmbakterier en fordel i konkurrencen om at etablere sig i spædbarnets tarm under fravænningen, fordi de er i stand til at omsætte både HMO’er fra modermælk og fibre fra plantefødevarer. Resultaterne peger på, at fravænningsperioden er et vigtigt udviklingsvindue, hvor kombinationen af modermælk og fast føde er med til at forme tarmens bakteriesamfund videre ind i voksenalderen.

Den nye viden kan på sigt bidrage til udviklingen af bedre ernæringsløsninger til spædbørn og styrke forståelsen af, hvordan tidlig ernæring påvirker sundhed senere i livet.

”Resultaterne er vigtige i den daglige kliniske praksis som et supplement til den allerede store vægt, der lægges på at fremme moderens egen mælkeproduktion og amning, når spædbørn og småbørn på grund af for tidlig fødsel eller kritisk sygdom indlægges på en neonatal intensivafdeling,” siger overlæge og medforfatter på studiet Lise Aunsholt fra Rigshospitalets Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.

”Det er opmuntrende at vide, at når vi anbefaler en mor at fortsætte med at amme efter udskrivningen – og så længe som muligt under overgangen til fast føde – vil dette potentielt have en positiv indvirkning på barnet resten af livet,” siger hun.

Ifølge forskerne viser studiet, at modermælk ikke kun understøtter spædbarnets ernæring i spædbarnsalderen, men også hjælper med at udvælge de bakterier, der bliver en fast del af tarmbakterier senere i livet.

Tæt samarbejde mellem DTU og TUH

Forskningen er gennemført i et tæt samarbejde mellem forskere fra DTU og kliniske forskningsmiljøer ved Teknisk Universitetshospital (TUH – se faktaboks).
Forskerne undersøgte ændringer i bakteriernes sammensætning og gener. Det gav dem viden om, hvilke bakterier der var til stede, og hvilke mulige funktioner de kunne udføre. Samtidig dyrkede forskerne bakterierne i laboratoriet under forhold, der minder om miljøet i menneskets tarm. På den måde kunne de identificere bakterie grupper, der både kan omsætte sukkerstoffer fra modermælk og kostfibre fra fast føde.

”Samarbejdet mellem DTU's teknologiske og biologiske ekspertise og de kliniske miljøer i TUH har været afgørende for, at vi har kunnet koble viden om bakteriernes funktioner til udviklingen af tarmfloraen hos børn. Det giver en unik indsigt i, hvordan tidlige kostvalg påvirker sundheden senere i livet,” siger Maher Abou Hachem.

Kan bane vej for nye ernæringsløsninger

Forskerne vurderer, at den nye viden kan få betydning for udviklingen af fremtidige ernæringsløsninger til spædbørn og målrettede indsatser, der understøtter etableringen af et sundt tarmbakteriesamfund eller mikrobiota.

Resultaterne peger samtidig på, at fravænningsperioden kan være et vigtigt tidspunkt for forebyggende indsatser mod sygdomme, der senere i livet forbindes med forstyrrelser i tarmmikrobiotaen.